5 måder dit forhold til din far påvirker dit kærlighedsliv i dag

  • Du dater ikke mænd som minder dig om din far. Du føler, at du er ud over problemet med at være påvirket af din fars indflydelse, ved at du vælger mænd som er hans diametrale modsætning. I teorien er det en god plan – men i virkeligheden virker den ikke.
  • Du hader at være alene. Bare tanken om at skulle være alene gør, at du hellere bliver i et dårligt forhold, end risikere at skulle sidde helt alene.
  • Du har svært ved at binde dig. Dit første forhold i livet – det til din far – gik ikke godt og var smertefuldt. Derfor har du svært ved at binde dig til et andet menneske.
  • Du væmmes ved hovedparten af mænd. Du lægger mærke til alle de dårlige ting, de mænd du kender og møder gør. Du har meget lave forventninger til en mand. I et forhold er du god til at påpege alle de dårlige ting, som din partner gør.
  • Du bruger sex som en måde at få anerkendelse på. Alle føler sig mere elsket af og tættere på deres partner efter de har haft sex. Men nogle gange kan det tippe over i den anden boldgade, hvor sex bliver den måde du får styrket dit selvværd på. Når en mand har lyst til dig sexuelt, så er du skøn, lækker, attraktiv. 

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Eller book en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!


De bedste hilsner 

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Psykolog klinik i Hellerup

www.specialpsykologklinik.dk

6 måder hvorpå du holder fast i at føle dig ulykkelig

Valg

Hverdag står du over for et valg. Du kan vælge mellem at være lykkelig eller være ulykkelig som Ole Henriksen påpeger. Du kan vælge at se det dårlige i alt som sker omkring dig, eller det gode i alt det der sker omkring dig.

Din sindstilstand, den måde du ser verden på, er en vane. Du er blevet så vant til at anskue verden på den måde du gør. Først når du sætter spørgsmålstegn ved din måde at se verden på, har du mulighed for at forandre dit syn på verdenen. Nogle gange er ulykkelige mennesker fanget i deres syn på verden. De er fanget i at det er synd for dem, at de er ofret, at andre mennesker er onde, dumme, irriterende, kun sat i verden for at ødelægge deres dag. At det altid er dig, der vælger den langsomme kø i supermarkedet. Det bliver simpelthen umuligt at se de gode ting som faktisk sker omkring dig, da al din opmærksomhed er rettet mod uretfærdigheden, det dumme der sker mod dig og andre menneskers ufølsomhed.

1. Du er ofret

I alle historier du fortæller, er du ofret. Dit liv har ikke artet sig som du ønskede, fordi andre var onde mod dig, andre ikke ville dig det godt, du stod sidst i køen til … alt. Du tager ikke ansvar for dine handlinger, men tillægger altid andre skylden for det der sker mod dig. Ubevidst begynder du at trives med det, når andre syntes det er synd for dig.

2. Du elsker at brokke dig

Du elsker at fortælle om alle dine ulykker og kvaler. Du bruger det meste af din tid på at brokke dig. Dit fokus er på alt det der ikke fungerer i dit liv, i stedet for at fokusere på det du rent faktisk kan gøre noget ved og de gode ting du har i dit liv.

3. Du frygter kritik

Du er altid bekymret for, hvad andre tænker om dig. Du gør alt for at lukke ned for andre menneskers kritik af dig. Lader være med at svare sms’er, hvis du anede en smule kritik i den sidste sms du modtog, undgår at tjekke mail og starter med at kritisere andre, hvis du frygter at de vil kritisere dig.

4. Du elsker sladder

Ulykkelige mennesker er utilfredse med deres eget liv, så derfor elsker de at høre om, når det går skidt for andre mennesker. Det er lettere at fokusere på andre menneskers dårlige liv, end at kigge på dit eget liv. Det føles rart i øjeblikket at kritisere og tale ned om andre, da du får en kortvarig følelse af at være bedre end de andre.

5. Du elsker drama

Drama får fokus væk fra dine problemer og giver dig en følelse af at være overlegen. Drama kan også øge dit adrenalinniveau og gøre at du føler dig stærk og modig. Du kan blive ganske afhængig af drama.

6. Du har svært ved at have tillid til andre mennesker

Alle mennesker har brug for gode venner i deres liv. Venner som du har tillid til. Ulykkelige mennesker har svært ved at skabe bånd med andre mennesker og have tillid til andre. Du er måske bange for at andre mennesker vil såre dig, tale grimt om dig bag din ryg, svigte dig, forlade dig, sladre om dig. Du kan ikke lide når andre mennesker har ondt af dig eller endnu værre er uenige med dig. Og i venskaber bør der være plads til at du kan være uenig med din ven. Denne tilgang fører ofte til at du er ensom og har få, hvis overhovedet nogle venner.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup

Til dig der er god til at tage dig af andre


Du er sikkert god til at tage dig af alle andre end dig selv. Du er hende eller ham der altid er der for andre, lytter til deres problemer, kommer med opmuntring og gode råd. Støtter andre når de har det svært og kede af det.

Hvad med dig selv? Giver du dig selv omsorg?
Sidder du en torsdag aften og nusser og dig selv – elsker dig selv? Lyder det helt tosset i dine øre?

Hvad når andre giver dig omsorg og kærlighed? Kan du finde ud af at modtage den, eller føles det forkert?

Gør mod dig selv, hvad du gør mod andre

Du behandler faktisk dig selv værre end du behandler din bil – for selv den kommer til mekaniker og får nye dæk, olie eller hvad den har behov for, for at kunne køre.

Når vi kæmper med lavt selvværd er det ofte svært for os at sætte os selv først eller at tage imod omsorg og kærlighed fra andre.

Første skridt er at øve dig i at nyde dig selv. Nyde de små stunder, hvor du hygger om dig selv. Sætter god musik på radioen, laver en skøn kop kaffe og lægger fødderne op i sofaen i stedet for at støvsuge. Sidder bare og nyder at du er dig og tænker alle de gode ting igennem som gør dig til dig. 

Andet skridt er at begynde at øve dig i at tage imod fra andre. Tage telefonen og ringe til en god ven eller veninde, når du har behov for det. Nyde krammet fra en god ven lidt længere end du normalt vil tillade dig selv. Takke for de gaver og den omsorg andre giver – de nyder jo lige så meget som dig at give.

Har du brug for mere hjælp til at komme i gang med at elske dig selv så ring 30911771 eller send en mail og book en psykologsession på specialpsykologklinik@gmail.com

Eller få inspiration på min hjemmeside http://www.siriwessel.dk og på min blog http://siriwessel.psykologsamtalen.dk/
Like min facebook side https://www.facebook.com/Psykolog-Siri-Wessel-1266301750074517/

Jeg glæder mig til at følge din udvikling!

De bedste hilsner
Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved psykologklinik i Hellerup

Du kan mere end du tror

De første mange gange du øver dig på noget, går det ikke særlig godt. Mange ender med at give op. Tænke det dur jeg ikke til. Det der skaber forskellen på om noget bliver en succes eller ej – er dig og KUN dig! Bliv ved med at øve dig!

Tag en pause hvis du har behov for det, men fortsæt efter din pauseFejl er en del af livet men hvis du bliver ved med at øve dig, bliver du bedre og måske ender du med at blive den bedste til lige netop det du har øvet dig på.

Som jeg siger til mange af mine klienter: det der gør forskellen mellem en dygtig cellospiller og en gennemsnitlig cellospiller er ikke hvor meget de øver sig. Det er hvor meget de bliver ved med at øve deres fejl og det de syntes er svært, indtil de bliver dygtige til det også.

Bliv ved med at øve dig!

Når du laver fejl, så se det som en unik mulighed for at blive den bedste, i stedet for at give op.

Book en samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved psykologklinik i Hellerup

Livet føles tomt og meningsløst

Når du står et sted i livet, hvor det føles tomt og meningsløst, er det fordi du har behov for at stoppe op.

Livet giver dig muligheden for at trykke på pauseknappen og overveje om der er mere i livet for dig. For tro mig. Der er mere i livet til dig!

Ærligt, så er der intet mere ødelæggende end at blive stående stille i en ubærlig og ubehagelig situation – om det så er et arbejdsliv, hvor du oplever stress eller mobning. Eller et parforhold, hvor du oplever ensomhed, nedgørende ord, psykisk terror eller andre ødelæggende ting.

Forandring kan føles skræmmende og uforudsigelig og til tider turbulent og ensomt.

Store forandringer ser ofte ud som og føles som det rene kaos du står midt i.

Mine råd til dig

  • Omgiv dig med gode mennesker, som du kan tale med.
  • Skriv dine mål ned og kik på dem, når du syntes at tingene ser sortest ud.
  • Slip de gamle tanker og mønstre som bliver ved med at lække dig tilbage til det du faktisk er på vej væk fra.
  • Tag små skridt – et lille skridt fremad, er stadig et skridt i den rigtige retning.
  • Giv dig selv lov til at have dårlige dage. De er en del af din forandring.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771 og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
De bedste hilsner 

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk

Psykologklinik i Hellerup

Feminin energi

Du er sikkert som de fleste af de kvinder jeg møder i min klinik. Travl, smuk, succesfuld, har en gang i en masse projekter. Dagligdagen er fyldt med e-mails, tjekke facebook, møder, kæresten, rengøring, praktiske gøremål, træning og en masse andet som er vigtigt.

Din dag er fyldt – eller nærmere overpakket med ting som du skal. For at nå det hele skifter du sikkert over til maskulin energi, så du kan holde dit drive højt og styre ret kurs igennem dagen og uge og årerne.

Som kvinde er det vigtigt, at vi bevarer balancen mellem feminin og maskulin energi. Hælder du for meget til den maskuline side, tærer du på dine kræfter og din energi. Din feminine energi er lidt ligesom blødt afdæmpet lys. Lever du dit liv i det skarpe hvide lys, som kommer fra maskulin energi, får du ikke de pauser og mulighed for at lade op, som det feminine lys giver dig.

Du er måske vant til at være der for andre. Sætte dine børns behov over dine egne, sætte veninders, kollegaers, kærestens behov før dine egne behov. Måske føler du dig egoistisk når du ind imellem sætter dig selv først? Måske skammer du dig over, at du har behov?

Måske kan du mærke, hvordan du blive mere og mere stresset og udbrændt? Når vi bliver stressede og udbrændte er det fordi vi overhører vores behov og fordi vi ikke har balance i den feminine og maskuline energi.

Prøv at indføre lidt daglig selvforkælelse. Tænd et lys, læg neglelak på, brug lidt ekstra tid på badeværelset om morgenen for at gøre dig endnu smukkere. Nyd og begynd at dyrke dine feminine sider.

Overvej hvordan den maskuline og feminine energi er vægtet i dit liv? Tænk over om den balance du har skabt mellem din maskuline og feminine energi fremmer det du ønsker i dit liv? Giver dig den balance du har behov for for at skinne allermest? Betyder at du er tro mod dig selv? Hvis du kan mærke at du har behov for at få mere feminin energi ind i dit liv, så kan du langsomt ændre balancen. Første skridt er at blive opmærksom på det du mangler, også begynde at opsøge det.

Har du lyst til at få hjælp til at ændre dit liv, er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

En årsag, en sæson, en livstid – tanker om mennesker vi møder i vores liv.

Vores møde med andre mennesker kan inddeles i at vi møder dem for en årsag, en sæson eller livstid.

Det er en filosofisk måde at tænke på relationer og tab af relationer.

Årsag

I forbindelse med et behov i dit liv – måske et udviklingsbehov, møder du et andet menneske. Når behovet ikke eksisterer mere, stopper relationen ganske naturligt. Formålet er opfyldt.

Sæson

I de forskellige faser af livet har du forskellige behov og derfor behov for forskellige mennesker i dit liv. Et behov kan være spænding, ro, lykke og bekræftelse. Du kan opleve at alt går pludselig op i en perfekt harmoni. Men kun for en periode, også er den relation forbi.

Livstid

Der opstår en relation for livet, forholdet bygges typisk stille
op byggende på et fælles fundament, ide eller interesse; Relationen
er livslang.

Mine oplevelser fordeler sin over alle kategorier. Alle de mennesker som jeg har mødt har haft stor betydning for mig, og har præget mig til den jeg er i dag. Selv om
“grunden” kan have været nok så svær at finde, så står den altid tydeligt noget tid efter personen er forsvundet ud af mit liv.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen, specialpsykolog.

Smertefuld opvækst

Denne overskrift har måske vakt din nysgerrighed, fordi du kommer fra en familie, hvor det har været vanskeligt at være barn. Så svært at du til tider ikke har vidst om du skulle gå ind ad døren til hjemmet. Alle familier har svære perioder, men dette var ikke kun for en periode – det var for et helt liv.

Jeg vil i denne artikel opridse de tydelige tegn på, at du er vokset op i en familie med omsorgssvigt og måske misbrug.

Det er min skyld

Som barn kan det være at du følte at det var din skyld, at du altid skuffede dine forældre. At du ikke var god nok. At du ikke kunne tilfredsstille dine forældre lige meget, hvor meget du prøvede. Du følte, at lige meget om du gjorde det ene eller det andet, så var der aldrig noget der var godt nok. Eller at du den ene dag blev rost for noget og den næste dag fik skæld ud over præcis den samme ting.

Ingen vælger sine forældre

Som barn tror du at alle andre også har sådan en familie, som du har. At andre børn bliver opdraget på samme måde som dig. Du er som barn afhængig af dine forældre til at de skal give dig mad, omsorg, være rollemodeller og give dig kærlighed. Det kan være at dine forældre ikke har kunnet give dig alle disse ting, eller kun i perioder har kunnet være en god nok forældre for dig. Det kan være at dine forældre ikke selv har modtaget den form for kærlighed og støtte til at de har kunnet give det videre til dig. Du har måske været den der skulle dække deres behov – selvom det var dig der var barnet i den relation. DU er blevet deres omsorgsperson, den der gav dem emotionel støtte og tog dig af deres behov.

Kendetegnene

Kan du genkende følgende?

  • De forældre drillede dig, ofte ondskabsfuldt, med din fysik, intelligens, vaner eller andre ting
  • Du kan huske oplevelser eller samtaler markant anderledes end dine forældre
  • Du var dine forældres fortrolige – de delte deres hemmeligheder med dig
  • Du blev behandlet som en voksen i stedet for et barn – det var dig der skulle trøste din forældre
  • Du har følt dig overset, nedgjort, kritiseret eller ignoreret
  • Du måtte ikke udvise følelser – specielt ikke vrede
  • Du har sjældent modtaget kys, kram eller er blevet fortalt at du var elsket
  • Det ene øjeblik var dine valg gode og det næste var de forkerte og det gjorde dig ganske forvirret
  • Du blev ikke opfordret til at have din egen mening om ting
  • Dit privatliv eller din private sfære blev ikke respekteret

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de ovenstående beskrivelser, kan det tænkes, at du er vokset om med forældre som ikke havde evnerne til at være gode nok forældre. Der er også en stor sandsynlighed for at du stadig har eftervirkninger efter en sådan opvækst. Dine tidlige relationer har det med at påvirke de relationer som du senere i livet vælger at indgå i og også hvordan du indgår i de relationer. Fx kan det være at du har et større behov end andre for kontrol over ting, at du ikke tør overlade vigtige ting til andre, at du ikke fortæller andre om dine sårbarheder eller svagheder, da du er bange for at det vil blive brugt imod dig.

Læs i mine andre artikler, hvordan du kan lære at give slip på din fortid og den smerte den har bragt dig og få mere ud af dit liv her og nu.

Kontakt mig, hvis du ønsker et samtaleforløb omkring din barndom og de mønstre som som måske stadig præger dit liv i dag. Eller ring til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen