6 måder hvorpå du holder fast i at føle dig ulykkelig

Valg

Hverdag står du over for et valg. Du kan vælge mellem at være lykkelig eller være ulykkelig som Ole Henriksen påpeger. Du kan vælge at se det dårlige i alt som sker omkring dig, eller det gode i alt det der sker omkring dig.

Din sindstilstand, den måde du ser verden på, er en vane. Du er blevet så vant til at anskue verden på den måde du gør. Først når du sætter spørgsmålstegn ved din måde at se verden på, har du mulighed for at forandre dit syn på verdenen. Nogle gange er ulykkelige mennesker fanget i deres syn på verden. De er fanget i at det er synd for dem, at de er ofret, at andre mennesker er onde, dumme, irriterende, kun sat i verden for at ødelægge deres dag. At det altid er dig, der vælger den langsomme kø i supermarkedet. Det bliver simpelthen umuligt at se de gode ting som faktisk sker omkring dig, da al din opmærksomhed er rettet mod uretfærdigheden, det dumme der sker mod dig og andre menneskers ufølsomhed.

1. Du er ofret

I alle historier du fortæller, er du ofret. Dit liv har ikke artet sig som du ønskede, fordi andre var onde mod dig, andre ikke ville dig det godt, du stod sidst i køen til … alt. Du tager ikke ansvar for dine handlinger, men tillægger altid andre skylden for det der sker mod dig. Ubevidst begynder du at trives med det, når andre syntes det er synd for dig.

2. Du elsker at brokke dig

Du elsker at fortælle om alle dine ulykker og kvaler. Du bruger det meste af din tid på at brokke dig. Dit fokus er på alt det der ikke fungerer i dit liv, i stedet for at fokusere på det du rent faktisk kan gøre noget ved og de gode ting du har i dit liv.

3. Du frygter kritik

Du er altid bekymret for, hvad andre tænker om dig. Du gør alt for at lukke ned for andre menneskers kritik af dig. Lader være med at svare sms’er, hvis du anede en smule kritik i den sidste sms du modtog, undgår at tjekke mail og starter med at kritisere andre, hvis du frygter at de vil kritisere dig.

4. Du elsker sladder

Ulykkelige mennesker er utilfredse med deres eget liv, så derfor elsker de at høre om, når det går skidt for andre mennesker. Det er lettere at fokusere på andre menneskers dårlige liv, end at kigge på dit eget liv. Det føles rart i øjeblikket at kritisere og tale ned om andre, da du får en kortvarig følelse af at være bedre end de andre.

5. Du elsker drama

Drama får fokus væk fra dine problemer og giver dig en følelse af at være overlegen. Drama kan også øge dit adrenalinniveau og gøre at du føler dig stærk og modig. Du kan blive ganske afhængig af drama.

6. Du har svært ved at have tillid til andre mennesker

Alle mennesker har brug for gode venner i deres liv. Venner som du har tillid til. Ulykkelige mennesker har svært ved at skabe bånd med andre mennesker og have tillid til andre. Du er måske bange for at andre mennesker vil såre dig, tale grimt om dig bag din ryg, svigte dig, forlade dig, sladre om dig. Du kan ikke lide når andre mennesker har ondt af dig eller endnu værre er uenige med dig. Og i venskaber bør der være plads til at du kan være uenig med din ven. Denne tilgang fører ofte til at du er ensom og har få, hvis overhovedet nogle venner.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup

Tre tips til at blive bedre til at sige nej

  • Sig “det skal jeg lige tænke over”. Når nogen spørg dig om noget, så øv dig i at sige denne sætning. Tag dig en tænkepause og find ud af, hvad du faktisk har lyst til. I starten er det nervepirrende og sikkert også svært for dig at finde ud af, hvad du faktisk har lyst til. Men bare rolig, det kommer. Giv det tid og bliv ved med at øve dig
  • For mange handler det at sige ja til ting om at vi gerne vil have at andre kan lide os. Hvordan har du det selv med at andre siger nej? Det er ok? Eller er det ikke ok? Hvis du bliver i tvivl om, om din veninde bliver såret af at du siger nej til nogle ting, så spørg hende. Den dialog du har i dit hoved, er som regel værre end det din veninde tænker.
  • Gå efter bolden og ikke manden – dvs. nej jeg har ikke lyst til at komme med til festen i aften, men jeg vil rigtig gerne lave noget med dig. For ofte siger vi jo nej til ting vi ikke har lyst til, ikke til mennesker.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Eller book en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup

Powernap – sådan udnytter du din søvn bedst

Det er på tide at du forstå, hvilken effekt powernap kan have på dig. I dette moderne samfund lider mange af mangel på søvn. De har simpelthen et søvnunderskud. Søvnunderskud kan komme af at du sover for lidt, får afbrudt din søvn, eller vågner flere gange om natten.

Powernap er en måde at rette op på dit søvnunderskud.

At powernappe har positiv virkning i forhold til at booste din hjerne, forbedre dine problemløsningsevner, øge dit overblik, bedre din verbale hukommelse og øge din indlæringsevne. Samtidig har det en positiv effekt på dit stressniveau, du kan tabe dig, dit hjerte får det bedre, og det kan forbedre dit blodtryk.

Studier har vist, at mennesker som powernapper 3 gange pr uge har 37 procent mindre risiko for at dø af hjerteproblemer end andre.

Powernap er altså en genvej til at du får det bedre.

20 minutters powernap hjælper på at øge din koncentration, forbedre din indlæring, gør det nemmere for dig at tage beslutninger hurtigt, mindske din stress fornemmelse i din krop, slette for nogle af de negative tanker du har haft.

Såfremt du har en søvnforstyrrelse eller søvnlidelse kan powernap have en negativ indflydelse på din søvn.

Book en psykologsession på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771

Eller få inspiration på min hjemmeside http://www.siriwessel.dk og på min blog http://siriwessel.psykologsamtalen.dk/
Like min facebook side https://www.facebook.com/Psykolog-Siri-Wessel-1266301750074517/ eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved psykologklinik i Hellerup

Du kan mere end du tror

De første mange gange du øver dig på noget, går det ikke særlig godt. Mange ender med at give op. Tænke det dur jeg ikke til. Det der skaber forskellen på om noget bliver en succes eller ej – er dig og KUN dig! Bliv ved med at øve dig!

Tag en pause hvis du har behov for det, men fortsæt efter din pauseFejl er en del af livet men hvis du bliver ved med at øve dig, bliver du bedre og måske ender du med at blive den bedste til lige netop det du har øvet dig på.

Som jeg siger til mange af mine klienter: det der gør forskellen mellem en dygtig cellospiller og en gennemsnitlig cellospiller er ikke hvor meget de øver sig. Det er hvor meget de bliver ved med at øve deres fejl og det de syntes er svært, indtil de bliver dygtige til det også.

Bliv ved med at øve dig!

Når du laver fejl, så se det som en unik mulighed for at blive den bedste, i stedet for at give op.

Book en samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved psykologklinik i Hellerup

Tegnene på at du er i et usundt forhold

Kan du genkende nedenstående?

  • Jeg vil dig, men kun hvis du er sådan her.
  • Indirekte kritik: Mine venner kunne ikke finde på at gøre det eller det.
  • Du føler dig usikker sammen med ham/ hende.
  • Han/ hun virker som om han/hun er flov over at være sammen med dig og præsenterer dig ikke for sine venner mv.
  • Overskrider dine grænser og undskylder bagefter, bare for at gøre det samme igen.
  • En der fører regnskab – “nu har jeg gjort det og det, så bør du også…”
  • En der altid giver dig skylden for sine handlinger.
  • En hvor du ikke føler, at du kan være 100% dig selv.

Kan du genkende ovenstående mønster? Så skal du overveje om du vil prøve at ændre på dine handlinger i forholdet.

For du må faktisk gerne stille krav til din partner om at behandle dig ordentligt!

Du må gerne ytre din mening, dine drømme. Men du har ikke krav på at din partner vil være enig med dig eller følge dine drømme.

Et parforhold er udviklende, men det behøver ikke at udvikle dig i den retning, som du troede, at du var på vej til. Det kan åbne nye døre i dig, som du måske ikke kunne forestille dig var mulige.

Det er ikke andres ansvar, at du er lykkelig – det er dit ansvar. Få min hjælp og guide til hvordan du bedst kommer i gang med dit liv – det liv du drømmer om.

Book en psykologsession på specialpsykologklinik@gmail.com

Eller få inspiration på min hjemmeside http://www.siriwessel.dk og på min blog http://siriwessel.psykologsamtalen.dk/
Like min facebook side https://www.facebook.com/Psykolog-Siri-Wessel-1266301750074517/

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved Specialpsykologklinik i Hellerup

Bedragersyndromet

“Jeg føler det som om jeg snyder andre. De tror jeg er så klog, men det er jeg slet ikke. De skulle bare vide. Jeg føler mig så dum”. Anna sidder stille i stolen med blikket slået ned.

Det er et kendt psykologisk fænomen, at nogle mennesker ikke kan internalisere det de har opnået. Det vil sige at de har svært ved tro på, at de faktisk er en succesfuld advokat, iværksætter eller noget helt tredje. Uanset diplomerne på deres væg eller pengene på deres konto.

Diagnose eller træk?

Bedragersyndromet er et psykologisk begreb, som henviser til et adfærdsmønster, hvor mennesker tvivler på deres formåen og har en vedholdende næsten kronisk internaliseret frygt for at blive udstillet som svindler, bedrager eller løgner.

Det er ikke en diagnose, men et begreb som kom ind i psykologien i 1978 , hvor de kliniske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes fandt beviser på syndromet.

Disse mennesker kalder deres succes held, god timing og afviser at de er bedre, dygtigere, mere intelligente eller mere kompetente end andre. Syndromet findes hos både mænd og kvinder.

Det er helt normalt

Vi kender det alle. De fleste mennesker har oplevet, at de føler sig dummere end de er, mindre dygtige eller kompetente end de er og at de gerne vil have andre bekræftelse på, at de gør det godt. Folk som Oprah, Obama, Pernille Aalund , Pernille Vermund kender også følelsen af at blive i tvivl om de gøre det godt nok eller om der er nogen der opdager at de faktisk bedrager alle omkring dem.

Og ja det påvirker os alle. Du kender det selv. Når du står foran en forfremmelse på arbejdet, eller skal til din årlige samtale med din chef, hvor du ønsker et kursus eller lønforhøjelse. Får du forfremmelsen eller lønforhøjelsen, undskylder det med at du var heldig, de havde måske ikke andre kandidater til stillingen, din chef havde en god dag. Eller du skal holde en præsentation, hvor du lige inden når at tænke, at de om lidt opdager, hvor håbløs og uduelig du er. Eller du sidder til det store møde med en masse vigtige mennesker, hvor du ikke føler, at du kan tage ordet og du sidder og skælder dig selv ud for ikke at sige noget. Eller du tager ordet og bagefter kritiserer du dig selv for ikke at have sagt tingene tydeligt nok, godt nok eller præcist nok. “Ej, hvor var jeg dum at høre på” er en ofte sagt sætning efter et sådant møde.

Sårbarhed

Der er visse karaktertræk som gør dig mere sårbar til at føle, at du bedrager andre. Har du en tendens til perfektion, frygt for at fejle, konstant at underminere din egen præstation, er det tegn på at du er mere sårbar.

Bedragersyndromet øger dit stressniveau, din angst, lav selvværd og skam og i nogle få tilfælde sågar depression.

Det kan mindske din lyst og evne til at gå efter nye muligheder, skifte job eller skifte partner, også selvom du står i en situation, hvor det er vigtigt at du gør noget nyt.

I mit arbejde med bedragersyndromet, er der en del ting som kan hjælpe dig på vej. At sætte ord på din frygt via en coach eller god ven kan give dig en følelse af at du ikke er den eneste der har det på den måde. Skriv en liste ned med dine evner, præstationer og succeshistorier. Find støtte i dit netværk – dit private netværk eller dit faglige netværk. Find folk som kan give dig ærlig og konstruktiv feedback.

Sluttelig husk dette

Du er her for en årsag. Du er i dit job, fordi du er værdig til dit job. Du er bedre end du tror du er. Du er klogere end du tror du er. Du ved mere end giver dig selv anerkendelse for.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Eller book en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk

Psykolog i Hellerup

Det spørgsmål du stiller dig selv – som garantere dig at du vil fejle

Du har 60.000 tanker i døgnet. Mange af disse tanker er negative bekymringstanker, dvs. tanker om ting du har gjort forkert, tanker om ting som du fortryder, tanker om andre mennesker som du er vred eller irriteret på, tanker om hvordan du vil fejle.

Alle mennesker tror, at vi kan ændre os ved at tænke, hvordan kan jeg gøre mit bedste, hvordan kan jeg præstere mere, gå mindre i stå, lade være med at lave mine overspringshandlinger?

Du prøver, at motivere dig selv ved at straffe dig med tankerne – “ej det var også for dumt at spise det stykke chokolade når du ved du prøver at tabe dig”, “hvor er jeg doven”, “jeg burde….” Du skammer dig over, at du ikke gør mere, går mere op i miljøet, er en bedre veninde mv.

Skam er en følelse som hiver energi ud af din krop. Den dræner dig fra den drivkraft du kunne have haft. Skam gør at du får endnu flere negative tanker som kan køre i ring og bruge endnu mere af din energi – du ender altså i en ond spiral.

Hvad skal jeg så gøre?

Du skal finde de tanker som du bruger energi på. Jeg kalder dem kernetanker eller overkategorier af tanker. Det kan være at du bruger rigtig meget tid på at tænke på en ekskæreste, eller din barndom, eller en dum kollega på dit arbejde. Prøv at øv dig i at lade tanken flyve forbi dig som en sky på himmelen, uden at du bruger energi på den. Du anerkender tanken, men bevæger dig ikke ind i den.

Det er en svær øvelse, som kan kræve at du har en der kan hjælpe dig i gang. Har du ønske om at opstarte et forløb omkring dette, så er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Dating

Dating – egentlig et rædselsfuldt fænomen, med Tinder, Happn,
diverse datingsider, alt i søgen efter Mr. Right.

Jeg begynder at tvivle på, at han findes derude. Måske skal jeg bare droppe det hele igen? Jeg nyder jo mit liv og har så mange gode mennesker i det, så måske kan jeg undvære den eneste ene?

Mænd der fra starten af skriver frække beskeder. Er mænd virkelig så hurtige, eller vil de kun sex? Jeg forstår ikke den her verden.

Mænd der bliver fornærmede, når jeg skriver ærligt, at de ikke lige er det jeg søger. Det er et brutalt marked. Mine veninder siger, at jeg må være bedre til at sortere. Ikke spilde min tid. Men hvem ved, måske er ham man ikke fandt interessant på billedet, faktisk interessant i virkeligheden?

Jeg giver min mobiltelefon til min veninde, så hun kan sortere på min Tinder. Hun swiper left og right. Hun får en del match, intet der bliver til noget.

Jeg afinstallerer Tinder for 5. gang på min telefon. Måske jeg skal søge efter den eneste ene et andet sted?

Kender du oplevelsen? Få hjælp til at blive mere klar over hvad du søger og hvordan du bedst søger ham eller hende den eneste ene. Send mig en email på specialpsykologklinik@gmail.com eller ring på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Psykolog i Hellerup

Specialpsykolog med klinik i Hellerup.