Du bliver det du læser

Normalt siger ordsproget at du bliver det du spiser, men har du nogensinde tænk over hvordan du bliver påvirket af det du læser eller ser i tv?

Det du læser eller ser på tv påvirker din opfattelse af verden i en bestemt retning. Der er masser af fake-news derude og det kan være svært at navigere i hvad der er vigtigt, rigtigt, falsk, sundt for dig.

Adrenalin og nyheder

Tænk over hvad der vil ske med dine tanker, hvis du i en hel uge kun beskæftigede dig med de dårlige nyheder. At du i en hel uge svælgede i dårlige nyheder om katastrofer, død, ødelæggelse, mord mv. Hver gang du åbner for en nyhedskanal – på nettet eller tv’et får du et adrenalinboost som du kan blive afhængig af. Mere vil have mere. Og dårlige nyheder sælger rigtig godt for de giver et højere niveau af adrenalin i din hjerne, de giver dig et adrenalin kick.

Et konstant forhøjet niveau af adrenalin har en betydning for din krop og din hjerne. Din krop er i forhøjet alarmberedskab, den er klar til kamp. Din hjerne er ligeledes på overarbejde, hvor den skal sortere i de indtryk du får, for at vurdere om du er i fare – konstant!

Det slider på vores krop og sind at være i forhøjet alarmberedskab. Det slider på dig at du hele tiden har fokus på nyhederne og de dårlige nyheder.

Pas på dig selv – for du har kun et liv

Tænk nu over, hvad der vil ske med din krop, dine tanker og dit sind, hvis du i en hel uge ikke beskæftiger dig med de dårlige nyheder. Du slukker for tv, mindsker det du læser på nettet. Begynder at finde nogle sider med sjove og positive nyheder.

Dette vil sænke dit adrenalinniveau. Det vil give din krop og din hjerne en pause fra at være i forhøjet alarmberedskab. Måske en tiltrængt pause din krop og dit sind har behov for?

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup

6 måder hvorpå du holder fast i at føle dig ulykkelig

Valg

Hverdag står du over for et valg. Du kan vælge mellem at være lykkelig eller være ulykkelig som Ole Henriksen påpeger. Du kan vælge at se det dårlige i alt som sker omkring dig, eller det gode i alt det der sker omkring dig.

Din sindstilstand, den måde du ser verden på, er en vane. Du er blevet så vant til at anskue verden på den måde du gør. Først når du sætter spørgsmålstegn ved din måde at se verden på, har du mulighed for at forandre dit syn på verdenen. Nogle gange er ulykkelige mennesker fanget i deres syn på verden. De er fanget i at det er synd for dem, at de er ofret, at andre mennesker er onde, dumme, irriterende, kun sat i verden for at ødelægge deres dag. At det altid er dig, der vælger den langsomme kø i supermarkedet. Det bliver simpelthen umuligt at se de gode ting som faktisk sker omkring dig, da al din opmærksomhed er rettet mod uretfærdigheden, det dumme der sker mod dig og andre menneskers ufølsomhed.

1. Du er ofret

I alle historier du fortæller, er du ofret. Dit liv har ikke artet sig som du ønskede, fordi andre var onde mod dig, andre ikke ville dig det godt, du stod sidst i køen til … alt. Du tager ikke ansvar for dine handlinger, men tillægger altid andre skylden for det der sker mod dig. Ubevidst begynder du at trives med det, når andre syntes det er synd for dig.

2. Du elsker at brokke dig

Du elsker at fortælle om alle dine ulykker og kvaler. Du bruger det meste af din tid på at brokke dig. Dit fokus er på alt det der ikke fungerer i dit liv, i stedet for at fokusere på det du rent faktisk kan gøre noget ved og de gode ting du har i dit liv.

3. Du frygter kritik

Du er altid bekymret for, hvad andre tænker om dig. Du gør alt for at lukke ned for andre menneskers kritik af dig. Lader være med at svare sms’er, hvis du anede en smule kritik i den sidste sms du modtog, undgår at tjekke mail og starter med at kritisere andre, hvis du frygter at de vil kritisere dig.

4. Du elsker sladder

Ulykkelige mennesker er utilfredse med deres eget liv, så derfor elsker de at høre om, når det går skidt for andre mennesker. Det er lettere at fokusere på andre menneskers dårlige liv, end at kigge på dit eget liv. Det føles rart i øjeblikket at kritisere og tale ned om andre, da du får en kortvarig følelse af at være bedre end de andre.

5. Du elsker drama

Drama får fokus væk fra dine problemer og giver dig en følelse af at være overlegen. Drama kan også øge dit adrenalinniveau og gøre at du føler dig stærk og modig. Du kan blive ganske afhængig af drama.

6. Du har svært ved at have tillid til andre mennesker

Alle mennesker har brug for gode venner i deres liv. Venner som du har tillid til. Ulykkelige mennesker har svært ved at skabe bånd med andre mennesker og have tillid til andre. Du er måske bange for at andre mennesker vil såre dig, tale grimt om dig bag din ryg, svigte dig, forlade dig, sladre om dig. Du kan ikke lide når andre mennesker har ondt af dig eller endnu værre er uenige med dig. Og i venskaber bør der være plads til at du kan være uenig med din ven. Denne tilgang fører ofte til at du er ensom og har få, hvis overhovedet nogle venner.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup

Hvem prøver du på at være?

Vi haster alle igennem livet og glemmer at stoppe op og tænke over “hvem er det egentlig jeg gerne vil være”? “Er jeg der i livet, hvor jeg gerne vil være”.

Nogle gange kommer vi først til at stille spørgsmålet, når vi har haft livstransformerende oplevelser. Når vi rammes af kræft og bliver erklæret raske. Når vi mister et barn eller en forældre. Når vi er ude for en ulykke eller nogen tæt på os er ude for en ulykke.

Der er forskel på at prøve på at være på en bestemt måde og at gå efter at være den jeg selv gerne vil være. Det kan være svært at se forskel, når du hele dit liv har prøvet på at være på en bestemt måde, fordi du har lært at sådan er du.

Alt for ofte møder jeg kvinder som gerne vil være “den bedste version” af sig selv. Uden de ved, hvad det indebærer for dem, og hvad de gerne selv vil være.

De bliver ydrestyret af det de har lært af deres forældre, deres venner, deres lærer, deres kæreste og ekskærester. Når du er sådan her, kan vi rigtig godt lide dig.

For at være den bedste version af dig selv, skal du også omfavne de mere besværlige sider af dig selv og være tilgivende over for dig selv og dine fejl. Du behøver ikke kunne det hele, eller være det hele fra starten. Det er en udviklingsproces, hvor du langsomt bliver mere og mere dig.

Overvej disse spørgsmål

  • Hvornår i dit liv har du følt dig tættest på den du gerne vil være?
  • Hvem i dit liv bringer det bedste frem i dig?
  • Hvem i dit liv er mest ærlig og fortæller dig om både det de elsker ved dig, og de ting som de syntes du kan blive bedre til?
  • Hvordan ser dit drømmeliv ud?
  • Hvornår har du oplevet at livet føltes meningsfuldt – i hvilket arbejde, sammen med hvem, i hvilken periode af dit liv?

Tag en dyb indåndning og træd et skridt tilbage fra dit liv. Vi har ofte svært ved at se vores eget liv, da vi kun ser træerne og ikke skoven.

Giv dig selv en pause, tag på et silent retreat, en ferie uden alt muligt der forstyrrer dig, en weekendtur, gå en lang tur og prøv at overvej hvad det er du savner i dit liv og forestil dig hvordan du kommer derhen.

Har du behov for en samtale om dit liv og hjælp til at se tingene udefra, er du velkommen til at kontakte mig enten pr mail på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner psykolog Siri Wessel Wetlesen

Psykolog i Hellerup ved Specialpsykologklinik

Borderline forældre – når kærlighed ikke er nok

Barn-forældre forholdet bliver ofte, med en borderline forældre, organiseret om forældrens behov. I en normal familie vil der være plads til forståelse som barnet som et autonomt og selvstændigt individ med egne behov, ønsker, lyster, styrker og svagheder. I en familie med borderline kan barnet blive mors eller fars behovs-objekt.

“Jeg skulle bekræfte min mor i, at jeg elskede hende allerhøjest i hele verden. Det har ødelagt en del af de parforhold jeg var i, fordi min mor var så omklamrende og havde behov for at mærke min kærlighed endnu stærkere, når jeg havde en kæreste. Det var som om hun var bange for at miste mig”, siger Anton eftertænksomt.

Når du er et barn af en borderline mor, har du sandsynligvis lært at afkode hendes behov og opfylde hendes behov. Hendes behov for validering, sikkerhed, bekræftelse, kærlighed og opmærksomhed. Du bliver trænet i at tilsidesætte dine egne behov. Dine behov er ikke vigtige. Det er din mors behov, ønsker og krav – uanset hvor urealistiske, ustabile eller konfliktfyldte de er.

Hun forsøger måske, ligesom Antons mor, at kontrollere og begrænse din udvikling og styre hvilken retning dit liv skal gå i. Hun blander sig måske i dine valg og sætter spørgsmålstegn ved de veje du vælger at gå, når de ikke stemmer overens med hendes ønsker og behov. Din identitet kan være intimt forbundet til din mors forventninger. Hendes anerkendelse eller afvisning, hendes beundring eller afsky, hendes begejstring eller fortvivlelse.

Måske oplever du, at din kæreste stiller spørgsmålstegn ved din mors indblanding i Jeres liv. Du oplever, at det er din kæreste som tager fejl – for din mor vil jo kun dit/ Jeres bedste.

Måske er du selv træt af hendes behov for kontrol over dit liv. Måske du selv har et ønske om at være fri til at vælge selv?

Vejen til at stole på dig selv og dit eget instinkt kan være lang og du kan få behov for støtte og vejledning i processen.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Psykolog i Hellerup

Specialpsykologklinik i Hellerup

Den personlighedsforstyrrede mor – når et menneske har svært ved at elske

“Jeg vil ønske min mor var død… er det en frygtelig ting at sige? Gør det mig til et ondt menneske” spørger Ida som sidder overfor mig i sofaen.

Igennem årerne har mange klienter ytret samme ønske. Et ønske som ikke er unormalt, når du er vokset op med en mor med personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme eller dyssocial (psykopat i hverdagstale).

En personlighedsforstyrret mor er måske ufølsom over for sit barn, afbryder ofte sit barn i leg eller gode oplevelser og reagerer sjældent positivt på sit barns utryghed. Mødre med personlighedsforstyrrelse smiler mindre, rører mindre ved barnet og leger færre lege med deres barn. Nogle gange har de også svært ved at identificere og reagere på deres barns følelser.

Jo ældre barnet bliver, oplever det tydeligere og tydeligere mors ustabile identitet, følelsesudbruddene, trusler om at miste sin mor, og den sort/hvide tænkning som er så klassisk.

Omsorg, empati og validering er ofte tilbageholdt og gives kun hvis barnet opfylder mors behov, som kan ændrer sig fra dag til dag eller sågar time til time. Og når det gives opstår der et håb i barnet om at mor nu gerne vil mig. Det håb slukkes hurtigt, da en mor med personlighedsforstyrrelse ikke kan fastholde omsorgen, empatien eller valideten. Når du vokser op med det mønster, vil du senere i livet have svært ved at modtage omsorg, empati og validitet, da du har lært at det har en pris.

At ønske at din mor var død, kan være et udtryk for at du er vokset op med en ustabil mor med personlighedsforstyrrelse. Dit ønske er sundt. Det betyder, at du ikke mere ønsker at indgå i det forstyrrede spil som du er vokset op i. At du endelig tør gøre oprør imod det.

Har du behov for hjælp i denne udvikling er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.