Vrede – som vane

Vrede kan nemt blive din måde at være i verden på. Det bliver en automatisk respons på ting som du oplever i livet.

Nogle gange når du oplever vrede kommer det fra en dyb afgrund og er ustoppelig. Når det sker er det vigtigt, at finde kilden til vreden, få en forståelse for hvor den stammer fra. Respekter din vrede når den kommer fra den mørke kilden, men forstå at nogle gange kan gamle sår blive åbnet af nye mennesker og nye oplevelser. Ubearbejdede gamle sår skal åbnes op for at kunne renses, så de kan heale igen på ny og ikke lægge en skygge henover det liv du har i dag.

Andre gange er vrede den måde du er i verden på. Vrede bliver en vane. Du bliver vred hver gang noget går galt, uanset hvad. Du bliver vred, når du egentlig er ked af det. Når du bliver vred kan det bagefter føles som om du har løst problemet. Det er bare ikke altid sådan virkeligheden ser ud. Din vrede kan skabe endnu større problemer – for dig.

Kender du dit mønster? Ved du hvad der gør dig vred? Ved du om du er et vanedyr og vrede er blevet en vane? Er vrede den første følelse du får uanset hvad der sker?

For nogen kan det være nyttigt at skrive ned i en notesbog når de bliver vrede. For andre kan det være nyttigt at tale med deres nærmeste om deres vrede.

Din opmærksomhed kan skabe hele forandringen i dig.

Vrede kan være en drivkraft. Men er vrede blevet en vane-reaktion for dig, så bliver den en forhindring for dig og i værste fald en destruktiv kraft.

Beskytter du din borderline mor?

Er du vokset op i et hjem med en mor med borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk? Det kan være utrolig svært at indrømme.

Det kan være, at du har en oplevelse af, at du svigter din mor ved at indrømme, at hun havde en personlighedsforstyrrelse som ødelagde din barndom – nogle af mine klienter kalder deres barndom et helvede. Behovet for at undskylde din mor og prøve at gøre din barndom normal er helt naturlig, specielt hvis du er vokset op med en følelse af du havde ansvar for din mors sindstilstand – hendes humørsvingninger. Beskytterinstinktet kan gøre at du ikke taler om din barndom eller kun gør det meget kort uden at uddybe det du siger. Det kan også være, at du pynter på det. “Hun gjorde jo sit bedste”, “hun var ikke altid et monster”, “hun var også meget stresset og presset, så det var derfor hun råbte og skreg af mig”.

Det kan være svært at indrømme, at du er vokset op med en mor med borderline – både for dig selv og måske endnu mere for andre.

Når det lige så stille begynder at gå op for dig, at din barndom ikke på nogen måde var normal eller kan sammenlignes med andres. Når du læser om borderline træk på nettet eller hører andre fortælle om personer med personlighedsforstyrrelse, begynder du måske langsomt at forstå og undres over den påvirkning din mor har haft på dig og dit liv.

Din oplevelse af smerte, skyld, forvirring og skam er grundlagt i barndommen. Din mors handlinger var sikkert ikke var ment som ondskabsfulde, men de har haft en ødelæggende effekt på dit liv og din udvikling. De har måske ødelagt din evne til at navigere i verden.

Det er kun når du tør kigge på de følelsesmæssige ødelæggelser, du har oplevet, at du kan få mulighed for at fjerne dem i dit liv og finde tilbage til at kunne navigere godt i dit liv.

Har du behov for en samtale så er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Den personlighedsforstyrrede mor – når et menneske har svært ved at elske

“Jeg vil ønske min mor var død… er det en frygtelig ting at sige? Gør det mig til et ondt menneske” spørger Ida som sidder overfor mig i sofaen.

Igennem årerne har mange klienter ytret samme ønske. Et ønske som ikke er unormalt, når du er vokset op med en mor med personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme eller dyssocial (psykopat i hverdagstale).

En personlighedsforstyrret mor er måske ufølsom over for sit barn, afbryder ofte sit barn i leg eller gode oplevelser og reagerer sjældent positivt på sit barns utryghed. Mødre med personlighedsforstyrrelse smiler mindre, rører mindre ved barnet og leger færre lege med deres barn. Nogle gange har de også svært ved at identificere og reagere på deres barns følelser.

Jo ældre barnet bliver, oplever det tydeligere og tydeligere mors ustabile identitet, følelsesudbruddene, trusler om at miste sin mor, og den sort/hvide tænkning som er så klassisk.

Omsorg, empati og validering er ofte tilbageholdt og gives kun hvis barnet opfylder mors behov, som kan ændrer sig fra dag til dag eller sågar time til time. Og når det gives opstår der et håb i barnet om at mor nu gerne vil mig. Det håb slukkes hurtigt, da en mor med personlighedsforstyrrelse ikke kan fastholde omsorgen, empatien eller valideten. Når du vokser op med det mønster, vil du senere i livet have svært ved at modtage omsorg, empati og validitet, da du har lært at det har en pris.

At ønske at din mor var død, kan være et udtryk for at du er vokset op med en ustabil mor med personlighedsforstyrrelse. Dit ønske er sundt. Det betyder, at du ikke mere ønsker at indgå i det forstyrrede spil som du er vokset op i. At du endelig tør gøre oprør imod det.

Har du behov for hjælp i denne udvikling er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.