Kampen for at finde “den eneste ene” – Er jeg god nok?

Hvorfor falder du for en narcissist?

Hvad er det der gør, at du er blind over for de faresignaler som en narcissist udstråler? Hvorfor finder du sådan en partner interessant og forelsker dig?? Hvorfor bliver du fascineret af dem og spundet ind i deres fortællinger og syn på dig. Nogle gange så meget, at du ikke kan komme ud af deres edderkoppespind igen?

Kerneantagelse – Jeg er aldrig god nok

Annas forældre er succesfulde forretningsfolk. De har haft succes med alt det de gik i gang med. Anna fik ros af sine forældre, når hun fik gode karakterer i skolen. Hendes forældre forventede af hende, at hun tog en videregående uddannelse og klarede sig godt. Hun har altid stræbt efter at være den bedste til alt. Anna har altid kæmpet med at føle sig god nok.

I forbindelse med sit arbejde som konsulent møder Anna en chef i et andet firma. Han giver udtryk for hvor meget han beundrer Annas arbejde og indsats. Han roser hende altid, når de mødes. Anna skifter arbejde og manden finder hende på Linkedin. Han skriver, hvor heldig Annas nye arbejdsplads er med at ansætte lige netop hende. Anna er overvældet af alle de rosende ord hun får med på vejen. Da han foreslår, at de mødes og taler arbejde over et glas vin, kan hun ikke afslå.

Hun ved, at manden er gift. Han fortæller Anna, at han aldrig har mødt en så kreativ og succesfuld kvinde som hende. Han vil gerne lære hende bedre at kende. Langsomt udvikler de et forhold til hinanden. Manden lover gentagne gange, at han vil forlade sin kone, men at lige nu er det et dårligt tidspunkt.

Anna sidder en dag i det åbne kontor og overhører en kvindelig kollega fortælle om den her succesrige mand, som hun er begyndt at date. Anna lytter og det går det op for hende, at den mand kollegaen taler om er “hendes mand”.

Hun konfronterer manden næste gang de ses. Han giver Anna skylden for, at han har fundet en ny. Han er blevet skuffet over Anna, da han lærte hende bedre at hende. Han troede, at hun kunne det hele, og det har vist sig at hun har “oversolgt” sig selv. Hun bør være taknemmelig for, at han har vist hende så meget opmærksomhed og i øvrigt er det hans fortjeneste, at hun har fået det job, som hun har nu.

Anna er knust. Hun henvender sig til mig, fordi hun er ramt af stress og depression. Alt det hun troede hun kunne, tvivler hun nu på.

Er det genkendeligt? Så tøv ikke med at søge hjælp.

Læs med på mine blogs om andre kerneantagelser du kan have, hvis du er faldet for en narcissist.

Er du eller har du været i et parforhold med en narcissist og har du behov for at få hjælp, så kontakt mig enten på mail specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Kampen for at finde “den eneste ene” – Jeg vil ofre alt for hende!

Hvorfor falder du for en narcissist?

Hvad er det der gør, at du er blind over for de faresignaler som en narcissist udstråler? Hvorfor finder du sådan en partner interessant og forelsker dig?? Hvorfor bliver du fascineret af dem og spundet ind i deres fortællinger og syn på dig. Nogle gange så meget, at du ikke kan komme ud af deres edderkoppespind igen?

Kerneantagelser

Dine kerneantagelser skaber din identitet. Tror du på, at du er elsket og forstået, eller tror du på, at du er uelskelig og misforstået har det en påvirkning på din forståelse af dig selv og også de mennesker som du har i dit liv. Er dine kerneantagelser sunde, så har du sjældent problemer med at skabe gode og sunde relationer til andre mennesker. Du kan sætte grænser på en god og omsorgsfuld måde. Du forstår at respektere dig selv og i det også den anden.

Er dine kerneantagelser er usunde, er det nødvendigt for dig at kende dem og forstå dem.

Erik oplevede som ganske lille, at hans mor og far blev skilt. Hans far mistede han helt kontakten til efter en grim skilsmisse. Erik kunne ikke nævne sin fars navn uden moderen begyndte at græde og skælde Erik ud. Eriks mor fandt en ny mand. Eriks mor forgudede sin nye mand og brugte ofte al sin tid og energi på ham og ting de to lavede sammen. Erik følte sig udenfor og oplevede ofte at moderen afviste ham, når han foreslog at de to skulle lave noget sammen.

Erik har mødt den mest vidunderlige kvinde. Hun flyttede ind hos ham efter de kun havde kendt hinanden i to uger. Hun talte om at få børn sammen og skabe en fremtid sammen allerede på første date. Hun fortæller om, hvor forbundet hun føler sig med Erik. At hun i ham ser den eneste ene. Det er ham, hun kan se sig selv blive gammel med. Erik føler endelig, at han har fundet kvinden i sit liv. Kvinden som ikke vil forlade ham. Hende som altid vil stå ved hans side.

Efter et år forlader kvinden pludselig Erik og flytter sammen med en anden mand. Erik og hende har haft mange skænderier i det år, hvor hun er gået og har overnattet hos en “veninde”. Det viser sig, at denne “veninde” er den nye mand, som hun har forladt Erik for. Efter de er gået fra hinanden opdager Erik flere tegn på, at hun har været utro og haft flere mænd ved siden af. Han forstår ikke, hvordan han kunne være så blind og naiv. Han brugte al sin tid og sine penge på hende. Overøste hende med gaver, købte en ny og større lejlighed, da hun syntes den gamle var for lille og at den også mindede hende om, at han havde boet der sammen med en anden kæreste. “Jeg vil have ofret alt for hende”, som han siger.

Eriks kerneantagelse er, at andre altid vil forlade ham, hvilket han lærer i terapien. Han begynder at tage sig af sin kerneantagelse og være opmærksom på hvornår den bliver aktiveret. Langsomt begynder han, at gøre nye ting og får nogle nye og sunde relationer til andre.

Er det genkendeligt? Så tøv ikke med at søge hjælp.

Læs med på mine næste blogs om andre kerneantagelser du kan have, hvis du er faldet for en narcissist.

Er du eller har du været i et parforhold med en narcissist og har du behov for at få hjælp, så kontakt mig enten på mail specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Livet efter en borderline mor

Efter du har indset og erkendt at din mor har borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk, kan det sværeste være at acceptere at din egen mor muligvis ikke har evnen til at indse, hvilken barndom hun gav dig. Det gør ondt, at hver gang du forsøger at tale med hende om din barndom, så afviser hun dine oplevelser som helt forkerte.

Din mor kan måske beskrive din barndom som helt normal og at hun faktisk var en god og omsorgsfuld mor. Hun kan måske ikke forstå din kritik og måske kan hun ikke huske de eksempler, som du kommer med på hendes humørsvingninger.

Jeg har arbejdet i mange år med patienter med borderline personlighedsforstyrrelse i psykiatrien. Min oplevelse er, at når de bliver meget vrede, kede af det eller på anden vis følelsesmæssigt ustabile, at de rent faktisk ikke kan huske, hvad de har gjort eller sagt. Det er som om den viden ikke lagres i deres hjerne, når de er følelsesmæssigt helt ude i yderkanterne.

Så det kan faktisk være at din mor ikke kan huske episoderne – men derfor skete de stadig. Du skal vide, at du måske ikke vil få din mor til at indse og tage ansvar for de handlinger som hun gjorde. Handlingerne med voldsomme følelsesudbrud virker måske helt fremmede for din mor og for hvordan hun opfatter sig selv – hun ofrede jo sig for dig og var en rigtig god mor. Derfor afviser din mor måske meget bestemt, at hun sagt eller gjort disse ting.

Det kan være en rigtig smertefuld erkendelse. At den undskyldning eller det ansvar din mor burde tage, kan hun måske ikke tage eller give. Du er måske så heldig, at du har nogle andre sandhedsvidner i dit liv – en god barndomsveninde, dine søskende, din far eller andre som kan genkende det du fortæller og måske huske dig på ting, som du selv har glemt.

Det er vigtigt, at have en person som forstår det du har oplevet, som du kan tale med om din barndom for at hele dine barndomssår. Du har brug for at få en samlet fortælling om din barndom, og den kan du ikke få ved at tale med din mor om din barndom. En samlet fortælling kan lære dig, hvilke mønstre du har tillært dig som barn, og også lære dig, hvordan du kan handle anderledes.

Har du behov for en samtale eller et samtaleforløb er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Den personlighedsforstyrrede mor – når et menneske har svært ved at elske

“Jeg vil ønske min mor var død… er det en frygtelig ting at sige? Gør det mig til et ondt menneske” spørger Ida som sidder overfor mig i sofaen.

Igennem årerne har mange klienter ytret samme ønske. Et ønske som ikke er unormalt, når du er vokset op med en mor med personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme eller dyssocial (psykopat i hverdagstale).

En personlighedsforstyrret mor er måske ufølsom over for sit barn, afbryder ofte sit barn i leg eller gode oplevelser og reagerer sjældent positivt på sit barns utryghed. Mødre med personlighedsforstyrrelse smiler mindre, rører mindre ved barnet og leger færre lege med deres barn. Nogle gange har de også svært ved at identificere og reagere på deres barns følelser.

Jo ældre barnet bliver, oplever det tydeligere og tydeligere mors ustabile identitet, følelsesudbruddene, trusler om at miste sin mor, og den sort/hvide tænkning som er så klassisk.

Omsorg, empati og validering er ofte tilbageholdt og gives kun hvis barnet opfylder mors behov, som kan ændrer sig fra dag til dag eller sågar time til time. Og når det gives opstår der et håb i barnet om at mor nu gerne vil mig. Det håb slukkes hurtigt, da en mor med personlighedsforstyrrelse ikke kan fastholde omsorgen, empatien eller valideten. Når du vokser op med det mønster, vil du senere i livet have svært ved at modtage omsorg, empati og validitet, da du har lært at det har en pris.

At ønske at din mor var død, kan være et udtryk for at du er vokset op med en ustabil mor med personlighedsforstyrrelse. Dit ønske er sundt. Det betyder, at du ikke mere ønsker at indgå i det forstyrrede spil som du er vokset op i. At du endelig tør gøre oprør imod det.

Har du behov for hjælp i denne udvikling er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Narcissist, borderline, psykopat – at leve i et parforhold

“Jeg vidste ikke det havde et navn”, siger Anne som har siddet lidt tid eftertænksom i min sofa.

En personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme, eller dyssocial (populært kaldet psykopat) er alle karakteriseret af, at personen har afvigende adfærd fra normalen, ofte med rigide og indgroede måder at tænke og forholde sig til andre mennesker på.

De kan have problemer med at kontrollere deres vrede og temperament. De kan være impulsive. De kan svinge fra et selvbillede, hvor de kan det hele til et selvbillede, hvor de er det værste afskum, der nogensinde har betrådt denne jord. Hvor ensomheden og frygten for at blive forladt bliver tydelig både i deres handlinger med selvskade eller trusler om det, og i deres over-sødme, hvor de vil gøre hvad som helst for dig, bare du bliver. Det antages, at mellem 6-10 procent af befolkningen opfylder kriterierne for at få en personlighedsforstyrrelses diagnose. 

Når du taler med pårørende – kæreste, børn, forældre, søskende, kollegaer til personer med narcissisme, borderline eller dyssocial personlighedsforstyrrelse, så beskriver de det som en tornado der suser igennem deres liv.  

På dårlige dage følelsen af at blive revet fra hinanden og være dybt forvirret over, hvad der er oppe eller nede, sandt eller falsk. Den totale stilhed, når de står i midten af tornadoen, som både kan være et rart sted at være, men bestemt også foruroligende for, hvornår rammer tornadoen igen? Det sug af spænding og uro det giver, når de er ude af tornadoen og tilbage i den fantastiske omsorg, opmærksomhed og kærlighed som de bliver overøst med efter de har været i tornadoens vold.

Det er drænende dag ud og dag ind at bevæge sig rundt om, ind i, ud af, hvirvlet rundt i tornadoen. Så hvorfor går de ikke bare? Det ville da være det letteste.

Anne kigger på mig. “Jeg kan ikke gå, jeg elsker ham jo. Også selvom jeg føler, at jeg nogle gange er ved at dø følelsesmæssigt i forholdet”. “Når han er i sit gode hjørne, føler jeg mig som verdens heldigste kvinde. Når han er i sit onde hjørne, kan jeg slet ikke genkende ham og tror på det han siger, at det er min skyld, at han bliver sådan”. “Men det er det måske slet ikke?”

“Kan du lære mig at navigere i mit parforhold?” spørger Anne. Og det er det vi går i gang med i samtalerne – hvordan Anne kan navigere i sit forhold og samtidig passe på sig selv.