Hvem prøver du på at være?

Vi haster alle igennem livet og glemmer at stoppe op og tænke over “hvem er det egentlig jeg gerne vil være”? “Er jeg der i livet, hvor jeg gerne vil være”.

Nogle gange kommer vi først til at stille spørgsmålet, når vi har haft livstransformerende oplevelser. Når vi rammes af kræft og bliver erklæret raske. Når vi mister et barn eller en forældre. Når vi er ude for en ulykke eller nogen tæt på os er ude for en ulykke.

Der er forskel på at prøve på at være på en bestemt måde og at gå efter at være den jeg selv gerne vil være. Det kan være svært at se forskel, når du hele dit liv har prøvet på at være på en bestemt måde, fordi du har lært at sådan er du.

Alt for ofte møder jeg kvinder som gerne vil være “den bedste version” af sig selv. Uden de ved, hvad det indebærer for dem, og hvad de gerne selv vil være.

De bliver ydrestyret af det de har lært af deres forældre, deres venner, deres lærer, deres kæreste og ekskærester. Når du er sådan her, kan vi rigtig godt lide dig.

For at være den bedste version af dig selv, skal du også omfavne de mere besværlige sider af dig selv og være tilgivende over for dig selv og dine fejl. Du behøver ikke kunne det hele, eller være det hele fra starten. Det er en udviklingsproces, hvor du langsomt bliver mere og mere dig.

Overvej disse spørgsmål

  • Hvornår i dit liv har du følt dig tættest på den du gerne vil være?
  • Hvem i dit liv bringer det bedste frem i dig?
  • Hvem i dit liv er mest ærlig og fortæller dig om både det de elsker ved dig, og de ting som de syntes du kan blive bedre til?
  • Hvordan ser dit drømmeliv ud?
  • Hvornår har du oplevet at livet føltes meningsfuldt – i hvilket arbejde, sammen med hvem, i hvilken periode af dit liv?

Tag en dyb indåndning og træd et skridt tilbage fra dit liv. Vi har ofte svært ved at se vores eget liv, da vi kun ser træerne og ikke skoven.

Giv dig selv en pause, tag på et silent retreat, en ferie uden alt muligt der forstyrrer dig, en weekendtur, gå en lang tur og prøv at overvej hvad det er du savner i dit liv og forestil dig hvordan du kommer derhen.

Har du behov for en samtale om dit liv og hjælp til at se tingene udefra, er du velkommen til at kontakte mig enten pr mail på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner psykolog Siri Wessel Wetlesen

Psykolog i Hellerup ved Specialpsykologklinik