Brug kendskabet til dine strategier til at holde dig selv i balance

Et perspektiv på opretholdelse af trivsel gennem det at kende sine egne mønstre

Lytter du til dig selv?

Kender du de signaler hos dig selv, som indikerer at du er på vej i ubalance?

  • Er det hovedpinerne?
  • Den korte lunte?
  • Handlinger du ikke selv helt forstår?
  • Tristhed?
  • Ugidelighed?
  • Hyperaktivitet?

Lytter du når signalerne kommer? Vil du gøre op med gentagelse af uhensigtsmæssige mønstre og forsøge at finde nye handlemuligheder?

Kerneantagelser – det du tænker inderst inde

Pernille fortæller, at hun er sådan en, der kan klare meget. Hun har det godt med at alt er ryddet op og at der orden i tingene. Hun er ofte den, der tager fra når andre ikke har tid og overskud og synes faktisk også tit det er lettere sådan.

Hun fortæller, at hun ofte tænker – lige om lidt bliver der tid, lige om lidt er der mere luft. Det sker bare ikke rigtigt. Pernille oplever, at når en ting er afsluttet overtager opmærksomheden på noget nyt, som kræver hendes tid.

Hun kender godt denne fornemmelse af at vente på et roligt øjeblik, og hun kender også godt konsekvensen af at fortsætte, når hun har denne fornemmelse. Det er nemlig her her, at hun begynder at bliver mere og mere træt og når trætheden stiger beroliger hun sig selv med at det snart går over. Lige om lidt – lige om det næste hjørne.

Pernille har været sygemeldt fra sit job flere gange og når hun tænker tilbage, så er symptomerne de samme hver gang. Hun sover dårligt, bliver mere og mere træt, først en lettere træthed og til sidst en tung og opslidende træthed til hun simpelthen ikke kan komme ud af sengen. Hun går fra at have styr på al ting til slet ikke at have styr på noget som helst.

Pernille fortæller om en opvækst hvor du bare rejser dig igen, hvor du er faldet. Det er op på hesten igen, ikke alt det piveri, bare videre og op og i gang. Nogen skal jo gøre det hårde arbejde. En fridag, en hviledag eller sygdom er spild af tid eller tegn på svaghed. Kan du ikke klare det? Der står nok en anden klar til at overtage din rolle hvis du ikke kommer i gang igen, på den måde er du jo ikke noget særligt.

Pernille har altid gjort sit ypperste i alle sammenhænge og har også klaret sig godt, men har nok aldrig følt at det var helt godt nok. Når hun oplever noget som lykkes, så sættes der hurtigt et nyt mål og der bruges ikke lang tid på at hvile i det som netop er lykkedes. Hvad skal det til for? Hvad godt skulle det gøre at bruge energi på det, det er videre til næste opgave. Pernilles far sagde altid lige om lidt, så har vi tid, eller en anden dag gør vi det, hvor der er bedre tid.

Pernille kerneantagelse er, at det er vigtigt at være i bevægelse hele tiden og bevise overfor verden at man fortjener en plads i verden. Uanset om det er det som lykkes eller det som ikke lykkes, er det antagelsen at man ikke skal dvæle ved det som er sket. Hurtigt videre – er det som driver hende. Hun er vant til at hendes behov udsættes og hun er vant til at tænke, at der en dag bliver tid en dag.

Tid til at tage sig af sig selv, men måske kommer den dag bare ikke af sig selv?

Er ovenstående genkendeligt?
Tænker du oftest på andre før end dig selv?
Har du svært ved at være med dine følelser eller svært ved at mærke dem?
Så tøv ikke med at søge hjælp!

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek vores hjemmeside ud, eller meld dig til vores mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 (send gerne en sms, så ringer vi dig op) eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!

De bedste hilsner 

Lise Liv

Psykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup

Livet føles tomt og meningsløst

Når du står et sted i livet, hvor det føles tomt og meningsløst, er det fordi du har behov for at stoppe op.

Livet giver dig muligheden for at trykke på pauseknappen og overveje om der er mere i livet for dig. For tro mig. Der er mere i livet til dig!

Ærligt, så er der intet mere ødelæggende end at blive stående stille i en ubærlig og ubehagelig situation – om det så er et arbejdsliv, hvor du oplever stress eller mobning. Eller et parforhold, hvor du oplever ensomhed, nedgørende ord, psykisk terror eller andre ødelæggende ting.

Forandring kan føles skræmmende og uforudsigelig og til tider turbulent og ensomt.

Store forandringer ser ofte ud som og føles som det rene kaos du står midt i.

Mine råd til dig

  • Omgiv dig med gode mennesker, som du kan tale med.
  • Skriv dine mål ned og kik på dem, når du syntes at tingene ser sortest ud.
  • Slip de gamle tanker og mønstre som bliver ved med at lække dig tilbage til det du faktisk er på vej væk fra.
  • Tag små skridt – et lille skridt fremad, er stadig et skridt i den rigtige retning.
  • Giv dig selv lov til at have dårlige dage. De er en del af din forandring.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771 og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
De bedste hilsner 

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk

Psykologklinik i Hellerup

Borderline forældre – når kærlighed ikke er nok

Barn-forældre forholdet bliver ofte, med en borderline forældre, organiseret om forældrens behov. I en normal familie vil der være plads til forståelse som barnet som et autonomt og selvstændigt individ med egne behov, ønsker, lyster, styrker og svagheder. I en familie med borderline kan barnet blive mors eller fars behovs-objekt.

“Jeg skulle bekræfte min mor i, at jeg elskede hende allerhøjest i hele verden. Det har ødelagt en del af de parforhold jeg var i, fordi min mor var så omklamrende og havde behov for at mærke min kærlighed endnu stærkere, når jeg havde en kæreste. Det var som om hun var bange for at miste mig”, siger Anton eftertænksomt.

Når du er et barn af en borderline mor, har du sandsynligvis lært at afkode hendes behov og opfylde hendes behov. Hendes behov for validering, sikkerhed, bekræftelse, kærlighed og opmærksomhed. Du bliver trænet i at tilsidesætte dine egne behov. Dine behov er ikke vigtige. Det er din mors behov, ønsker og krav – uanset hvor urealistiske, ustabile eller konfliktfyldte de er.

Hun forsøger måske, ligesom Antons mor, at kontrollere og begrænse din udvikling og styre hvilken retning dit liv skal gå i. Hun blander sig måske i dine valg og sætter spørgsmålstegn ved de veje du vælger at gå, når de ikke stemmer overens med hendes ønsker og behov. Din identitet kan være intimt forbundet til din mors forventninger. Hendes anerkendelse eller afvisning, hendes beundring eller afsky, hendes begejstring eller fortvivlelse.

Måske oplever du, at din kæreste stiller spørgsmålstegn ved din mors indblanding i Jeres liv. Du oplever, at det er din kæreste som tager fejl – for din mor vil jo kun dit/ Jeres bedste.

Måske er du selv træt af hendes behov for kontrol over dit liv. Måske du selv har et ønske om at være fri til at vælge selv?

Vejen til at stole på dig selv og dit eget instinkt kan være lang og du kan få behov for støtte og vejledning i processen.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Psykolog i Hellerup

Specialpsykologklinik i Hellerup