Livet efter en borderline mor

Efter du har indset og erkendt at din mor har borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk, kan det sværeste være at acceptere at din egen mor muligvis ikke har evnen til at indse, hvilken barndom hun gav dig. Det gør ondt, at hver gang du forsøger at tale med hende om din barndom, så afviser hun dine oplevelser som helt forkerte.

Din mor kan måske beskrive din barndom som helt normal og at hun faktisk var en god og omsorgsfuld mor. Hun kan måske ikke forstå din kritik og måske kan hun ikke huske de eksempler, som du kommer med på hendes humørsvingninger.

Jeg har arbejdet i mange år med patienter med borderline personlighedsforstyrrelse i psykiatrien. Min oplevelse er, at når de bliver meget vrede, kede af det eller på anden vis følelsesmæssigt ustabile, at de rent faktisk ikke kan huske, hvad de har gjort eller sagt. Det er som om den viden ikke lagres i deres hjerne, når de er følelsesmæssigt helt ude i yderkanterne.

Så det kan faktisk være at din mor ikke kan huske episoderne – men derfor skete de stadig. Du skal vide, at du måske ikke vil få din mor til at indse og tage ansvar for de handlinger som hun gjorde. Handlingerne med voldsomme følelsesudbrud virker måske helt fremmede for din mor og for hvordan hun opfatter sig selv – hun ofrede jo sig for dig og var en rigtig god mor. Derfor afviser din mor måske meget bestemt, at hun sagt eller gjort disse ting.

Det kan være en rigtig smertefuld erkendelse. At den undskyldning eller det ansvar din mor burde tage, kan hun måske ikke tage eller give. Du er måske så heldig, at du har nogle andre sandhedsvidner i dit liv – en god barndomsveninde, dine søskende, din far eller andre som kan genkende det du fortæller og måske huske dig på ting, som du selv har glemt.

Det er vigtigt, at have en person som forstår det du har oplevet, som du kan tale med om din barndom for at hele dine barndomssår. Du har brug for at få en samlet fortælling om din barndom, og den kan du ikke få ved at tale med din mor om din barndom. En samlet fortælling kan lære dig, hvilke mønstre du har tillært dig som barn, og også lære dig, hvordan du kan handle anderledes.

Har du behov for en samtale eller et samtaleforløb er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Følelsesmæssigt misbrug i barndommen

Typer af emotionelt misbrug i barndommen

Afvisning

Forældre som afviser barnet, viser barnet at det er uønsket. En afvisning kan være ved at kalde barnet grimme navne, gøre barnet til syndebuk, give barnet skylden for ting, sige at du er værdiløs, til besvær, at det er din skyld. Det kan også være ved at ydmyge eller lave nedværdigende jokes om barnet. At true med at forlade dig, enten ved at køre sin vej, eller ved at smide dig ud, eller true med selvmord.

Ignorere

Forældre som selv ikke har fået dækket deres følelsesmæssige behov, har svært ved at dække barnets følelsesmæssige behov. Når du udtrykker et behov, vil det blive ignoreret eller overhørt. Måske dine behov altid er i anden række til dine forældres behov.

Terrorisere

Forældre som bruger trusler, råber eller skælder ud kan gøre varig skade på deres barn. Det kan være at dine forældre har udvalgt dig familien til at være den eneste der får skæld ud eller bliver råbt af. Det kan være at de med vilje har skræmt dig, ved fx at ligge på lur om natten, når du skulle tisse og hoppet frem og sagt bøh, så du til sidst ikke turde gå op og tisse om natten. Det kan være de har råbt og skreget af dig, når du kom til at tisse i sengen, så du holdt op med at fortælle at du igen havde tisset i sengen og du i stedet gik rundt hele dagen og lugtede af tis. Det kan også være trusler om at de vil gøre noget ved dig, slå dig, nive dig eller værre ting.

Isolation

En mere overset måde at følelsesmæssigt udsætte et barn for vold er isolation. Den kan vise sig ved at dine forældre ikke taler med dig i flere timer eller dage. At de ikke svarer, når du spørger om noget. Du bliver efterladt alene hjemme, når de skal noget, da du er for pinlig at have med. Du må ikke invitere venner hjem, da dine forældre ikke ønsker at du har kontakt til andre børn.

Dette er alle eksempler på, hvad du kan opleve, hvis du er vokset op i et hjem med emotionel svigt og vold.

Genkender du ovenstående, så vil jeg anbefale dig at tale med nogen om det – få hjælp. Ofte vil du som offer føle at det er dit ansvar og din skyld at dine forældre behandlede dig på den måde, men det er ikke dit ansvar eller din skyld.

Ønsker du at få en samtale eller et samtaleforløb, er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Beskytter du din borderline mor?

Er du vokset op i et hjem med en mor med borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk? Det kan være utrolig svært at indrømme.

Det kan være, at du har en oplevelse af, at du svigter din mor ved at indrømme, at hun havde en personlighedsforstyrrelse som ødelagde din barndom – nogle af mine klienter kalder deres barndom et helvede. Behovet for at undskylde din mor og prøve at gøre din barndom normal er helt naturlig, specielt hvis du er vokset op med en følelse af du havde ansvar for din mors sindstilstand – hendes humørsvingninger. Beskytterinstinktet kan gøre at du ikke taler om din barndom eller kun gør det meget kort uden at uddybe det du siger. Det kan også være, at du pynter på det. “Hun gjorde jo sit bedste”, “hun var ikke altid et monster”, “hun var også meget stresset og presset, så det var derfor hun råbte og skreg af mig”.

Det kan være svært at indrømme, at du er vokset op med en mor med borderline – både for dig selv og måske endnu mere for andre.

Når det lige så stille begynder at gå op for dig, at din barndom ikke på nogen måde var normal eller kan sammenlignes med andres. Når du læser om borderline træk på nettet eller hører andre fortælle om personer med personlighedsforstyrrelse, begynder du måske langsomt at forstå og undres over den påvirkning din mor har haft på dig og dit liv.

Din oplevelse af smerte, skyld, forvirring og skam er grundlagt i barndommen. Din mors handlinger var sikkert ikke var ment som ondskabsfulde, men de har haft en ødelæggende effekt på dit liv og din udvikling. De har måske ødelagt din evne til at navigere i verden.

Det er kun når du tør kigge på de følelsesmæssige ødelæggelser, du har oplevet, at du kan få mulighed for at fjerne dem i dit liv og finde tilbage til at kunne navigere godt i dit liv.

Har du behov for en samtale så er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Den personlighedsforstyrrede mor – når et menneske har svært ved at elske

“Jeg vil ønske min mor var død… er det en frygtelig ting at sige? Gør det mig til et ondt menneske” spørger Ida som sidder overfor mig i sofaen.

Igennem årerne har mange klienter ytret samme ønske. Et ønske som ikke er unormalt, når du er vokset op med en mor med personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme eller dyssocial (psykopat i hverdagstale).

En personlighedsforstyrret mor er måske ufølsom over for sit barn, afbryder ofte sit barn i leg eller gode oplevelser og reagerer sjældent positivt på sit barns utryghed. Mødre med personlighedsforstyrrelse smiler mindre, rører mindre ved barnet og leger færre lege med deres barn. Nogle gange har de også svært ved at identificere og reagere på deres barns følelser.

Jo ældre barnet bliver, oplever det tydeligere og tydeligere mors ustabile identitet, følelsesudbruddene, trusler om at miste sin mor, og den sort/hvide tænkning som er så klassisk.

Omsorg, empati og validering er ofte tilbageholdt og gives kun hvis barnet opfylder mors behov, som kan ændrer sig fra dag til dag eller sågar time til time. Og når det gives opstår der et håb i barnet om at mor nu gerne vil mig. Det håb slukkes hurtigt, da en mor med personlighedsforstyrrelse ikke kan fastholde omsorgen, empatien eller valideten. Når du vokser op med det mønster, vil du senere i livet have svært ved at modtage omsorg, empati og validitet, da du har lært at det har en pris.

At ønske at din mor var død, kan være et udtryk for at du er vokset op med en ustabil mor med personlighedsforstyrrelse. Dit ønske er sundt. Det betyder, at du ikke mere ønsker at indgå i det forstyrrede spil som du er vokset op i. At du endelig tør gøre oprør imod det.

Har du behov for hjælp i denne udvikling er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Narcissist, borderline, psykopat – at leve i et parforhold

“Jeg vidste ikke det havde et navn”, siger Anne som har siddet lidt tid eftertænksom i min sofa.

En personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme, eller dyssocial (populært kaldet psykopat) er alle karakteriseret af, at personen har afvigende adfærd fra normalen, ofte med rigide og indgroede måder at tænke og forholde sig til andre mennesker på.

De kan have problemer med at kontrollere deres vrede og temperament. De kan være impulsive. De kan svinge fra et selvbillede, hvor de kan det hele til et selvbillede, hvor de er det værste afskum, der nogensinde har betrådt denne jord. Hvor ensomheden og frygten for at blive forladt bliver tydelig både i deres handlinger med selvskade eller trusler om det, og i deres over-sødme, hvor de vil gøre hvad som helst for dig, bare du bliver. Det antages, at mellem 6-10 procent af befolkningen opfylder kriterierne for at få en personlighedsforstyrrelses diagnose. 

Når du taler med pårørende – kæreste, børn, forældre, søskende, kollegaer til personer med narcissisme, borderline eller dyssocial personlighedsforstyrrelse, så beskriver de det som en tornado der suser igennem deres liv.  

På dårlige dage følelsen af at blive revet fra hinanden og være dybt forvirret over, hvad der er oppe eller nede, sandt eller falsk. Den totale stilhed, når de står i midten af tornadoen, som både kan være et rart sted at være, men bestemt også foruroligende for, hvornår rammer tornadoen igen? Det sug af spænding og uro det giver, når de er ude af tornadoen og tilbage i den fantastiske omsorg, opmærksomhed og kærlighed som de bliver overøst med efter de har været i tornadoens vold.

Det er drænende dag ud og dag ind at bevæge sig rundt om, ind i, ud af, hvirvlet rundt i tornadoen. Så hvorfor går de ikke bare? Det ville da være det letteste.

Anne kigger på mig. “Jeg kan ikke gå, jeg elsker ham jo. Også selvom jeg føler, at jeg nogle gange er ved at dø følelsesmæssigt i forholdet”. “Når han er i sit gode hjørne, føler jeg mig som verdens heldigste kvinde. Når han er i sit onde hjørne, kan jeg slet ikke genkende ham og tror på det han siger, at det er min skyld, at han bliver sådan”. “Men det er det måske slet ikke?”

“Kan du lære mig at navigere i mit parforhold?” spørger Anne. Og det er det vi går i gang med i samtalerne – hvordan Anne kan navigere i sit forhold og samtidig passe på sig selv.