COVID-19 – angst eller naturlig bekymring?

Medierne fylder os med hvad COVID-19 restriktioner gør ved os og vores unge/børn. Dagligt kan vi tappe ind i nyheder om de konsekvenser, som en del mennesker oplever for tiden. Angst og depression. Livslysten falder. Isolation. Ensomhed. Tab af en hel ungdom!

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere din hverdag for tiden? Det er helt naturligt. Men hvis du bruger timer på at bekymre dig om fremtiden og forsøger at finde svar i hovedet på dét, som er udenfor din kontrol, så kan en uhensigtsmæssig angst spire.

Kender du dine egne strategier og virker de?

Da Frida kommer i klinikken. Hun er tydeligt ængstelig. Hun spritter lige en ekstra gang for en sikkerhedsskyld. Hun mærker ubehag i kroppen mange gange om dagen, som en prikkende fornemmelse og som en øget uro og rastløshed. Hun har tiltagende skænderier med sine børn og mand. Hun klarer efterhånden kun lige at holde sig tilbage, når hun bliver irriteret i køen i supermarkedet, eller i sønnens børnehave, på de andre forældre eller personale. De snakker for meget om corona, holder ikke afstand, forsinker hende og er bare stressende faktorer i hendes liv. ”Bare de alle sammen kunne gå væk” siger hun med et suk i konsultationen.

Hun er kommet, fordi hun kan mærke, at angsten er tiltagende. Angsten som indbyder hende til yderligere isolation.

Hun ved af erfaring at denne isolation kan betyde, at hun får mere tankemylder og dårlig søvn. En glidebane hun kun kender alt for godt.

Frida kender sine signaler for mistrivsel og ved efterhånden at hun skal opsøge hjælp, når symptomerne tager til. Hun skal have genopfrisket de strategier, som hun ved hjælper hende i en sådan tid.

Opmærksomhedstræning

For Frida er det daglig mentaltræning herunder opmærksomhedstræning og fokus på de elementer, som øger hendes daglige trivsel.

Gå en tur, lave et skema for dagen, bede om den hjælp, som hun kan få fra andre, lave mad til flere dage, ringe til gode venner osv. Alt dette er ting, som vi kan opleve som banale, men for Frida og mange flere af os er det ikke banalt.

Det kan være nødvendigt at give sig selv den opmærksomhed terapien og samtalen giver, for at sætte fokus på netop ens egen trivsel.

Få hjælp til at undersøge dine strategier for håndtering af det ukontrollable i en coronatid


Er ovenstående genkendeligt?
Er du nervøs for dine børns eller egen trivsel i en coronatid?
Så tøv ikke med at søge hjælp!


Har du behov for at få hjælp, så kontakt mig

Enten på mail  specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

I denne tid tilbyder vi i klinikken, som noget særligt, en halv times onlinesamtale med psykolog Lise Liv, som arbejder eklektisk med mentaltræning, narrativ terapi og tredje bølge af kognitive terapier for 450 kr. I samtalen kan du få en fornemmelse af online terapi og få kigget på dine personlige strategier.

Så skriv og book din samtale med fokus på strategier for trivsel, i denne særlige tid.

De bedste hilsner

Lise Liv og Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Livet efter en borderline mor

Efter du har indset og erkendt at din mor har borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk, kan det sværeste være at acceptere at din egen mor muligvis ikke har evnen til at indse, hvilken barndom hun gav dig. Det gør ondt, at hver gang du forsøger at tale med hende om din barndom, så afviser hun dine oplevelser som helt forkerte.

Din mor kan måske beskrive din barndom som helt normal og at hun faktisk var en god og omsorgsfuld mor. Hun kan måske ikke forstå din kritik og måske kan hun ikke huske de eksempler, som du kommer med på hendes humørsvingninger.

Jeg har arbejdet i mange år med patienter med borderline personlighedsforstyrrelse i psykiatrien. Min oplevelse er, at når de bliver meget vrede, kede af det eller på anden vis følelsesmæssigt ustabile, at de rent faktisk ikke kan huske, hvad de har gjort eller sagt. Det er som om den viden ikke lagres i deres hjerne, når de er følelsesmæssigt helt ude i yderkanterne.

Så det kan faktisk være at din mor ikke kan huske episoderne – men derfor skete de stadig. Du skal vide, at du måske ikke vil få din mor til at indse og tage ansvar for de handlinger som hun gjorde. Handlingerne med voldsomme følelsesudbrud virker måske helt fremmede for din mor og for hvordan hun opfatter sig selv – hun ofrede jo sig for dig og var en rigtig god mor. Derfor afviser din mor måske meget bestemt, at hun sagt eller gjort disse ting.

Det kan være en rigtig smertefuld erkendelse. At den undskyldning eller det ansvar din mor burde tage, kan hun måske ikke tage eller give. Du er måske så heldig, at du har nogle andre sandhedsvidner i dit liv – en god barndomsveninde, dine søskende, din far eller andre som kan genkende det du fortæller og måske huske dig på ting, som du selv har glemt.

Det er vigtigt, at have en person som forstår det du har oplevet, som du kan tale med om din barndom for at hele dine barndomssår. Du har brug for at få en samlet fortælling om din barndom, og den kan du ikke få ved at tale med din mor om din barndom. En samlet fortælling kan lære dig, hvilke mønstre du har tillært dig som barn, og også lære dig, hvordan du kan handle anderledes.

Har du behov for en samtale eller et samtaleforløb er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.