Validering – lær at styrke dit barns selvværd

Jeg sidder i terapilokalet med en mor til en pige som har angst. Mor siger, “Jeg kan se, når hun begynder at få et angstanfald”. “Det er rigtigt ubehageligt for hende, så jeg prøver at hjælpe hende”.
Mange forældre får ofte bekræftet deres barn i, at det ikke kan håndtere angstfulde situationer alene. De beskytter barnet mod angsten, ved at undgå situationer som kan vække angst. Eller de overtager angsten, ved selv at blive angste eller på anden vis bekræfter barnet i angsten og i at angst er farligt.
Validering er en måde, hvorpå du som forældre kan lære at skelne mellem, hvordan du forværre angsten hos dit barn og hvordan du støtter dit barn i sin kamp mod angsten.
Din rolle som forælder eller pårørende er ikke at fjerne angsten eller at beskytte dit barn eller din partner mod angst. Din rolle er at acceptere, at dit barns angst eller din partners angst er en realitet for dem og at validere oplevelsen af angst uden at forværre angsten.

Validering er simpelt oversat, at du siger;

  • “Jeg hører, at du er bange, og det er ok at føle det.”
  • “Jeg kan godt se at du bliver bange for det her og det er helt normalt”.
  • “Jeg er sikker på, at du kan det her og det er helt naturligt at blive angst eller spændt for noget nyt”.

Første niveau – at være tilstede

Hvornår var sidste gang at du gav din tid 100 pct.? At du gav din helt udelte opmærksomhed til dit barn? Mange mennesker føler ubehag ved andres følelser, fordi de ikke ved, hvordan de skal respondere. Eller ubehag ved deres egne følelser i situationen. At være fuldstændig tilstede, når dit barn har angst er faktisk svært. Men det er en fantastisk måde at vise dit barn på, at du støtter det og stoler på, at det kan håndtere sin angst.

Andet niveau – sæt ord på dine egne følelser

Mange mennesker kan ikke mærke, hvad de faktisk føler – de har så travlt i hverdagen, at følelser er noget, der bliver gemt væk. Dit barn har måske også svært ved at mærke sine egne følelser. Eller det kan være at dit barn er begyndt at lære, at mor bliver irriteret, når det bliver bange eller bekymret. Eller du er begyndt ikke at reagere, når dit barn viser sin angst. Sæt ord på dine følelser.

Tredje niveau – Er at læse dit barns adfærd og gætte hvad det måske føler

Når du reflektere de tanker eller følelser, som du ser hos dit barn, så sætter du ord på noget, som dit barn måske syntes er svært at sætte ord på. For eksempel “Jeg kan høre, at du fortæller, at du er bange for at skulle i skole”. Ved at sætte ord på det du ser dit barn kæmper med, hjælper du dit barn til at blive bedre til at selv at sætte ord på tingene.

Du kan fx sige “jeg gætter på, at du bliver rigtig ked af det, når jeg har travlt i køkkenet og ikke har tid til at høre, hvad du har at sige”, eller “jeg kan forestille mig, at du blev bange da jeg lige skulle hente noget oppe på loftet og du var alene her i stuen”.

Fjerde niveau – at forstå en persons handlinger ud fra deres historie

At forstå at alle reagerer på ting ud fra den måde de opfatter verden på. Hvis jeg opfatter verden som et farligt sted, er der mange ting, som jeg vil syntes er farlige. Hvis jeg har haft mange negative oplevelser, hvor jeg har oplevet angst ved ting, så vil jeg i lignende situationer i fremtiden forvente at det igen bliver en dårlig oplevelse og allerede inden være bekymret og ængstelig.
Eksempel på validering: “Jeg ved, at du har haft dårlige oplevelser med hunde og jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at gå en tur i parken, hvor der er nogen som lufter deres hunde”.

Femte niveau – normalisering

At vide at andre mennesker også vil føle det samme i en given situation er ret hjælpsomt til at reducere ens egne bange/ angste følelser. “Selvfølgelig er du nervøs i forhold til at starte i en ny klasse, jeg er også nervøs, når jeg skal starte på en ny arbejdsplads”.
Lad være med at: følge op med “at det kan du sagtens klare”, “der sker jo ikke noget”.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk

 

Lær at ændre din tænkning

Hvorfor er det så svært at ændre ens måde at tænke på?

Jeg møder klienter som hele deres liv har oplevet at verden er dem imod og lige meget, hvad de gør så sker der dårlige ting i deres liv. Deres fokus er rettet mod de dårlige ting der sker og nogle gange er det det eneste de kan se og huske.

Jeg har selv oplevet min portion af dårlige ting , men jeg har ikke et tankemønster som er præget af at verden er et farligt sted og at der kun sker dårlige ting. Jeg ved at dårlige ting er en del af livet, men at livet har meget meget mere at byde på.

Jeg har i de sidste 11 år haft mange tusind mennesker i terapi, og én ting jeg har lært er, at uanset hvad så har du kontrol over én ting.

Du har kontrol over, hvordan du tænker om ting.

Du kan ikke skabe et positivt liv ved at tænke negativt. Negative tanker skaber negative følelser og er grobund for et ulykkeligt liv.

Du er nød til at begynde at øve dig i at tro på, at der findes et godt liv til dig også. Begynd at finde beviser for det gode liv. Øv dig i at lægge de negative tanker i en kasse eller på en hylde. Lad dem passere forbi dig som sæbebobler i vinden. Jo mindre du dyrker de negative tanker, desto mindre indflydelse får de på dit liv.

Det vigtigste er nuet.

At gå og dagdrømme om det perfekte liv og være skuffet over dit nuværende liv gavner dig ikke. Find ud af hvordan du kan ændre dit liv her og nu og få mere af det du gerne vil have i dit liv. Gå ikke og vent på at det pludselig sker. Gør noget aktivt.

Det samme gælder, hvis du har grimme oplevelser fra fortiden. At tænke på dem igen og igen og blive ved med at holde fast i den smerte de vækker, hjælper dig ikke. Det straffer ikke dem, som gjorde dig ondt, at du igen og igen gennemtænker tingene. Det ændrer heller ikke ved, hvad der er sket – det straffer kun dig. Øv dig i at slippe din fortid – igen er det et aktivt valg, som du skal tage hver gang!

At gøre noget nyt, er slet ikke så let som det lyder. Det er svært at komme i gang med at træne, hvis du aldrig har gjort det før. Det er også svært at slippe de negative tanker, hvis du er vant til, at de er en del af dit liv. Det kræver et meget aktivt valg at ændre på dine vaner. Du skal vælge det hver gang og hver dag!

Selvkritik er gift! Du er nød til at anerkende dig selv for at du prøver og at du kæmper for at ændre dine tanker og dit liv.

Livet er smertefuldt, smukt, positivt og inspirerende.  Ved at ændre din tankegang bare en lille smule, sætter du faktisk bølger af positiv forandring ud i verden.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771 og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk

 

Eksamensangst – få tre tips til at forbedre din eksamensangst

Du skal snart til eksamen. Nervøsitet og spænding med rystende stemme, hurtigt åndedræt, svedige hænder, røde kinder og sommerfugle i maven kender de fleste til. At du dertil føler, at du ikke er god nok og eksamen er et onde der bare skal overstås, kan give dig ubehagelige eksamensoplevelser.

Jeg vil give dig tre tips til, hvordan du her og nu kan forbedre din eksamensangst.

Eksamensangst er et problem for mange unge. De fysiske symptomer kan blive så voldsomme, at du fx ryster for meget til at kunne holde på din blyant. Klappen kan gå ned, så du slet ikke kan høre, hvad du bliver spurgt om eller når du forsøger at svare, så er det som om ordene ikke kan komme ud af din mund.

Studerende som er succesfulde oplever også eksamensangst, men de har nogle teknikker som gør at de ikke bliver overvældet af deres angst.

Vi er to psykologer med ekspertviden om eksamensangst og hvordan du få den bedste eksamen som du kan!

Vi afholder et to timers kursus i Hellerup om teknikker og strategier som er rettet netop mod eksamensangst og som kan forbedre din eksamenspræstation.

På kurset vil du lære

  • hvordan du forbereder dig bedst op til eksamen
  • effektiv planlægning dagen før eksamen
  • lære dig teknikker til at kontrollere angsten
  • hvordan du sænker dit angstniveau i eksamensituationen
  • hvordan du genvinder kontrollen over eksamensituationen og får den bedste eksamen
  • hvordan du styrker dit selvværd

Få alt dette for kun 250 kr for 2 timers intensiv undervisning, hvor du lærer alle de tips og tricks som kan få dig bedre igennem eksamen og få dig til at præstere dit bedste til eksamen.

Tilbage til de tre tips som jeg lovede dig.

Tip (1) Undgå at drikke kaffe, cola eller energi/ koffeinholdige drikke inden eksamen. Studier har vist, at når vi drikker kaffe eller koffeinholdige drikke kan du faktisk øge din stresstilstand i din krop. Koffein påvirker binyrerne så de producerer stresshormoner som forbereder din krop til kamp/ flugt respons – altså en virkelig dårlig idé inden eksamen.

Tip (2) Vejrtrækning. At du lærer at trække vejret rigtigt, når du skal ind til eksamen er vigtigt – så du hverken overilter eller glemmer at trække vejret – begge dele bliver du svimmel af og oplever en fjernhedsfornemmelse – som om du oplever tingene udefra.

Læg dine hænder på din mave. Følg med dine tanker din vejrtrækning fra når du trækker vejret ind igennem næsen eller munden og helt ned i maven. Tæl til 5 mens du trækker vejret ind. Tæl til 5 mens du puster langsomt ud. Gentag dette et par gange.

Tip (3) Husk at din lærer er på din side. Hun vil også gerne have, at du viser, hvad du kan. Sig at du er nervøs og husk at det er helt i orden at bede om at hun gentager eller omformulerer spørgsmålet.

På kurset vil du få masser af andre teknikker og øvelser som du kan bruge op til og under eksamen.

Tilmeld dig på telefon 30917771 eller mail specialpsykologklinik@gmail.com

Første hold er tirsdag den 18. april kl. 17.00-19.00

Prisen er kun 250 kr for to timers intensiv undervisning.

Skynd dig at tilmelde dig holdet, da det er små hold som hurtigt bliver fyldt op.

De bedste hilsner 

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi v. specialpsykologklinik

Gode råd til forældre til et barn med angst

Som forælder til et barn med angst bliver du tit hvirvlet ind i din barns angst. Denne artikel har fokus på, hvad du skal gøre og hvad du ikke skal gøre.

Do’s

  1. Hjælp dit barn til at tage kontrol over angsten og hjælp dit barn med at reducere angsten

  2. Hjælp dit barn til at vende opmærksomheden ud ad- mod nuet – giv mindre opmærksomhed til angsten

  3. Giv dit barns følelser og evt kropslige symptomer lov til at være der – lad dem klinge af af sig selv

  4. Gør ting samtidig med at dit barn oplever angst. Lad ikke angsten bestemme over jeres liv

  5. Giv plads til angst – husk at angst er en normal følelse, som dit barn skal lære at takle

  6. Planlæg sammen med dit barn, hvordan det kan gøre noget som det er bange for

  7. Afled opmærksomheden – tal om andre ting, noget dit barn fx glæder sig til

  8. Husk dit barn på at angst bare er en følelse – angst er i sig selv ikke farlig, heller ikke selv om det er ubehageligt

  9. Udtryk positive og realistiske forventninger til dit barn. Husk at dit barn gør det så godt det kan, under de nuværende omstændigheder

  10. Valider – jeg ved at angsten er ubehagelige, jeg er her for dig. Du skal nok klare den – også ret opmærksomheden mod noget andet – distraher/ afled. Lær dit barn på denne måde at angst er naturligt og at angstniveauet falder med tiden
  11. Vis at du som forælder kan håndtere din angst

  12. Giv slip på din skyldfølelse, du er en god forælder og du gør det godt

 

DON’T

  1. Dyrk angsten – tro at angsten styrer dit barns og dit liv

  2. Fokuser på angsten og spørg bekymrende ind til om dit barn nu kan klare tingene

  3. Se dit barns tvivl og fysiske reaktioner som tegn på at der er en grund til at være bange

  4. Lade være med at gøre ting, fordi det kan provokere angsten. Begræns jeres liv pga angsten

  5. Tage alle følelser og tanker der føles forkerte for dit barn og bekræfte dit barn i at det ikke er normalt

  6. Lave undgåelsesstrategier og lade angsten styre jeres liv

  7. Støtte dit barn i at der er noget rigtigt i angsten – at der er noget farligt. Indgå i dialog med angsten “hvad nu hvis…”

  8. Hop med på angsten. Stil ledende spørgsmål; “bliver du bange hvis…”, “er du nervøs for..”

  9. Brok dig over angsten og identificer dit barn med angsten

  10. Ignorere angsten ved at sige “der er jo ikke noget at være bange for”

  11. Gå i panik når du oplever angst

  12. Føle dig som en dårlig forælder

Alle oplever angst. Angstfølelsen er en evolutionær beskyttelsesmekanisme som gør os klar til kamp eller flugt. Respekter dit barns følelser. Det bedste du kan gøre som forælder er at hjælpe dit barn med at håndtere sin angst.

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi

Ved Specialpsykologklinik i Hellerup

Angst hos børn

Angst er en naturlig følelse som alle kender til. Det kan være ubehageligt at føle angst, men angsten i sig selv er ikke farlig.

En vis grad af angst kan virke motiverende, fx når jeg skal holde et foredrag. Angsten kan hjælpe mig til at holde fokus, være opmærksom og gøre mit bedste.

Angst kan også være ødelæggende. Angsten kan handlingslamme dig eller forhindre dig i at leve dit liv.

Vi får angst, når vi vurderer, at noget er farligt eller en trussel. Vi overvældes af angst, når vi samtidig vurderer, at vi ikke har evnerne til at håndtere truslen. Angst er vores bekymring for, hvad der kan ske og ikke hvad der faktisk sker. 

Angst går på et kontinuum fra mild grad – hvor barnet kan være almen bekymret – til svær grad – hvor barnets adfærd og dagligdag er tydelig påvirket af angsten.

Det vurderes, at omkring 13,6 pct. af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever angst i form af agorafobi, separationsangst, socialfobi, generaliseret angst, enkeltfobi, panikangst eller OCD. Fælles for dem alle er, at angsten er intens, vedvarende og ude af proportion med den faktiske situation.

Hos børn vurderes det, at cirka 5 pct af børn oplever angst, det forekommer oftere hos piger end drenge. Når angsten overtager et barns liv, ser jeg ofte at de gode og sjove ting i barnets liv forsvinder.

Der er mange forskellige former for angst.

Agorafobi, hvor barnet oplevet angst for at færdes blandt mennesker, offentlige steder, alene eller uden for hjemmet.

Separationsangst, som mange børn oplever mellem 18 måneder til 3 års alderen, da det er normalt at føle ængstelse, når ens forældre forlader en. Men nogle børn fortsætter med at have separationsangst, når de bliver ældre, hvor de fortsat ikke kan forlade dig eller at det tage længere at berolige dem end jævnaldrene. Det vurderes, at cirka 4 procent af alle børn har separationsangst og at denne diagnose er mest almindelig hos børn mellem 7-9 år.

Socialfobi (2-16 pct), hvor barnet frygter at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed.

Generaliseret angst (3-30 pct), hvor barnet er anspændt, bekymret og alment ængstelig over dagligdags begivenheder og problemer.

Enkeltfobi, hvor barnet frygter bestemte ting eller situationer – fx slanger, højder mv.

Panikangst (2 pct) kan forekomme alene eller sammen med alle ovenstående angstdiagnoser. Når et barn oplever panik angst, kan det have svært ved at trække vejret, hyperventilere, opleve smerte og trykken fra brystet mv.

Angst kan også opstå samtidig med depression, hvor angsten har et mere depressivt udtryk og kan hos børn komme til udtryk ved, at de taler om selvmord eller at de ikke er noget værd.

OCD – obsessiv-kompulsiv forstyrrelse (2 pct) ses også hos børn og hører også under angst. Tvangstanker eller tvangshandlinger, hvor barnet har uønskede tanker og skal gentage bestemte rutiner eller ritualer for at stoppe deres angst. OCD kan ramme børn helt ned til 2-3 års alderen.

Mange børn med høj begavelse oplever angst.

Jeg holder foredrag om angst hos børn. I foredraget kommer jeg ind på:

  • De forskellige former for angst hos børn.
  • De specielle ting, som du skal være opmærksom på, når du har et barn med angst.
  • Hvordan du som forælder kan spotte angst.
  • Hvordan du som forælder bedst kan støtte dit barn i at lære at håndtere angst.

Book en psykologsession på specialpsykologklinik@gmail.com

Eller få inspiration på min hjemmeside http://www.siriwessel.dk og på min blog http://siriwessel.psykologsamtalen.dk/
Like min facebook side https://www.facebook.com/Psykolog-Siri-Wessel-1266301750074517/

Jeg glæder mig til at følge din udvikling!

Hver uge vil jeg sende en ny mail ud med nye tanker og idéer.

De bedste hilsner
Siri Wessel

Specialpsykolog og klinisk psykolog ved specialpsykologklinik.dk

De allertidligste tegn på høj begavelse

Alle børn er forskellige, og det er de lige fra fødslen af. Fra allerførste gang du første gang holder din lille nyfødte baby i dine arme ved du, at dit liv for altid vil være anderledes.

Det tager tid at lære ens baby at kende. I starten går du sikkert og sammenligner din baby med alle andres baby – og din baby er selvfølgelig den mest fantastiske, og det skal du have lov til at syntes som forælder!

Det kan tage tid at opdage at ens barn er anderledes end andre børn. Mange forældre som jeg møder fortæller, at de i lang tid tænke, at det “unormale” var normalt. Altså at deres barn ikke var særligt – at det bare kunne det alle andre børn også kunne.

At få et højtbegavet barn sætter visse krav til forældrene – og det er bestemt ikke altid en lige let opgave.

De tidligste tegn kan være:

  • Dit barn er meget opmærksomt på alt, der foregår omkring det. Hun/han prøver måske allerede tidligt at vende sit hoved mod nye lyde.
  • Dit barn kigger intenst på dig og holder øje med hele dit ansigt og ikke kun din mund.
  • Dit barn reagerer forskelligt på forskellige stemmer.
  • Dit barn bryder sig ikke om at andre end mor og far holdet det.
  • Dit barn kan være sværere at trøste og være mere uroligt.
  • Dit barn har brug for faste søvnrutiner og forstyrres disse kan hun/han være sværere at få til at sove.
  • Allerede tidligt kan du se at dit barn reagerer på at du fx siger mad, eller at far kommer hjem.
  • Dit barn prøver at efterligne dine lyde eller bevægelser.
  • Undersøger alt det kan få fat på med munden og øjnene. Igen med meget intens opmærksomhed.

En mor fortalte, at hendes pige allerede tidligt var klar over at hun kunne styre ting med sine hænder. En anden mor fortalte, at hun måtte droppe mødregruppen, da hendes dreng ikke kunne falde i søvn med så mange nye indtryk han fik og bagefter var han overtræt og pænt umulig.

En anden mor fortalte hvordan hun hele tiden måtte holde et ekstra øje med sin pige, da hun undersøgte alt omkring sig.

Der sker så meget i dit barns hjerne og endnu mere i et barn med høj begavelse. Forestil dig, at du skulle følge med i fire film på samme tid – det er sådan deres hjerne lærer. De suger indtryk til sig. Fordi der sker så meget i deres hjerne, har de endnu mere end andre børn brug for de faste strukturer i deres dagligdag. De har brug for mere tid i rolige rammer, hvor de kan processere deres indtryk.

Når først dit barn når det udviklingstrin, hvor det kan komme rundt – enten trille eller møve eller kravle, så får du som forældre travlt. Dit lille nysgerrige barn er over alt og alt skal undersøges.

Som 6-12 måneder kan du se at dit barn:

  • Leger gemmeleg
  • Hurtigt gennemskuer dine tricks
  • Udviser tegn på humor
  • Er stædig – vil selv, kan selv burde være højtbegavede børns motto
  • Stiller ting i orden
  • Er nysgerrig. Undersøger alt, men bliver hurtig træt af legetøj når det har fundet ud af, hvordan det fungerer
  • Er mere interesseret i voksne end i jævnaldrene børn
  • Høj koncentration når de laver noget, som de syntes er interessant
  • Kan lave fagter til sanglege
  • Husker ting

Du skal huske på, at højtbegavede børn er meget forskellige og ovenstående kun er nogle af de træk, som de kan udvise i en tidlig alder. Der kan være mange andre træk som dit barn har, som ikke er med på listen.

Mange forældre til højtbegavede børn tænker ikke over, at deres børn er højt begavede. Det er som regel først, når omgivelserne gør dem opmærksom på det. Eller når deres barn af den ene eller anden grund ikke trives – fordi barnet ikke bliver mødt og udfordret i forhold til sin høje begavelse.

Høj begavelse er ikke en diagnose, og mødes de i deres særlige evner, kan de støttes til at bevare deres nysgerrighed og drive hele livet. At være højt begavet er ikke ensbetydende med at de kan alt – de kan bestemt også have ting, som de skal arbejde hårdt for.

At opdage at ens barn er højt begavet kan være en stor hjælp til at forstå og bedre kunne støtte ens barn.

I min psykologkonsultation vil du møde en forståelse for det barn, som du har og de vanskeligheder du og dit barn står i. Jeg har ekspertviden om højt begavede børn og om terapi.

Ring og book en tid til en samtale på tlf.nr. 30911771.

Se mere på http://www.specialpsykologklinik.dk og http://www.siriwessel.dk

De bedste hilsner

Siri Wessel

Højt begavede børn og diagnoser?

Jeg bliver ofte spurgt, hvad der karakteriserer et højt begavet barn?

Højt begavede børn er karakteriseret af høj intelligens. Og der er bestemt ikke enighed i populationen om, hvad intelligens er. Diskussionen går fra Howard Gardners 7 intelligenser over til the Bell Curve, hvor man taler om, at intelligens er normalfordelt. Nogle børn har normal intelligens, andre er højt begavede og nogle er særligt udfordrede. Intelligens kan måles med test og anses som værende meget stabilt igennem vores liv. 

Flydende versus krystalliseret intelligens

Jeg plejer at sammenligne begavelse med et glas vand – også kaldet flydende intelligens. Du fødes med et fundament af begavelse som er vandet, men for at du kan begynde at bruge din begavelse skal den stimuleres – der skal dannes iskrystaller og isbjerge i vandet – krystalliseret intelligens. Det er din krystalliserede intelligens som er den der får dig frem i livet – det du rent faktisk lærer. Det er altså ikke nok at være højt begavet for at klare sig i livet. Du skal også lære at anvende din begavelse. At være højt begavet betyder at du er intelligent, men at du også kan anvende din begavelse.

Højt begavede børn er ikke en homogen gruppe – de er faktisk lige så forskellige som snefnug og derfor er de svære at gruppere.

Er højt begavede børn overlegne?

At se højt begavede børn som overlegne vil være en fejl. Ja højt begavede børn har bedre forudsætning for at lære nye ting, hvis de er i det rette miljø og bliver stimulerede. Høj begavelse er ikke ensbetydende med høje karakterer. Nogle højt begavede børn er klassens klovn, det ensomme og mærkelige barn bagerst i klassen eller ballademageren. Højt begavede børn passer ofte ikke ind i en normal klasse. De er en minoritet som overses eller som anses som besværlige eller overladt til at de jo nok skal klare sig, da de jo har alle forudsætningerne til det.

Der er en stor uvidenhed blandt lærer og professionelle om højt begavede børn. Der er meget få psykologer og psykiatere som har modtaget træning om de specielle karaktertræk som højt begavede børn og voksne har. Dette betyder desværre, at de bliver misforstået og måske får en diagnose i psykiatrien eller omvendt at de har ikke får en diagnose, fordi de kompenserer for deres vanskeligheder.

Diagnoser og høj begavelse

Høj begavelse er ikke en diagnose, men nogle børn med høj begavelse får diagnoser.

Højt begavelse kan mistolkes som en diagnose. Højt begavede børn taler måske meget, har et højt energiniveau, virker impulsive eller uopmærksomme eller distraheres let – lidt lignende ADHD symptomer.

Det er ikke usædvanligt, at højt begavede børn kæmper socialt, har nedsmeltninger over mindre problemer eller har mærkelige altoverskyggende interesser – alle tingene kan pege i retningen af diagnosen autisme, men kan også skyldes den høje begavelse.

Mange højt begavede har også et kæmpe indre fantasiliv. Det kan nogle gange blive meget levende for dem. Jeg har mødt flere som har usynlige venner eller som finder på livlige og meget overbevisende historier. I psykiatrien kan de blive mødt med at den adfærd ikke er normal, og måske vil en uvidende psykolog eller psykiater tænke at der er tale om noget nærpsykotisk eller at de er lystløgnere.

Højt begavede børn kan også have andre udfordringer.

De kan være talblinde, ordblinde eller have andre vanskeligheder, som de langt hen ad vejen kan kompensere for via forskellige strategier. De kan møde meget lidt forståelse, når de endelig møder muren og deres kompenserende startegier ikke fungerer mere. Højt begavede børn er utrolig dygtige til at finde kompenserende strategier, når der er noget de ikke kan.

De kan også miste deres drive i livet. Det er der med til at styre os og gør at vi bliver ved med at udvikle os – det der fastholder vores nysgerrighed på livet. Du kan miste dit drive, når du ikke trives i livet. Når du ikke føler dig udfordret. Når du altid føler dig anderledes end andre og derved udenfor. Mange højt begavede børn har perioder, hvor de ikke kommer i skolen, springer fra uddannelser eller bliver desillusionerede over deres evner pga. de tidlige oplevelser. Det kan også være, at de giver op, fordi de ikke mere kan kompensere for deres vanskeligheder og ikke får den hjælp de har behov for.

I min psykologkonsultation vil du møde en forståelse for det barn, som du har og de vanskeligheder du og dit barn står i. Jeg har ekspertviden om højt begavede børn og også om psykiatriske diagnoser da jeg også er uddannet specialpsykolog med speciale i psykiatrien.

Ring og book en tid til en samtale på 30911771.

Se mere på http://www.specialpsykologklinik.dk og http://www.siriwessel.dk

De bedste hilsner 

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi

Et Smukt Sind

Ekstraordinære mennesker som opfinder nye banebrydende teorier eller ting har til alle tider vakt vores fascination og beundring.

Hvad er det de har, som gør at det lykkes dem at nå dertil? En særlig begavelse? Held? Vedholdenhed? Eller noget helt fjerde?  Jeg vil i det følgende afsløre, hvad de har som er forskelligt fra, hvad mange almindelige mennesker har.

Jeg sad den anden aften og så filmen ”Et Smukt Sind” om matematikeren John Nash som opfandt spilteorien. Spilteorien var med til at ændre hele verdens forståelse af de faktorer, der styrer begivenhederne i komplekse systemer i hverdagslivet. Hans teorier bruges i dag inden for bl.a. økonomi, kunstig intelligens, militær og politik.

I filmen troede John Nash på, at han kunne opfinde en ny banebrydende teori. Samtidig var der mennesker omkring ham, som troede på ham og hans projekt. Mennesker som gav ham en chance for at arbejde med sin drøm og som bakkede op om hans idéer.

Forestil dig at John Nash havde været omgivet af mennesker, som ikke troede på ham. Eller at han ikke troede på sig selv. Konsekvensen havde sandsynligvis været, at han havde opgivet sit projekt eller at han ikke havde turdet fremlægge sin idé for andre, af frygt for at den ikke var god nok.

Vi lærer at tro på os selv ved at andre tror på os. Når andre bakker op om vores tanker og projekter, får vi en større følelse af, at vi er på rette vej og det giver os energi til at fortsætte.

Da andre begyndte at udtrykke deres tvivl om hans projekt, valgte han at knokle hårdere. Han arbejdede hårdt for at opnå, det han drømte om. Han kunne have valgt at give op. Han kunne have valgt at give andre skylden for at hans store banebrydende idé ikke dukkede op. Det gjorde han ikke. Han valgte, at hans liv var hans ansvar. Han var både vedholdende, særlig begavet og var med til at skabe sit eget held til at projektet lykkedes.

Han havde sikkert fra begyndelsen en intern tro på sig selv, som jeg kan forestille mig er opbygget i samspil med mennesker omkring ham. Denne interne tro på dig selv er vigtig for, hvilke muligheder du oplever, at du har i livet.

Jeg har siddet med flere klienter, som bliver begrænset i deres liv, da de tænker at der er ting som de ikke kan opnå. At de ikke er smukke nok, kloge nok, sjove nok eller har andre begrænsninger. De skaber deres eget fængsel via deres tanker. Nogen mennesker er slet ikke klar over de begrænsninger, som de sætter for sig selv.

De er ikke klar over at deres selvforståelse og forståelse for verden faktisk er med til at skabe det liv de har. De kan fristes til at give ydre omstændigheder skylden for deres liv. ”Jeg havde jo ikke de samme muligheder for andre”, ”Jeg voksede op i et dårligt miljø” mv. Nogle af tingene er faktuelle – det er reelt at det er sådan du er vokset op, men du vælger selv i dag, hvordan det skal påvirke dit liv her og nu.

Du vælger ikke hvad der sker i dit liv, men du vælger hvordan du reagerer på det der sker – om du bliver ved med at kæmpe eller om du giver op. Du kan lærer, at når der opstår problemer i dit liv, så kan du tage ansvar for problemerne og ikke sætte dig ned og give andre skylden og ansvaret for at løse dine problemer.

Du er ansvarlig for dit liv og de ting som sker i dit liv – også selvom det ikke er din skyld de problemer som du har i dit liv – så er det dit ansvar at løse problemerne.

At du hele dit liv fx har fået at vide, at du ikke dur til noget og aldrig vil blive til noget, er ikke din skyld. Men det er dit ansvar at gøre noget ved det, når du bliver klar over, hvad du tænker om dig selv og de begrænsninger som det sætter for dit liv og dine muligheder.

Du vælger at læse dette. Du vælger at tænke over og tage stillig til om jeg har ret i det jeg skriver.

  • Du vælger, hvordan du opfatter ting.
  • Du vælger, hvordan du reagerer på ting.
  • Du vælger, hvad der skal være i dit liv og hvad der ikke skal.

At give andre mennesker skylden for din situation, vil ikke få dig ud af situationen. Det vil derimod låse dig fast i følelser af vrede, svigt og sorg. Det vil hive energien ud af dig. Det vil flytte dit fokus fra nuet til fortiden – hvorfor-tanker, hvad kunne jeg have gjort anderledes mv.

Ved et psykologforløb hos mig, vil du få indsigt i dine overbevisninger om dig selv og verden. Hvordan dine tanker om dig selv og verden er med til at forme dit liv og sætte begrænsninger for, hvad du opnår i dit liv. Jeg kan lære dig at ændre på dit billede af dig selv, så du kan komme videre med dine banebrydende planer for dit liv.

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog

Overskudsmenneske

Jeg bliver ofte kaldt et overskudsmenneske – en person som har overskud til mere end de fleste, men det har jeg ikke altid været!

Jeg har været hende, der helst lå på sofaen efter arbejde eller skole og kiggede på tv. Hende der havde brug for ro til at finde mit overskud – troede jeg. I årevis var jeg den pæne pige, som gjorde, hvad andre syntes, at jeg skulle. Jeg havde virkelig svært ved at sige nej. Jeg havde intet overskud til det, der var vigtigt og det gik ud over mig selv og mine nærmeste.

Jeg bildte mig ind, at når jeg havde rundet det næste hjørne, så kom overskuddet automatisk. Jeg skulle bare lige hen til weekenden, bare lige have lidt ferie fortalte jeg mig selv… Det kom bare aldrig – det overskud. Jeg fik aldrig nok ro eller hvile til at mærke overskuddet.

Langsomt begyndte det at gå op for mig, at jeg havde grebet det helt forkert an. Jeg havde gået og ventet på at overskuddet skulle komme, i stedet for aktivt at søge det, der gav mig overskud.

Jeg besluttede mig for at finde ud af, hvad der skulle ændres i mit liv. Jeg har lært at sortere det ud, der dræner mig for energi og fokusere på det der er vigtigt for mig – det der giver mit liv indhold. Tro mig det er ikke nemt.

Der er to basis motivationer i livet: Frygt og kærlighed. Når vi frygter, trækker vi os tilbage fra livet. Vi går i stå og det dræner os for al vores energi. Når vi er forelskede, så åbner vi os op til alt som livet har at byde på – passion, begejstring og accept og et overskud af energi. Forestil dig et liv, hvor hovedingrediensen er kærlighed. Kærlighed til dig selv. Kærlighed til andre. Kærlighed til det du laver og til selve livet! Forestil dig den energi du kan få ved den tilgang til livet!

Du skal lære at elske hele dit liv for at kunne shine og blive et overskudsmenneske.

I dag vælger jeg aktivt at dyrke overskuddet – dyrke kærligheden. Jo mere jeg oplever, at jeg kan vælge kærligheden til, desto mere kan jeg. Det har ikke været en nem rejse, for det betyder også, at jeg er nød til at slippe hende den pæne pige – som jeg jo egentlig havde vænnet mig til og rigtig godt kan lide.

Beslut dig for hvad der er vigtigt i dit liv. Find det der giver dig energi og hiv dig selv ud af frygten og hen imod kærligheden til livet og dig selv.

De bedste hilsner

Siri Wessel