Kampen for at finde “den eneste ene” – Er jeg god nok?

Hvorfor falder du for en narcissist?

Hvad er det der gør, at du er blind over for de faresignaler som en narcissist udstråler? Hvorfor finder du sådan en partner interessant og forelsker dig?? Hvorfor bliver du fascineret af dem og spundet ind i deres fortællinger og syn på dig. Nogle gange så meget, at du ikke kan komme ud af deres edderkoppespind igen?

Kerneantagelse – Jeg er aldrig god nok

Annas forældre er succesfulde forretningsfolk. De har haft succes med alt det de gik i gang med. Anna fik ros af sine forældre, når hun fik gode karakterer i skolen. Hendes forældre forventede af hende, at hun tog en videregående uddannelse og klarede sig godt. Hun har altid stræbt efter at være den bedste til alt. Anna har altid kæmpet med at føle sig god nok.

I forbindelse med sit arbejde som konsulent møder Anna en chef i et andet firma. Han giver udtryk for hvor meget han beundrer Annas arbejde og indsats. Han roser hende altid, når de mødes. Anna skifter arbejde og manden finder hende på Linkedin. Han skriver, hvor heldig Annas nye arbejdsplads er med at ansætte lige netop hende. Anna er overvældet af alle de rosende ord hun får med på vejen. Da han foreslår, at de mødes og taler arbejde over et glas vin, kan hun ikke afslå.

Hun ved, at manden er gift. Han fortæller Anna, at han aldrig har mødt en så kreativ og succesfuld kvinde som hende. Han vil gerne lære hende bedre at kende. Langsomt udvikler de et forhold til hinanden. Manden lover gentagne gange, at han vil forlade sin kone, men at lige nu er det et dårligt tidspunkt.

Anna sidder en dag i det åbne kontor og overhører en kvindelig kollega fortælle om den her succesrige mand, som hun er begyndt at date. Anna lytter og det går det op for hende, at den mand kollegaen taler om er “hendes mand”.

Hun konfronterer manden næste gang de ses. Han giver Anna skylden for, at han har fundet en ny. Han er blevet skuffet over Anna, da han lærte hende bedre at hende. Han troede, at hun kunne det hele, og det har vist sig at hun har “oversolgt” sig selv. Hun bør være taknemmelig for, at han har vist hende så meget opmærksomhed og i øvrigt er det hans fortjeneste, at hun har fået det job, som hun har nu.

Anna er knust. Hun henvender sig til mig, fordi hun er ramt af stress og depression. Alt det hun troede hun kunne, tvivler hun nu på.

Er det genkendeligt? Så tøv ikke med at søge hjælp.

Læs med på mine blogs om andre kerneantagelser du kan have, hvis du er faldet for en narcissist.

Er du eller har du været i et parforhold med en narcissist og har du behov for at få hjælp, så kontakt mig enten på mail specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Kampen for at finde “den eneste ene” – Jeg vil ofre alt for hende!

Hvorfor falder du for en narcissist?

Hvad er det der gør, at du er blind over for de faresignaler som en narcissist udstråler? Hvorfor finder du sådan en partner interessant og forelsker dig?? Hvorfor bliver du fascineret af dem og spundet ind i deres fortællinger og syn på dig. Nogle gange så meget, at du ikke kan komme ud af deres edderkoppespind igen?

Kerneantagelser

Dine kerneantagelser skaber din identitet. Tror du på, at du er elsket og forstået, eller tror du på, at du er uelskelig og misforstået har det en påvirkning på din forståelse af dig selv og også de mennesker som du har i dit liv. Er dine kerneantagelser sunde, så har du sjældent problemer med at skabe gode og sunde relationer til andre mennesker. Du kan sætte grænser på en god og omsorgsfuld måde. Du forstår at respektere dig selv og i det også den anden.

Er dine kerneantagelser er usunde, er det nødvendigt for dig at kende dem og forstå dem.

Erik oplevede som ganske lille, at hans mor og far blev skilt. Hans far mistede han helt kontakten til efter en grim skilsmisse. Erik kunne ikke nævne sin fars navn uden moderen begyndte at græde og skælde Erik ud. Eriks mor fandt en ny mand. Eriks mor forgudede sin nye mand og brugte ofte al sin tid og energi på ham og ting de to lavede sammen. Erik følte sig udenfor og oplevede ofte at moderen afviste ham, når han foreslog at de to skulle lave noget sammen.

Erik har mødt den mest vidunderlige kvinde. Hun flyttede ind hos ham efter de kun havde kendt hinanden i to uger. Hun talte om at få børn sammen og skabe en fremtid sammen allerede på første date. Hun fortæller om, hvor forbundet hun føler sig med Erik. At hun i ham ser den eneste ene. Det er ham, hun kan se sig selv blive gammel med. Erik føler endelig, at han har fundet kvinden i sit liv. Kvinden som ikke vil forlade ham. Hende som altid vil stå ved hans side.

Efter et år forlader kvinden pludselig Erik og flytter sammen med en anden mand. Erik og hende har haft mange skænderier i det år, hvor hun er gået og har overnattet hos en “veninde”. Det viser sig, at denne “veninde” er den nye mand, som hun har forladt Erik for. Efter de er gået fra hinanden opdager Erik flere tegn på, at hun har været utro og haft flere mænd ved siden af. Han forstår ikke, hvordan han kunne være så blind og naiv. Han brugte al sin tid og sine penge på hende. Overøste hende med gaver, købte en ny og større lejlighed, da hun syntes den gamle var for lille og at den også mindede hende om, at han havde boet der sammen med en anden kæreste. “Jeg vil have ofret alt for hende”, som han siger.

Eriks kerneantagelse er, at andre altid vil forlade ham, hvilket han lærer i terapien. Han begynder at tage sig af sin kerneantagelse og være opmærksom på hvornår den bliver aktiveret. Langsomt begynder han, at gøre nye ting og får nogle nye og sunde relationer til andre.

Er det genkendeligt? Så tøv ikke med at søge hjælp.

Læs med på mine næste blogs om andre kerneantagelser du kan have, hvis du er faldet for en narcissist.

Er du eller har du været i et parforhold med en narcissist og har du behov for at få hjælp, så kontakt mig enten på mail specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Kampen for at finde “den eneste ene” – Han forstår mig som ingen andre!

Hvorfor falder du for en narcissist?

Hvad er det der gør, at du er blind over for de faresignaler som en narcissist udstråler? Hvorfor finder du sådan en partner interessant og forelsker dig?? Hvorfor bliver du fascineret af dem og spundet ind i deres fortællinger og syn på dig. Nogle gange så meget, at du ikke kan komme ud af deres edderkoppespind igen?

Kerneantagelser – det du tænker inderst inde

Julie fortæller om sit møde med den mest fantastiske mand. Han forstår hende fuldstændig. Hun har aldrig følt sig sådan på bølgelængde med et andet menneske før. Det er som om han ser igennem hende og hun føler sig endelig set og mødt. Han er ridderen på den hvide hest, som vil gribe hende, når hun falder. Han ser det allerede inden hun falder, og griber hende. Hun føler sig så tryg som aldrig før i sit liv.

Julie fortæller om en opvækst med sin mor som drak. Hun boede alene med sin mor. Hun vidste aldrig om moderen var glad eller vred eller ked af det, eller hvor fuld hun var i dag. Hun skulle altid passe på, hvordan hun opførte sig. Altid lige aflæse mor. Være der for sin mor og lytte til hende. Det gik sjældent den anden vej, hvis overhovedet? Hendes mor havde ikke overskud til at tage sig af Julie eller hendes problemer. Julie følte sig ensom og at der aldrig var en voksen, der var der for hende.

Julies kerneantagelse er, at hun ikke kan stole på andre. Der er aldrig nogen, der er der for hende. Hun er alene i verden. Så da hun møder manden i sit liv, så bliver hun hovedkulds forelsket. Her er det hun har savnet hele sit liv, som hun ikke troede på eksisterede.

Én som er der for dig – i tykt og tyndt!

Indtil Julie begynder at opdage prisen hun betaler? At hun mister kontakten til sine venner og veninder. At hun bliver anklaget for ting, som hun ikke har gjort – utroskab, at hun lyver og meget mere. At hun bliver truet med, at han vil forlade hende, hvis hun ikke opfører sig ordentligt. Hans edderkoppespind har fanget hende og jo mere hun kæmper, desto mere fast sidder hun i spindelvævet.

Er det genkendeligt? Så tøv ikke med at søge hjælp.

Læs med på mine næste blogs om andre kerneantagelser du kan have, hvis du er faldet for en narcissist.

Er du eller har du været i et parforhold med en narcissist og har du behov for at få hjælp, så kontakt mig enten på mail specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Vrede – som vane

Vrede kan nemt blive din måde at være i verden på. Det bliver en automatisk respons på ting som du oplever i livet.

Nogle gange når du oplever vrede kommer det fra en dyb afgrund og er ustoppelig. Når det sker er det vigtigt, at finde kilden til vreden, få en forståelse for hvor den stammer fra. Respekter din vrede når den kommer fra den mørke kilden, men forstå at nogle gange kan gamle sår blive åbnet af nye mennesker og nye oplevelser. Ubearbejdede gamle sår skal åbnes op for at kunne renses, så de kan heale igen på ny og ikke lægge en skygge henover det liv du har i dag.

Andre gange er vrede den måde du er i verden på. Vrede bliver en vane. Du bliver vred hver gang noget går galt, uanset hvad. Du bliver vred, når du egentlig er ked af det. Når du bliver vred kan det bagefter føles som om du har løst problemet. Det er bare ikke altid sådan virkeligheden ser ud. Din vrede kan skabe endnu større problemer – for dig.

Kender du dit mønster? Ved du hvad der gør dig vred? Ved du om du er et vanedyr og vrede er blevet en vane? Er vrede den første følelse du får uanset hvad der sker?

For nogen kan det være nyttigt at skrive ned i en notesbog når de bliver vrede. For andre kan det være nyttigt at tale med deres nærmeste om deres vrede.

Din opmærksomhed kan skabe hele forandringen i dig.

Vrede kan være en drivkraft. Men er vrede blevet en vane-reaktion for dig, så bliver den en forhindring for dig og i værste fald en destruktiv kraft.

Tegnene på at du er i et usundt forhold

Kan du genkende nedenstående?

  • Jeg vil dig, men kun hvis du er sådan her.
  • Indirekte kritik: Mine venner kunne ikke finde på at gøre det eller det.
  • Du føler dig usikker sammen med ham/ hende.
  • Han/ hun virker som om han/hun er flov over at være sammen med dig og præsenterer dig ikke for sine venner mv.
  • Overskrider dine grænser og undskylder bagefter, bare for at gøre det samme igen.
  • En der fører regnskab – “nu har jeg gjort det og det, så bør du også…”
  • En der altid giver dig skylden for sine handlinger.
  • En hvor du ikke føler, at du kan være 100% dig selv.

Kan du genkende ovenstående mønster? Så skal du overveje om du vil prøve at ændre på dine handlinger i forholdet.

For du må faktisk gerne stille krav til din partner om at behandle dig ordentligt!

Du må gerne ytre din mening, dine drømme. Men du har ikke krav på at din partner vil være enig med dig eller følge dine drømme.

Et parforhold er udviklende, men det behøver ikke at udvikle dig i den retning, som du troede, at du var på vej til. Det kan åbne nye døre i dig, som du måske ikke kunne forestille dig var mulige.

Det er ikke andres ansvar, at du er lykkelig – det er dit ansvar. Få min hjælp og guide til hvordan du bedst kommer i gang med dit liv – det liv du drømmer om.

Book en psykologsession på specialpsykologklinik@gmail.com

Eller få inspiration på min hjemmeside http://www.siriwessel.dk og på min blog http://siriwessel.psykologsamtalen.dk/
Like min facebook side https://www.facebook.com/Psykolog-Siri-Wessel-1266301750074517/

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved Specialpsykologklinik i Hellerup

Livet efter en borderline mor

Efter du har indset og erkendt at din mor har borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk, kan det sværeste være at acceptere at din egen mor muligvis ikke har evnen til at indse, hvilken barndom hun gav dig. Det gør ondt, at hver gang du forsøger at tale med hende om din barndom, så afviser hun dine oplevelser som helt forkerte.

Din mor kan måske beskrive din barndom som helt normal og at hun faktisk var en god og omsorgsfuld mor. Hun kan måske ikke forstå din kritik og måske kan hun ikke huske de eksempler, som du kommer med på hendes humørsvingninger.

Jeg har arbejdet i mange år med patienter med borderline personlighedsforstyrrelse i psykiatrien. Min oplevelse er, at når de bliver meget vrede, kede af det eller på anden vis følelsesmæssigt ustabile, at de rent faktisk ikke kan huske, hvad de har gjort eller sagt. Det er som om den viden ikke lagres i deres hjerne, når de er følelsesmæssigt helt ude i yderkanterne.

Så det kan faktisk være at din mor ikke kan huske episoderne – men derfor skete de stadig. Du skal vide, at du måske ikke vil få din mor til at indse og tage ansvar for de handlinger som hun gjorde. Handlingerne med voldsomme følelsesudbrud virker måske helt fremmede for din mor og for hvordan hun opfatter sig selv – hun ofrede jo sig for dig og var en rigtig god mor. Derfor afviser din mor måske meget bestemt, at hun sagt eller gjort disse ting.

Det kan være en rigtig smertefuld erkendelse. At den undskyldning eller det ansvar din mor burde tage, kan hun måske ikke tage eller give. Du er måske så heldig, at du har nogle andre sandhedsvidner i dit liv – en god barndomsveninde, dine søskende, din far eller andre som kan genkende det du fortæller og måske huske dig på ting, som du selv har glemt.

Det er vigtigt, at have en person som forstår det du har oplevet, som du kan tale med om din barndom for at hele dine barndomssår. Du har brug for at få en samlet fortælling om din barndom, og den kan du ikke få ved at tale med din mor om din barndom. En samlet fortælling kan lære dig, hvilke mønstre du har tillært dig som barn, og også lære dig, hvordan du kan handle anderledes.

Har du behov for en samtale eller et samtaleforløb er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Følelsesmæssigt misbrug i barndommen

Typer af emotionelt misbrug i barndommen

Afvisning

Forældre som afviser barnet, viser barnet at det er uønsket. En afvisning kan være ved at kalde barnet grimme navne, gøre barnet til syndebuk, give barnet skylden for ting, sige at du er værdiløs, til besvær, at det er din skyld. Det kan også være ved at ydmyge eller lave nedværdigende jokes om barnet. At true med at forlade dig, enten ved at køre sin vej, eller ved at smide dig ud, eller true med selvmord.

Ignorere

Forældre som selv ikke har fået dækket deres følelsesmæssige behov, har svært ved at dække barnets følelsesmæssige behov. Når du udtrykker et behov, vil det blive ignoreret eller overhørt. Måske dine behov altid er i anden række til dine forældres behov.

Terrorisere

Forældre som bruger trusler, råber eller skælder ud kan gøre varig skade på deres barn. Det kan være at dine forældre har udvalgt dig familien til at være den eneste der får skæld ud eller bliver råbt af. Det kan være at de med vilje har skræmt dig, ved fx at ligge på lur om natten, når du skulle tisse og hoppet frem og sagt bøh, så du til sidst ikke turde gå op og tisse om natten. Det kan være de har råbt og skreget af dig, når du kom til at tisse i sengen, så du holdt op med at fortælle at du igen havde tisset i sengen og du i stedet gik rundt hele dagen og lugtede af tis. Det kan også være trusler om at de vil gøre noget ved dig, slå dig, nive dig eller værre ting.

Isolation

En mere overset måde at følelsesmæssigt udsætte et barn for vold er isolation. Den kan vise sig ved at dine forældre ikke taler med dig i flere timer eller dage. At de ikke svarer, når du spørger om noget. Du bliver efterladt alene hjemme, når de skal noget, da du er for pinlig at have med. Du må ikke invitere venner hjem, da dine forældre ikke ønsker at du har kontakt til andre børn.

Dette er alle eksempler på, hvad du kan opleve, hvis du er vokset op i et hjem med emotionel svigt og vold.

Genkender du ovenstående, så vil jeg anbefale dig at tale med nogen om det – få hjælp. Ofte vil du som offer føle at det er dit ansvar og din skyld at dine forældre behandlede dig på den måde, men det er ikke dit ansvar eller din skyld.

Ønsker du at få en samtale eller et samtaleforløb, er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Beskytter du din borderline mor?

Er du vokset op i et hjem med en mor med borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk? Det kan være utrolig svært at indrømme.

Det kan være, at du har en oplevelse af, at du svigter din mor ved at indrømme, at hun havde en personlighedsforstyrrelse som ødelagde din barndom – nogle af mine klienter kalder deres barndom et helvede. Behovet for at undskylde din mor og prøve at gøre din barndom normal er helt naturlig, specielt hvis du er vokset op med en følelse af du havde ansvar for din mors sindstilstand – hendes humørsvingninger. Beskytterinstinktet kan gøre at du ikke taler om din barndom eller kun gør det meget kort uden at uddybe det du siger. Det kan også være, at du pynter på det. “Hun gjorde jo sit bedste”, “hun var ikke altid et monster”, “hun var også meget stresset og presset, så det var derfor hun råbte og skreg af mig”.

Det kan være svært at indrømme, at du er vokset op med en mor med borderline – både for dig selv og måske endnu mere for andre.

Når det lige så stille begynder at gå op for dig, at din barndom ikke på nogen måde var normal eller kan sammenlignes med andres. Når du læser om borderline træk på nettet eller hører andre fortælle om personer med personlighedsforstyrrelse, begynder du måske langsomt at forstå og undres over den påvirkning din mor har haft på dig og dit liv.

Din oplevelse af smerte, skyld, forvirring og skam er grundlagt i barndommen. Din mors handlinger var sikkert ikke var ment som ondskabsfulde, men de har haft en ødelæggende effekt på dit liv og din udvikling. De har måske ødelagt din evne til at navigere i verden.

Det er kun når du tør kigge på de følelsesmæssige ødelæggelser, du har oplevet, at du kan få mulighed for at fjerne dem i dit liv og finde tilbage til at kunne navigere godt i dit liv.

Har du behov for en samtale så er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Borderline forældre – når kærlighed ikke er nok

Barn-forældre forholdet bliver ofte, med en borderline forældre, organiseret om forældrens behov. I en normal familie vil der være plads til forståelse som barnet som et autonomt og selvstændigt individ med egne behov, ønsker, lyster, styrker og svagheder. I en familie med borderline kan barnet blive mors eller fars behovs-objekt.

“Jeg skulle bekræfte min mor i, at jeg elskede hende allerhøjest i hele verden. Det har ødelagt en del af de parforhold jeg var i, fordi min mor var så omklamrende og havde behov for at mærke min kærlighed endnu stærkere, når jeg havde en kæreste. Det var som om hun var bange for at miste mig”, siger Anton eftertænksomt.

Når du er et barn af en borderline mor, har du sandsynligvis lært at afkode hendes behov og opfylde hendes behov. Hendes behov for validering, sikkerhed, bekræftelse, kærlighed og opmærksomhed. Du bliver trænet i at tilsidesætte dine egne behov. Dine behov er ikke vigtige. Det er din mors behov, ønsker og krav – uanset hvor urealistiske, ustabile eller konfliktfyldte de er.

Hun forsøger måske, ligesom Antons mor, at kontrollere og begrænse din udvikling og styre hvilken retning dit liv skal gå i. Hun blander sig måske i dine valg og sætter spørgsmålstegn ved de veje du vælger at gå, når de ikke stemmer overens med hendes ønsker og behov. Din identitet kan være intimt forbundet til din mors forventninger. Hendes anerkendelse eller afvisning, hendes beundring eller afsky, hendes begejstring eller fortvivlelse.

Måske oplever du, at din kæreste stiller spørgsmålstegn ved din mors indblanding i Jeres liv. Du oplever, at det er din kæreste som tager fejl – for din mor vil jo kun dit/ Jeres bedste.

Måske er du selv træt af hendes behov for kontrol over dit liv. Måske du selv har et ønske om at være fri til at vælge selv?

Vejen til at stole på dig selv og dit eget instinkt kan være lang og du kan få behov for støtte og vejledning i processen.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Psykolog i Hellerup

Specialpsykologklinik i Hellerup

Den personlighedsforstyrrede mor – når et menneske har svært ved at elske

“Jeg vil ønske min mor var død… er det en frygtelig ting at sige? Gør det mig til et ondt menneske” spørger Ida som sidder overfor mig i sofaen.

Igennem årerne har mange klienter ytret samme ønske. Et ønske som ikke er unormalt, når du er vokset op med en mor med personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme eller dyssocial (psykopat i hverdagstale).

En personlighedsforstyrret mor er måske ufølsom over for sit barn, afbryder ofte sit barn i leg eller gode oplevelser og reagerer sjældent positivt på sit barns utryghed. Mødre med personlighedsforstyrrelse smiler mindre, rører mindre ved barnet og leger færre lege med deres barn. Nogle gange har de også svært ved at identificere og reagere på deres barns følelser.

Jo ældre barnet bliver, oplever det tydeligere og tydeligere mors ustabile identitet, følelsesudbruddene, trusler om at miste sin mor, og den sort/hvide tænkning som er så klassisk.

Omsorg, empati og validering er ofte tilbageholdt og gives kun hvis barnet opfylder mors behov, som kan ændrer sig fra dag til dag eller sågar time til time. Og når det gives opstår der et håb i barnet om at mor nu gerne vil mig. Det håb slukkes hurtigt, da en mor med personlighedsforstyrrelse ikke kan fastholde omsorgen, empatien eller valideten. Når du vokser op med det mønster, vil du senere i livet have svært ved at modtage omsorg, empati og validitet, da du har lært at det har en pris.

At ønske at din mor var død, kan være et udtryk for at du er vokset op med en ustabil mor med personlighedsforstyrrelse. Dit ønske er sundt. Det betyder, at du ikke mere ønsker at indgå i det forstyrrede spil som du er vokset op i. At du endelig tør gøre oprør imod det.

Har du behov for hjælp i denne udvikling er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.