5 måder dit forhold til din far påvirker dit kærlighedsliv i dag

  • Du dater ikke mænd som minder dig om din far. Du føler, at du er ud over problemet med at være påvirket af din fars indflydelse, ved at du vælger mænd som er hans diametrale modsætning. I teorien er det en god plan – men i virkeligheden virker den ikke.
  • Du hader at være alene. Bare tanken om at skulle være alene gør, at du hellere bliver i et dårligt forhold, end risikere at skulle sidde helt alene.
  • Du har svært ved at binde dig. Dit første forhold i livet – det til din far – gik ikke godt og var smertefuldt. Derfor har du svært ved at binde dig til et andet menneske.
  • Du væmmes ved hovedparten af mænd. Du lægger mærke til alle de dårlige ting, de mænd du kender og møder gør. Du har meget lave forventninger til en mand. I et forhold er du god til at påpege alle de dårlige ting, som din partner gør.
  • Du bruger sex som en måde at få anerkendelse på. Alle føler sig mere elsket af og tættere på deres partner efter de har haft sex. Men nogle gange kan det tippe over i den anden boldgade, hvor sex bliver den måde du får styrket dit selvværd på. Når en mand har lyst til dig sexuelt, så er du skøn, lækker, attraktiv. 

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Eller book en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!


De bedste hilsner 

Psykolog Siri Wessel Wetlesen

Psykolog klinik i Hellerup

www.specialpsykologklinik.dk

Tegnene på at du er i et usundt forhold

Kan du genkende nedenstående?

  • Jeg vil dig, men kun hvis du er sådan her.
  • Indirekte kritik: Mine venner kunne ikke finde på at gøre det eller det.
  • Du føler dig usikker sammen med ham/ hende.
  • Han/ hun virker som om han/hun er flov over at være sammen med dig og præsenterer dig ikke for sine venner mv.
  • Overskrider dine grænser og undskylder bagefter, bare for at gøre det samme igen.
  • En der fører regnskab – “nu har jeg gjort det og det, så bør du også…”
  • En der altid giver dig skylden for sine handlinger.
  • En hvor du ikke føler, at du kan være 100% dig selv.

Kan du genkende ovenstående mønster? Så skal du overveje om du vil prøve at ændre på dine handlinger i forholdet.

For du må faktisk gerne stille krav til din partner om at behandle dig ordentligt!

Du må gerne ytre din mening, dine drømme. Men du har ikke krav på at din partner vil være enig med dig eller følge dine drømme.

Et parforhold er udviklende, men det behøver ikke at udvikle dig i den retning, som du troede, at du var på vej til. Det kan åbne nye døre i dig, som du måske ikke kunne forestille dig var mulige.

Det er ikke andres ansvar, at du er lykkelig – det er dit ansvar. Få min hjælp og guide til hvordan du bedst kommer i gang med dit liv – det liv du drømmer om.

Book en psykologsession på specialpsykologklinik@gmail.com

Eller få inspiration på min hjemmeside http://www.siriwessel.dk og på min blog http://siriwessel.psykologsamtalen.dk/
Like min facebook side https://www.facebook.com/Psykolog-Siri-Wessel-1266301750074517/

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved Specialpsykologklinik i Hellerup

Bedragersyndromet

“Jeg føler det som om jeg snyder andre. De tror jeg er så klog, men det er jeg slet ikke. De skulle bare vide. Jeg føler mig så dum”. Anna sidder stille i stolen med blikket slået ned.

Det er et kendt psykologisk fænomen, at nogle mennesker ikke kan internalisere det de har opnået. Det vil sige at de har svært ved tro på, at de faktisk er en succesfuld advokat, iværksætter eller noget helt tredje. Uanset diplomerne på deres væg eller pengene på deres konto.

Diagnose eller træk?

Bedragersyndromet er et psykologisk begreb, som henviser til et adfærdsmønster, hvor mennesker tvivler på deres formåen og har en vedholdende næsten kronisk internaliseret frygt for at blive udstillet som svindler, bedrager eller løgner.

Det er ikke en diagnose, men et begreb som kom ind i psykologien i 1978 , hvor de kliniske psykologer Pauline Clance og Suzanne Imes fandt beviser på syndromet.

Disse mennesker kalder deres succes held, god timing og afviser at de er bedre, dygtigere, mere intelligente eller mere kompetente end andre. Syndromet findes hos både mænd og kvinder.

Det er helt normalt

Vi kender det alle. De fleste mennesker har oplevet, at de føler sig dummere end de er, mindre dygtige eller kompetente end de er og at de gerne vil have andre bekræftelse på, at de gør det godt. Folk som Oprah, Obama, Pernille Aalund , Pernille Vermund kender også følelsen af at blive i tvivl om de gøre det godt nok eller om der er nogen der opdager at de faktisk bedrager alle omkring dem.

Og ja det påvirker os alle. Du kender det selv. Når du står foran en forfremmelse på arbejdet, eller skal til din årlige samtale med din chef, hvor du ønsker et kursus eller lønforhøjelse. Får du forfremmelsen eller lønforhøjelsen, undskylder det med at du var heldig, de havde måske ikke andre kandidater til stillingen, din chef havde en god dag. Eller du skal holde en præsentation, hvor du lige inden når at tænke, at de om lidt opdager, hvor håbløs og uduelig du er. Eller du sidder til det store møde med en masse vigtige mennesker, hvor du ikke føler, at du kan tage ordet og du sidder og skælder dig selv ud for ikke at sige noget. Eller du tager ordet og bagefter kritiserer du dig selv for ikke at have sagt tingene tydeligt nok, godt nok eller præcist nok. “Ej, hvor var jeg dum at høre på” er en ofte sagt sætning efter et sådant møde.

Sårbarhed

Der er visse karaktertræk som gør dig mere sårbar til at føle, at du bedrager andre. Har du en tendens til perfektion, frygt for at fejle, konstant at underminere din egen præstation, er det tegn på at du er mere sårbar.

Bedragersyndromet øger dit stressniveau, din angst, lav selvværd og skam og i nogle få tilfælde sågar depression.

Det kan mindske din lyst og evne til at gå efter nye muligheder, skifte job eller skifte partner, også selvom du står i en situation, hvor det er vigtigt at du gør noget nyt.

I mit arbejde med bedragersyndromet, er der en del ting som kan hjælpe dig på vej. At sætte ord på din frygt via en coach eller god ven kan give dig en følelse af at du ikke er den eneste der har det på den måde. Skriv en liste ned med dine evner, præstationer og succeshistorier. Find støtte i dit netværk – dit private netværk eller dit faglige netværk. Find folk som kan give dig ærlig og konstruktiv feedback.

Sluttelig husk dette

Du er her for en årsag. Du er i dit job, fordi du er værdig til dit job. Du er bedre end du tror du er. Du er klogere end du tror du er. Du ved mere end giver dig selv anerkendelse for.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Eller book en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk

Psykolog i Hellerup

Feminin energi

Du er sikkert som de fleste af de kvinder jeg møder i min klinik. Travl, smuk, succesfuld, har en gang i en masse projekter. Dagligdagen er fyldt med e-mails, tjekke facebook, møder, kæresten, rengøring, praktiske gøremål, træning og en masse andet som er vigtigt.

Din dag er fyldt – eller nærmere overpakket med ting som du skal. For at nå det hele skifter du sikkert over til maskulin energi, så du kan holde dit drive højt og styre ret kurs igennem dagen og uge og årerne.

Som kvinde er det vigtigt, at vi bevarer balancen mellem feminin og maskulin energi. Hælder du for meget til den maskuline side, tærer du på dine kræfter og din energi. Din feminine energi er lidt ligesom blødt afdæmpet lys. Lever du dit liv i det skarpe hvide lys, som kommer fra maskulin energi, får du ikke de pauser og mulighed for at lade op, som det feminine lys giver dig.

Du er måske vant til at være der for andre. Sætte dine børns behov over dine egne, sætte veninders, kollegaers, kærestens behov før dine egne behov. Måske føler du dig egoistisk når du ind imellem sætter dig selv først? Måske skammer du dig over, at du har behov?

Måske kan du mærke, hvordan du blive mere og mere stresset og udbrændt? Når vi bliver stressede og udbrændte er det fordi vi overhører vores behov og fordi vi ikke har balance i den feminine og maskuline energi.

Prøv at indføre lidt daglig selvforkælelse. Tænd et lys, læg neglelak på, brug lidt ekstra tid på badeværelset om morgenen for at gøre dig endnu smukkere. Nyd og begynd at dyrke dine feminine sider.

Overvej hvordan den maskuline og feminine energi er vægtet i dit liv? Tænk over om den balance du har skabt mellem din maskuline og feminine energi fremmer det du ønsker i dit liv? Giver dig den balance du har behov for for at skinne allermest? Betyder at du er tro mod dig selv? Hvis du kan mærke at du har behov for at få mere feminin energi ind i dit liv, så kan du langsomt ændre balancen. Første skridt er at blive opmærksom på det du mangler, også begynde at opsøge det.

Har du lyst til at få hjælp til at ændre dit liv, er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Livet efter en borderline mor

Efter du har indset og erkendt at din mor har borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk, kan det sværeste være at acceptere at din egen mor muligvis ikke har evnen til at indse, hvilken barndom hun gav dig. Det gør ondt, at hver gang du forsøger at tale med hende om din barndom, så afviser hun dine oplevelser som helt forkerte.

Din mor kan måske beskrive din barndom som helt normal og at hun faktisk var en god og omsorgsfuld mor. Hun kan måske ikke forstå din kritik og måske kan hun ikke huske de eksempler, som du kommer med på hendes humørsvingninger.

Jeg har arbejdet i mange år med patienter med borderline personlighedsforstyrrelse i psykiatrien. Min oplevelse er, at når de bliver meget vrede, kede af det eller på anden vis følelsesmæssigt ustabile, at de rent faktisk ikke kan huske, hvad de har gjort eller sagt. Det er som om den viden ikke lagres i deres hjerne, når de er følelsesmæssigt helt ude i yderkanterne.

Så det kan faktisk være at din mor ikke kan huske episoderne – men derfor skete de stadig. Du skal vide, at du måske ikke vil få din mor til at indse og tage ansvar for de handlinger som hun gjorde. Handlingerne med voldsomme følelsesudbrud virker måske helt fremmede for din mor og for hvordan hun opfatter sig selv – hun ofrede jo sig for dig og var en rigtig god mor. Derfor afviser din mor måske meget bestemt, at hun sagt eller gjort disse ting.

Det kan være en rigtig smertefuld erkendelse. At den undskyldning eller det ansvar din mor burde tage, kan hun måske ikke tage eller give. Du er måske så heldig, at du har nogle andre sandhedsvidner i dit liv – en god barndomsveninde, dine søskende, din far eller andre som kan genkende det du fortæller og måske huske dig på ting, som du selv har glemt.

Det er vigtigt, at have en person som forstår det du har oplevet, som du kan tale med om din barndom for at hele dine barndomssår. Du har brug for at få en samlet fortælling om din barndom, og den kan du ikke få ved at tale med din mor om din barndom. En samlet fortælling kan lære dig, hvilke mønstre du har tillært dig som barn, og også lære dig, hvordan du kan handle anderledes.

Har du behov for en samtale eller et samtaleforløb er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefon 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Følelsesmæssigt misbrug i barndommen

Typer af emotionelt misbrug i barndommen

Afvisning

Forældre som afviser barnet, viser barnet at det er uønsket. En afvisning kan være ved at kalde barnet grimme navne, gøre barnet til syndebuk, give barnet skylden for ting, sige at du er værdiløs, til besvær, at det er din skyld. Det kan også være ved at ydmyge eller lave nedværdigende jokes om barnet. At true med at forlade dig, enten ved at køre sin vej, eller ved at smide dig ud, eller true med selvmord.

Ignorere

Forældre som selv ikke har fået dækket deres følelsesmæssige behov, har svært ved at dække barnets følelsesmæssige behov. Når du udtrykker et behov, vil det blive ignoreret eller overhørt. Måske dine behov altid er i anden række til dine forældres behov.

Terrorisere

Forældre som bruger trusler, råber eller skælder ud kan gøre varig skade på deres barn. Det kan være at dine forældre har udvalgt dig familien til at være den eneste der får skæld ud eller bliver råbt af. Det kan være at de med vilje har skræmt dig, ved fx at ligge på lur om natten, når du skulle tisse og hoppet frem og sagt bøh, så du til sidst ikke turde gå op og tisse om natten. Det kan være de har råbt og skreget af dig, når du kom til at tisse i sengen, så du holdt op med at fortælle at du igen havde tisset i sengen og du i stedet gik rundt hele dagen og lugtede af tis. Det kan også være trusler om at de vil gøre noget ved dig, slå dig, nive dig eller værre ting.

Isolation

En mere overset måde at følelsesmæssigt udsætte et barn for vold er isolation. Den kan vise sig ved at dine forældre ikke taler med dig i flere timer eller dage. At de ikke svarer, når du spørger om noget. Du bliver efterladt alene hjemme, når de skal noget, da du er for pinlig at have med. Du må ikke invitere venner hjem, da dine forældre ikke ønsker at du har kontakt til andre børn.

Dette er alle eksempler på, hvad du kan opleve, hvis du er vokset op i et hjem med emotionel svigt og vold.

Genkender du ovenstående, så vil jeg anbefale dig at tale med nogen om det – få hjælp. Ofte vil du som offer føle at det er dit ansvar og din skyld at dine forældre behandlede dig på den måde, men det er ikke dit ansvar eller din skyld.

Ønsker du at få en samtale eller et samtaleforløb, er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Beskytter du din borderline mor?

Er du vokset op i et hjem med en mor med borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk? Det kan være utrolig svært at indrømme.

Det kan være, at du har en oplevelse af, at du svigter din mor ved at indrømme, at hun havde en personlighedsforstyrrelse som ødelagde din barndom – nogle af mine klienter kalder deres barndom et helvede. Behovet for at undskylde din mor og prøve at gøre din barndom normal er helt naturlig, specielt hvis du er vokset op med en følelse af du havde ansvar for din mors sindstilstand – hendes humørsvingninger. Beskytterinstinktet kan gøre at du ikke taler om din barndom eller kun gør det meget kort uden at uddybe det du siger. Det kan også være, at du pynter på det. “Hun gjorde jo sit bedste”, “hun var ikke altid et monster”, “hun var også meget stresset og presset, så det var derfor hun råbte og skreg af mig”.

Det kan være svært at indrømme, at du er vokset op med en mor med borderline – både for dig selv og måske endnu mere for andre.

Når det lige så stille begynder at gå op for dig, at din barndom ikke på nogen måde var normal eller kan sammenlignes med andres. Når du læser om borderline træk på nettet eller hører andre fortælle om personer med personlighedsforstyrrelse, begynder du måske langsomt at forstå og undres over den påvirkning din mor har haft på dig og dit liv.

Din oplevelse af smerte, skyld, forvirring og skam er grundlagt i barndommen. Din mors handlinger var sikkert ikke var ment som ondskabsfulde, men de har haft en ødelæggende effekt på dit liv og din udvikling. De har måske ødelagt din evne til at navigere i verden.

Det er kun når du tør kigge på de følelsesmæssige ødelæggelser, du har oplevet, at du kan få mulighed for at fjerne dem i dit liv og finde tilbage til at kunne navigere godt i dit liv.

Har du behov for en samtale så er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Borderline forældre – når kærlighed ikke er nok

Barn-forældre forholdet bliver ofte, med en borderline forældre, organiseret om forældrens behov. I en normal familie vil der være plads til forståelse som barnet som et autonomt og selvstændigt individ med egne behov, ønsker, lyster, styrker og svagheder. I en familie med borderline kan barnet blive mors eller fars behovs-objekt.

“Jeg skulle bekræfte min mor i, at jeg elskede hende allerhøjest i hele verden. Det har ødelagt en del af de parforhold jeg var i, fordi min mor var så omklamrende og havde behov for at mærke min kærlighed endnu stærkere, når jeg havde en kæreste. Det var som om hun var bange for at miste mig”, siger Anton eftertænksomt.

Når du er et barn af en borderline mor, har du sandsynligvis lært at afkode hendes behov og opfylde hendes behov. Hendes behov for validering, sikkerhed, bekræftelse, kærlighed og opmærksomhed. Du bliver trænet i at tilsidesætte dine egne behov. Dine behov er ikke vigtige. Det er din mors behov, ønsker og krav – uanset hvor urealistiske, ustabile eller konfliktfyldte de er.

Hun forsøger måske, ligesom Antons mor, at kontrollere og begrænse din udvikling og styre hvilken retning dit liv skal gå i. Hun blander sig måske i dine valg og sætter spørgsmålstegn ved de veje du vælger at gå, når de ikke stemmer overens med hendes ønsker og behov. Din identitet kan være intimt forbundet til din mors forventninger. Hendes anerkendelse eller afvisning, hendes beundring eller afsky, hendes begejstring eller fortvivlelse.

Måske oplever du, at din kæreste stiller spørgsmålstegn ved din mors indblanding i Jeres liv. Du oplever, at det er din kæreste som tager fejl – for din mor vil jo kun dit/ Jeres bedste.

Måske er du selv træt af hendes behov for kontrol over dit liv. Måske du selv har et ønske om at være fri til at vælge selv?

Vejen til at stole på dig selv og dit eget instinkt kan være lang og du kan få behov for støtte og vejledning i processen.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Psykolog i Hellerup

Specialpsykologklinik i Hellerup

Dating

Dating – egentlig et rædselsfuldt fænomen, med Tinder, Happn,
diverse datingsider, alt i søgen efter Mr. Right.

Jeg begynder at tvivle på, at han findes derude. Måske skal jeg bare droppe det hele igen? Jeg nyder jo mit liv og har så mange gode mennesker i det, så måske kan jeg undvære den eneste ene?

Mænd der fra starten af skriver frække beskeder. Er mænd virkelig så hurtige, eller vil de kun sex? Jeg forstår ikke den her verden.

Mænd der bliver fornærmede, når jeg skriver ærligt, at de ikke lige er det jeg søger. Det er et brutalt marked. Mine veninder siger, at jeg må være bedre til at sortere. Ikke spilde min tid. Men hvem ved, måske er ham man ikke fandt interessant på billedet, faktisk interessant i virkeligheden?

Jeg giver min mobiltelefon til min veninde, så hun kan sortere på min Tinder. Hun swiper left og right. Hun får en del match, intet der bliver til noget.

Jeg afinstallerer Tinder for 5. gang på min telefon. Måske jeg skal søge efter den eneste ene et andet sted?

Kender du oplevelsen? Få hjælp til at blive mere klar over hvad du søger og hvordan du bedst søger ham eller hende den eneste ene. Send mig en email på specialpsykologklinik@gmail.com eller ring på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Psykolog i Hellerup

Specialpsykolog med klinik i Hellerup.

Aspergers Syndrom

Aspergers Syndrom blev opdaget i 1944 af Hans Asperger.

Aspergers Syndrom kom først ind i diagnosesystemet (DSM) i USA i 1994 og i Europa (ICD) i 1992

Prævalens

  • 0,6-1.2 % af befolkningen vurderes til at have en autisme spektrum forstyrrelse (ASF), og denne er stigende
  • Kønsratio (dreng-pige) vurdere i dag til 3:1, måske helt op til 10:1 blandt de højere fungerende ASF
  • Det vurderes, at cirka 25 % af personer med ASF falder inden for kategorien “infantil autisme” og resten falder inden for de andre autisme-kategorier – primært Aspergers Syndrom. Men med den nye diagnose bog ICD-11 bliver dette ændret, så autisme bliver en overkategori og graden bliver beskrevet af forskellige træk
  • Det skønnes at mellem 35.-55.000 mennesker i Danmark opfylder de kliniske kriterier for diagnosen autisme.

Stigning i autisme?

  • Antallet af mennesker der får en diagnose inden for autismespektret, har været stærkt stigende gennem en årrække
  • For 20 år siden var forekomsten af autisme på 1 promille mod i dag på 1 procent
  • Denne udvikling er påvist i danske såvel som udenlandske undersøgelser. En del af stigningen kan bunde i, at diagnosen stilles tidligere. Det har også en betydning, at mennesker med mildere grader af autisme nu er omfattet af diagnosen.

Hvad er specielt ved autisme (Aspergers)?

  • De mangler theory of mind (de ved ikke hvad andre tænker eller føler)
  • De har behov for at rette fejl
  • Tanker er ikke adskilt fra det de siger
  • Behov for at alt foregår efter deres hoved, “gud syndromet”
  • Svært ved at aflæse kropssprog og ansigtsudtryk
  • Behovet for forudsigelighed og rutiner
  • Behovet for at have ret
  • White-board attitude
  • Optagethed af detaljer
  • Problemer med kontrol af volumen/ lyden
  • Det faktum at særinteresser er en måde at have et sikkert sted at bevæge sig hen, og hjælper i forhold til angst
  • Angst for at lave fejl
  • Rigid tænkning
  • Sandheden er mere vigtig end andres følelser
  • Sanseoverfølsomhed – tøj, mad, lyde, lys, berøring
  • Kommunikationsproblemer

Er du i tvivl om du selv, dit barn eller din partner har Asperger eller autisme træk, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg kan udrede i forhold til diagnosen og jeg har også samtaler med personer med Aspergers Syndrom eller autisme med fokus på, hvordan du bedst kan lære at takle de vanskeligheder som følger med diagnosen – både som pårørende, partner og den person som har Aspergers Syndrom.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen