COVID-19 – angst eller naturlig bekymring?

Medierne fylder os med hvad COVID-19 restriktioner gør ved os og vores unge/børn. Dagligt kan vi tappe ind i nyheder om de konsekvenser, som en del mennesker oplever for tiden. Angst og depression. Livslysten falder. Isolation. Ensomhed. Tab af en hel ungdom!

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere din hverdag for tiden? Det er helt naturligt. Men hvis du bruger timer på at bekymre dig om fremtiden og forsøger at finde svar i hovedet på dét, som er udenfor din kontrol, så kan en uhensigtsmæssig angst spire.

Kender du dine egne strategier og virker de?

Da Frida kommer i klinikken. Hun er tydeligt ængstelig. Hun spritter lige en ekstra gang for en sikkerhedsskyld. Hun mærker ubehag i kroppen mange gange om dagen, som en prikkende fornemmelse og som en øget uro og rastløshed. Hun har tiltagende skænderier med sine børn og mand. Hun klarer efterhånden kun lige at holde sig tilbage, når hun bliver irriteret i køen i supermarkedet, eller i sønnens børnehave, på de andre forældre eller personale. De snakker for meget om corona, holder ikke afstand, forsinker hende og er bare stressende faktorer i hendes liv. ”Bare de alle sammen kunne gå væk” siger hun med et suk i konsultationen.

Hun er kommet, fordi hun kan mærke, at angsten er tiltagende. Angsten som indbyder hende til yderligere isolation.

Hun ved af erfaring at denne isolation kan betyde, at hun får mere tankemylder og dårlig søvn. En glidebane hun kun kender alt for godt.

Frida kender sine signaler for mistrivsel og ved efterhånden at hun skal opsøge hjælp, når symptomerne tager til. Hun skal have genopfrisket de strategier, som hun ved hjælper hende i en sådan tid.

Opmærksomhedstræning

For Frida er det daglig mentaltræning herunder opmærksomhedstræning og fokus på de elementer, som øger hendes daglige trivsel.

Gå en tur, lave et skema for dagen, bede om den hjælp, som hun kan få fra andre, lave mad til flere dage, ringe til gode venner osv. Alt dette er ting, som vi kan opleve som banale, men for Frida og mange flere af os er det ikke banalt.

Det kan være nødvendigt at give sig selv den opmærksomhed terapien og samtalen giver, for at sætte fokus på netop ens egen trivsel.

Få hjælp til at undersøge dine strategier for håndtering af det ukontrollable i en coronatid


Er ovenstående genkendeligt?
Er du nervøs for dine børns eller egen trivsel i en coronatid?
Så tøv ikke med at søge hjælp!


Har du behov for at få hjælp, så kontakt mig

Enten på mail  specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms).

I denne tid tilbyder vi i klinikken, som noget særligt, en halv times onlinesamtale med psykolog Lise Liv, som arbejder eklektisk med mentaltræning, narrativ terapi og tredje bølge af kognitive terapier for 450 kr. I samtalen kan du få en fornemmelse af online terapi og få kigget på dine personlige strategier.

Så skriv og book din samtale med fokus på strategier for trivsel, i denne særlige tid.

De bedste hilsner

Lise Liv og Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i psykoterapi

Følelsesmæssigt misbrug i barndommen

Typer af emotionelt misbrug i barndommen

Afvisning

Forældre som afviser barnet, viser barnet at det er uønsket. En afvisning kan være ved at kalde barnet grimme navne, gøre barnet til syndebuk, give barnet skylden for ting, sige at du er værdiløs, til besvær, at det er din skyld. Det kan også være ved at ydmyge eller lave nedværdigende jokes om barnet. At true med at forlade dig, enten ved at køre sin vej, eller ved at smide dig ud, eller true med selvmord.

Ignorere

Forældre som selv ikke har fået dækket deres følelsesmæssige behov, har svært ved at dække barnets følelsesmæssige behov. Når du udtrykker et behov, vil det blive ignoreret eller overhørt. Måske dine behov altid er i anden række til dine forældres behov.

Terrorisere

Forældre som bruger trusler, råber eller skælder ud kan gøre varig skade på deres barn. Det kan være at dine forældre har udvalgt dig familien til at være den eneste der får skæld ud eller bliver råbt af. Det kan være at de med vilje har skræmt dig, ved fx at ligge på lur om natten, når du skulle tisse og hoppet frem og sagt bøh, så du til sidst ikke turde gå op og tisse om natten. Det kan være de har råbt og skreget af dig, når du kom til at tisse i sengen, så du holdt op med at fortælle at du igen havde tisset i sengen og du i stedet gik rundt hele dagen og lugtede af tis. Det kan også være trusler om at de vil gøre noget ved dig, slå dig, nive dig eller værre ting.

Isolation

En mere overset måde at følelsesmæssigt udsætte et barn for vold er isolation. Den kan vise sig ved at dine forældre ikke taler med dig i flere timer eller dage. At de ikke svarer, når du spørger om noget. Du bliver efterladt alene hjemme, når de skal noget, da du er for pinlig at have med. Du må ikke invitere venner hjem, da dine forældre ikke ønsker at du har kontakt til andre børn.

Dette er alle eksempler på, hvad du kan opleve, hvis du er vokset op i et hjem med emotionel svigt og vold.

Genkender du ovenstående, så vil jeg anbefale dig at tale med nogen om det – få hjælp. Ofte vil du som offer føle at det er dit ansvar og din skyld at dine forældre behandlede dig på den måde, men det er ikke dit ansvar eller din skyld.

Ønsker du at få en samtale eller et samtaleforløb, er du velkommen til at kontakte mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup

Den personlighedsforstyrrede mor – når et menneske har svært ved at elske

“Jeg vil ønske min mor var død… er det en frygtelig ting at sige? Gør det mig til et ondt menneske” spørger Ida som sidder overfor mig i sofaen.

Igennem årerne har mange klienter ytret samme ønske. Et ønske som ikke er unormalt, når du er vokset op med en mor med personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme eller dyssocial (psykopat i hverdagstale).

En personlighedsforstyrret mor er måske ufølsom over for sit barn, afbryder ofte sit barn i leg eller gode oplevelser og reagerer sjældent positivt på sit barns utryghed. Mødre med personlighedsforstyrrelse smiler mindre, rører mindre ved barnet og leger færre lege med deres barn. Nogle gange har de også svært ved at identificere og reagere på deres barns følelser.

Jo ældre barnet bliver, oplever det tydeligere og tydeligere mors ustabile identitet, følelsesudbruddene, trusler om at miste sin mor, og den sort/hvide tænkning som er så klassisk.

Omsorg, empati og validering er ofte tilbageholdt og gives kun hvis barnet opfylder mors behov, som kan ændrer sig fra dag til dag eller sågar time til time. Og når det gives opstår der et håb i barnet om at mor nu gerne vil mig. Det håb slukkes hurtigt, da en mor med personlighedsforstyrrelse ikke kan fastholde omsorgen, empatien eller valideten. Når du vokser op med det mønster, vil du senere i livet have svært ved at modtage omsorg, empati og validitet, da du har lært at det har en pris.

At ønske at din mor var død, kan være et udtryk for at du er vokset op med en ustabil mor med personlighedsforstyrrelse. Dit ønske er sundt. Det betyder, at du ikke mere ønsker at indgå i det forstyrrede spil som du er vokset op i. At du endelig tør gøre oprør imod det.

Har du behov for hjælp i denne udvikling er du velkommen til at skrive til mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller ringe til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wetlesen

Specialpsykologklinik i Hellerup.

Smertefuld opvækst

Denne overskrift har måske vakt din nysgerrighed, fordi du kommer fra en familie, hvor det har været vanskeligt at være barn. Så svært at du til tider ikke har vidst om du skulle gå ind ad døren til hjemmet. Alle familier har svære perioder, men dette var ikke kun for en periode – det var for et helt liv.

Jeg vil i denne artikel opridse de tydelige tegn på, at du er vokset op i en familie med omsorgssvigt og måske misbrug.

Det er min skyld

Som barn kan det være at du følte at det var din skyld, at du altid skuffede dine forældre. At du ikke var god nok. At du ikke kunne tilfredsstille dine forældre lige meget, hvor meget du prøvede. Du følte, at lige meget om du gjorde det ene eller det andet, så var der aldrig noget der var godt nok. Eller at du den ene dag blev rost for noget og den næste dag fik skæld ud over præcis den samme ting.

Ingen vælger sine forældre

Som barn tror du at alle andre også har sådan en familie, som du har. At andre børn bliver opdraget på samme måde som dig. Du er som barn afhængig af dine forældre til at de skal give dig mad, omsorg, være rollemodeller og give dig kærlighed. Det kan være at dine forældre ikke har kunnet give dig alle disse ting, eller kun i perioder har kunnet være en god nok forældre for dig. Det kan være at dine forældre ikke selv har modtaget den form for kærlighed og støtte til at de har kunnet give det videre til dig. Du har måske været den der skulle dække deres behov – selvom det var dig der var barnet i den relation. DU er blevet deres omsorgsperson, den der gav dem emotionel støtte og tog dig af deres behov.

Kendetegnene

Kan du genkende følgende?

  • De forældre drillede dig, ofte ondskabsfuldt, med din fysik, intelligens, vaner eller andre ting
  • Du kan huske oplevelser eller samtaler markant anderledes end dine forældre
  • Du var dine forældres fortrolige – de delte deres hemmeligheder med dig
  • Du blev behandlet som en voksen i stedet for et barn – det var dig der skulle trøste din forældre
  • Du har følt dig overset, nedgjort, kritiseret eller ignoreret
  • Du måtte ikke udvise følelser – specielt ikke vrede
  • Du har sjældent modtaget kys, kram eller er blevet fortalt at du var elsket
  • Det ene øjeblik var dine valg gode og det næste var de forkerte og det gjorde dig ganske forvirret
  • Du blev ikke opfordret til at have din egen mening om ting
  • Dit privatliv eller din private sfære blev ikke respekteret

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af de ovenstående beskrivelser, kan det tænkes, at du er vokset om med forældre som ikke havde evnerne til at være gode nok forældre. Der er også en stor sandsynlighed for at du stadig har eftervirkninger efter en sådan opvækst. Dine tidlige relationer har det med at påvirke de relationer som du senere i livet vælger at indgå i og også hvordan du indgår i de relationer. Fx kan det være at du har et større behov end andre for kontrol over ting, at du ikke tør overlade vigtige ting til andre, at du ikke fortæller andre om dine sårbarheder eller svagheder, da du er bange for at det vil blive brugt imod dig.

Læs i mine andre artikler, hvordan du kan lære at give slip på din fortid og den smerte den har bragt dig og få mere ud af dit liv her og nu.

Kontakt mig, hvis du ønsker et samtaleforløb omkring din barndom og de mønstre som som måske stadig præger dit liv i dag. Eller ring til mig på 30911771.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Forskel på OCD og Aspergers Syndrom

Autisme og OCD er to meget forskellige diagnoser, men de har overlap i symptomer

Tvangshandlinger

  • Både hos unge med Aspergers Syndrom og unge med OCD kan der være handlinger i form af tvangshandlinger
  • Fx vil en ung med Aspergers “baske med hænderne”, hvor en ung med OCD vil have gentagne handlinger, såsom at skulle røre ved bestemte ting på en bestemt måde
  • En ung med Aspergers Syndrom har disse handlinger som automatiske og er ofte ikke opmærksom på dem, hvorimod en ung med OCD er meget opmærksom på sine handlinger og ofte forsøger at skjule dem

Tvangstanker

  • Mange unge med Aspergers Syndrom har tvangstanker. Fx kan de være besat af at tælle eller finde synonymer til ord
  • En ung med OCD har også tvangstanker, men disse er mere koble til angst og frygten for at noget forfærdeligt kan ske, enten for dem eller for andre, hvis de ikke tænker denne tankerække helt korrekt igennem, eller de ikke tæller alle vinduerne på deres vej hjem

Sociale relationer

  • Unge med OCD kan udvikle dårlige relationer med andre børn og unge pga. deres OCD
  • Hvor unge med Aspergers Syndrom generelt har det svært ved sociale relationer til andre unge

Forskelle på ung med OCD og ung med Aspergers Syndrom

Unge med Aspergers Syndrom

1) De kan have svært ved at se formålet i at bevare en social relation

2) De kan også have vanskeligheder ved at skabe og bevarer relationer

3) Unge med Aspergers syndrom kan blive drillet, fordi de ikke forstår de sociale regler og har svært ved at forstå humor, bryder ind i samtaler på upassende tidspunker eller siger ting som er upassende

4) De kan også have svært ved at finde ud af, hvornår det er passende at afslutte en samtale

5) Dertil kan unge med Aspergers Syndrom have vanskeligheder med deres koordination og de er ofte klodsede

Unge med OCD

1) Har ikke vanskeligheder med social interaktion, men deres sociale interaktion kan blive hæmmet pga deres OCD

2) OCD’en kan blive en tidssluger, som kræver al deres energi og tid, så de ikke har overskud til sociale relationer.

3) Og OCD’en kan være koblet til andre unge og de kan være bange for at blive smittet af andre – deres adfærd eller bakterier mv

4) Hvis en ung med OCD har mange tvangshandlinger, kan det være svært at skjule og det kan udsætte dem for drillerier, som igen vanskeliggør det at bevare og skabe venskaber

Komorbiditet

  • Undersøgelser har vist, at der blandt mennesker med autisme og Aspergers Syndrom er en høj forekomst af angst, OCD, depression, selvskadende adfærd, ADHD, udadreagerende adfærd, udviklingshæmning, spiseforstyrrelse og andre sygdomme
  • Angst forekommer oftere personer med autisme og Aspergers Syndrom end andre

Har du OCD eller Aspergers Syndrom og har du behov for at få hjælp, så kontakt mig enten på mail specialpsykologklinik@gmail.com eller på telefon 30911771 (hvor du også kan sende mig en sms)

De bedste hilsner Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Aspergers Syndrom

Aspergers Syndrom blev opdaget i 1944 af Hans Asperger.

Aspergers Syndrom kom først ind i diagnosesystemet (DSM) i USA i 1994 og i Europa (ICD) i 1992

Prævalens

  • 0,6-1.2 % af befolkningen vurderes til at have en autisme spektrum forstyrrelse (ASF), og denne er stigende
  • Kønsratio (dreng-pige) vurdere i dag til 3:1, måske helt op til 10:1 blandt de højere fungerende ASF
  • Det vurderes, at cirka 25 % af personer med ASF falder inden for kategorien “infantil autisme” og resten falder inden for de andre autisme-kategorier – primært Aspergers Syndrom. Men med den nye diagnose bog ICD-11 bliver dette ændret, så autisme bliver en overkategori og graden bliver beskrevet af forskellige træk
  • Det skønnes at mellem 35.-55.000 mennesker i Danmark opfylder de kliniske kriterier for diagnosen autisme.

Stigning i autisme?

  • Antallet af mennesker der får en diagnose inden for autismespektret, har været stærkt stigende gennem en årrække
  • For 20 år siden var forekomsten af autisme på 1 promille mod i dag på 1 procent
  • Denne udvikling er påvist i danske såvel som udenlandske undersøgelser. En del af stigningen kan bunde i, at diagnosen stilles tidligere. Det har også en betydning, at mennesker med mildere grader af autisme nu er omfattet af diagnosen.

Hvad er specielt ved autisme (Aspergers)?

  • De mangler theory of mind (de ved ikke hvad andre tænker eller føler)
  • De har behov for at rette fejl
  • Tanker er ikke adskilt fra det de siger
  • Behov for at alt foregår efter deres hoved, “gud syndromet”
  • Svært ved at aflæse kropssprog og ansigtsudtryk
  • Behovet for forudsigelighed og rutiner
  • Behovet for at have ret
  • White-board attitude
  • Optagethed af detaljer
  • Problemer med kontrol af volumen/ lyden
  • Det faktum at særinteresser er en måde at have et sikkert sted at bevæge sig hen, og hjælper i forhold til angst
  • Angst for at lave fejl
  • Rigid tænkning
  • Sandheden er mere vigtig end andres følelser
  • Sanseoverfølsomhed – tøj, mad, lyde, lys, berøring
  • Kommunikationsproblemer

Er du i tvivl om du selv, dit barn eller din partner har Asperger eller autisme træk, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg kan udrede i forhold til diagnosen og jeg har også samtaler med personer med Aspergers Syndrom eller autisme med fokus på, hvordan du bedst kan lære at takle de vanskeligheder som følger med diagnosen – både som pårørende, partner og den person som har Aspergers Syndrom.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Fødselsdepression

Efter en fødsel er det normalt at have mange fysiske og psykiske reaktioner. Det er et helt velkendt fænomen at du efter en fødsels er mere følsom og lettere kommer til at græde eller reagerer mere følsomt på ting.

1 ud af 10 kvinder oplever, oven i den svære omstilling med at blive mor, at få en depression.

Det sker også for en del at de får fødselsdepressionen mens de er gravide, og det blot bliver værre efter fødslen.

Tegnene:

  • Du føler ikke glæde ved dit lille barn
  • Du bebrejder dig selv for ikke at være en god nok mor
  • Du har problemer med at spise, ingen appetit
  • Du har problemer med søvn og ikke kun fordi den lille ny holder dig vågen
  • Du kan få angst i form af bekymringstanker for dit barn – at dit barn dør eller at du kan finde på at skade det
  • Eller angst i form af indre uro og rastløshed, måske også panikanfald, hvor du ikke kan få vejret
  • Du kan få koncentrationsproblemer, hvor du ikke kan huske slev simple ting, eller hvor det er umuligt at tage beslutninger om almene dagligdagsting
  • Energiløshed. Du orker ingenting
  • Du kan få selvmordstanker, tanker om at dit barn og din mand klarer sig bedre uden dig

Der er gode muligheder for behandling. Både medicinsk behandling via din egen læge eller psykologsamtaler, hvor du kan få en henvisning fra din læge til samtaler hos en psykolog eller selv betale for et forløb.

De fleste bliver helt raske igen, men der kan være nogen som fortsat er sårbare overfor at få en depression senere i livet.

Kan mænd også få fødselsdepressioner?

Mænd har ofte andre symptomer på en fødselsdepression end kvinder. De kan fx opleve hyppige vredesudbrud, aggressivitet, irritabilitet, lav stresstærskel, øget alkoholindtag, øget rastløshed – så de kaster sig over deres arbejde i stedet for at være nærværende på hjemmefronten, afviser hjælp. Mænd er generelt også dårligere til at bede om hjælp, de vil gerne klare det selv. Derfor kan de gå med fødselsdepressionen i lang tid efter fødslen. Det kan være rigtig svært at tale om som mand. Man mener at 7 ud af 100 mænd får fødselsdepression inden for de første 6 uger efter fødslen (7 %). 

Langt de færreste kvinder med fødselsdepression får hjælp! 

Søg hjælp med det samme du oplever tegnene på en fødselsdepression. Jo hurtigere du får hjælp, desto hurtigere bliver du dig selv igen.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud.

Se talkshowet om fødselsdepression.

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk

Lær at styrke dit barns selvværd

Alle forældre vil gerne se deres børn vokse op med et højt selvværd, men hvordan kan du egentlig være med til at styrke dit barns selvværd?

Jeg har i det følgende 5 tips til, hvordan du som forælder eller en anden vigtig omsorgsperson kan hjælpe dit barn til at få bedre selvværd.

Tip 1: Vær nærværende

Vær tilstede med dit barn. Giv din uddelte opmærksomhed til dit barn. Sluk for mobiltelefonen. At være 100 pct tilstede sammen med dit barn, lærer dit barn at han eller hun er vigtig. Det styrker dit barns selvværd.

Syntes du det er svært? Så er du ikke ene om at syntes dette. Mange af mine klienter beskriver en meget travl hverdag. Du behøver ikke at afsætte mere end 15-30 minutter dagligt, hvor dit fulde fokus er på dit barn.

Tip 2: Sæt ord på det du føler

De fleste børn er super gode til at aflæse deres forældres følelser. Ofte vil børn automatisk tro at de er skyld i at deres mor er ked af det eller irriteret. Derfor er det utrolig vigtigt at dit barn lærer, hvorfor du har de følelser som du har.  Sæt ord på dine følelser, på den måde hjælper du dit barn til at blive bedre til selv at sætte ord på sine følelser og samtidig styrker du dit barns selvværd.

Tip 3: Sæt ord på det du tror dit barn føler eller oplever

Når et andet menneske spejler os og sætter ord på det vi føler, føles det rigtigt rart. Når du sætter ord på noget, som du tror foregår i dit barn, er det vigtigt at skabe et rum for at dine refleksioner er forkerte – at du tager fejl. Hermed får I måske startet en snak om ting som dit barn går og tumler med. Samtidig styrker du dit barns selvværd ved at understrege “jeg ser dig, og jeg vil dig gerne”.

Tip 4: Lær dit barn at alle mennesker handler ud fra en årsag

Alle mennesker har overbevisninger om verden. Vi syntes, at verden er på den og den måde. Prøv at øve med dit barn om forskellige forklaringer på andre menneskers handlinger. For eksempel “Valdemar råbte af dig i skolen, fordi 1) han lige havde været oppe at skændes med sin bedste ven, 2) han havde haft en dum morgen derhjemme eller noget helt tredje”. Jo bedre dit barn bliver til at tage den andens perspektiv og forstå at der kan være mange årsagsforklaringer til andres handlinger, desto stærkere bliver dit barns selvværd.

Tip 5: Gør det dit barn føler normalt

Vi kan alle have brug for at få at vide at vi er normale og at vores tanker er normale. At få at vide at andre mennesker ville reagere eller føle på samme måde som en selv, kan styrke dit barns tro på sig selv.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Tjek min youtube kanal ud med øvelser til dig.

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi.

 

Validering – lær at styrke dit barns selvværd

Jeg sidder i terapilokalet med en mor til en pige som har angst. Mor siger, “Jeg kan se, når hun begynder at få et angstanfald”. “Det er rigtigt ubehageligt for hende, så jeg prøver at hjælpe hende”.
Mange forældre får ofte bekræftet deres barn i, at det ikke kan håndtere angstfulde situationer alene. De beskytter barnet mod angsten, ved at undgå situationer som kan vække angst. Eller de overtager angsten, ved selv at blive angste eller på anden vis bekræfter barnet i angsten og i at angst er farligt.
Validering er en måde, hvorpå du som forældre kan lære at skelne mellem, hvordan du forværre angsten hos dit barn og hvordan du støtter dit barn i sin kamp mod angsten.
Din rolle som forælder eller pårørende er ikke at fjerne angsten eller at beskytte dit barn eller din partner mod angst. Din rolle er at acceptere, at dit barns angst eller din partners angst er en realitet for dem og at validere oplevelsen af angst uden at forværre angsten.

Validering er simpelt oversat, at du siger;

  • “Jeg hører, at du er bange, og det er ok at føle det.”
  • “Jeg kan godt se at du bliver bange for det her og det er helt normalt”.
  • “Jeg er sikker på, at du kan det her og det er helt naturligt at blive angst eller spændt for noget nyt”.

Første niveau – at være tilstede

Hvornår var sidste gang at du gav din tid 100 pct.? At du gav din helt udelte opmærksomhed til dit barn? Mange mennesker føler ubehag ved andres følelser, fordi de ikke ved, hvordan de skal respondere. Eller ubehag ved deres egne følelser i situationen. At være fuldstændig tilstede, når dit barn har angst er faktisk svært. Men det er en fantastisk måde at vise dit barn på, at du støtter det og stoler på, at det kan håndtere sin angst.

Andet niveau – sæt ord på dine egne følelser

Mange mennesker kan ikke mærke, hvad de faktisk føler – de har så travlt i hverdagen, at følelser er noget, der bliver gemt væk. Dit barn har måske også svært ved at mærke sine egne følelser. Eller det kan være at dit barn er begyndt at lære, at mor bliver irriteret, når det bliver bange eller bekymret. Eller du er begyndt ikke at reagere, når dit barn viser sin angst. Sæt ord på dine følelser.

Tredje niveau – Er at læse dit barns adfærd og gætte hvad det måske føler

Når du reflektere de tanker eller følelser, som du ser hos dit barn, så sætter du ord på noget, som dit barn måske syntes er svært at sætte ord på. For eksempel “Jeg kan høre, at du fortæller, at du er bange for at skulle i skole”. Ved at sætte ord på det du ser dit barn kæmper med, hjælper du dit barn til at blive bedre til at selv at sætte ord på tingene.

Du kan fx sige “jeg gætter på, at du bliver rigtig ked af det, når jeg har travlt i køkkenet og ikke har tid til at høre, hvad du har at sige”, eller “jeg kan forestille mig, at du blev bange da jeg lige skulle hente noget oppe på loftet og du var alene her i stuen”.

Fjerde niveau – at forstå en persons handlinger ud fra deres historie

At forstå at alle reagerer på ting ud fra den måde de opfatter verden på. Hvis jeg opfatter verden som et farligt sted, er der mange ting, som jeg vil syntes er farlige. Hvis jeg har haft mange negative oplevelser, hvor jeg har oplevet angst ved ting, så vil jeg i lignende situationer i fremtiden forvente at det igen bliver en dårlig oplevelse og allerede inden være bekymret og ængstelig.
Eksempel på validering: “Jeg ved, at du har haft dårlige oplevelser med hunde og jeg kan godt forstå at du ikke har lyst til at gå en tur i parken, hvor der er nogen som lufter deres hunde”.

Femte niveau – normalisering

At vide at andre mennesker også vil føle det samme i en given situation er ret hjælpsomt til at reducere ens egne bange/ angste følelser. “Selvfølgelig er du nervøs i forhold til at starte i en ny klasse, jeg er også nervøs, når jeg skal starte på en ny arbejdsplads”.
Lad være med at: følge op med “at det kan du sagtens klare”, “der sker jo ikke noget”.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk