6 måder hvorpå du holder fast i at føle dig ulykkelig

Valg

Hverdag står du over for et valg. Du kan vælge mellem at være lykkelig eller være ulykkelig som Ole Henriksen påpeger. Du kan vælge at se det dårlige i alt som sker omkring dig, eller det gode i alt det der sker omkring dig.

Din sindstilstand, den måde du ser verden på, er en vane. Du er blevet så vant til at anskue verden på den måde du gør. Først når du sætter spørgsmålstegn ved din måde at se verden på, har du mulighed for at forandre dit syn på verdenen. Nogle gange er ulykkelige mennesker fanget i deres syn på verden. De er fanget i at det er synd for dem, at de er ofret, at andre mennesker er onde, dumme, irriterende, kun sat i verden for at ødelægge deres dag. At det altid er dig, der vælger den langsomme kø i supermarkedet. Det bliver simpelthen umuligt at se de gode ting som faktisk sker omkring dig, da al din opmærksomhed er rettet mod uretfærdigheden, det dumme der sker mod dig og andre menneskers ufølsomhed.

1. Du er ofret

I alle historier du fortæller, er du ofret. Dit liv har ikke artet sig som du ønskede, fordi andre var onde mod dig, andre ikke ville dig det godt, du stod sidst i køen til … alt. Du tager ikke ansvar for dine handlinger, men tillægger altid andre skylden for det der sker mod dig. Ubevidst begynder du at trives med det, når andre syntes det er synd for dig.

2. Du elsker at brokke dig

Du elsker at fortælle om alle dine ulykker og kvaler. Du bruger det meste af din tid på at brokke dig. Dit fokus er på alt det der ikke fungerer i dit liv, i stedet for at fokusere på det du rent faktisk kan gøre noget ved og de gode ting du har i dit liv.

3. Du frygter kritik

Du er altid bekymret for, hvad andre tænker om dig. Du gør alt for at lukke ned for andre menneskers kritik af dig. Lader være med at svare sms’er, hvis du anede en smule kritik i den sidste sms du modtog, undgår at tjekke mail og starter med at kritisere andre, hvis du frygter at de vil kritisere dig.

4. Du elsker sladder

Ulykkelige mennesker er utilfredse med deres eget liv, så derfor elsker de at høre om, når det går skidt for andre mennesker. Det er lettere at fokusere på andre menneskers dårlige liv, end at kigge på dit eget liv. Det føles rart i øjeblikket at kritisere og tale ned om andre, da du får en kortvarig følelse af at være bedre end de andre.

5. Du elsker drama

Drama får fokus væk fra dine problemer og giver dig en følelse af at være overlegen. Drama kan også øge dit adrenalinniveau og gøre at du føler dig stærk og modig. Du kan blive ganske afhængig af drama.

6. Du har svært ved at have tillid til andre mennesker

Alle mennesker har brug for gode venner i deres liv. Venner som du har tillid til. Ulykkelige mennesker har svært ved at skabe bånd med andre mennesker og have tillid til andre. Du er måske bange for at andre mennesker vil såre dig, tale grimt om dig bag din ryg, svigte dig, forlade dig, sladre om dig. Du kan ikke lide når andre mennesker har ondt af dig eller endnu værre er uenige med dig. Og i venskaber bør der være plads til at du kan være uenig med din ven. Denne tilgang fører ofte til at du er ensom og har få, hvis overhovedet nogle venner.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring! Du kan også booke en tid til samtale på 30911771 eller specialpsykologklinik@gmail.com og få det fulde udbytte af den forandring du er på vej mod!
 

De bedste hilsner 

Siri Wessel
Wetlesen

Specialpsykolog ved www.specialpsykologklinik.dk i Hellerup