Aspergers Syndrom

Aspergers Syndrom blev opdaget i 1944 af Hans Asperger.

Aspergers Syndrom kom først ind i diagnosesystemet (DSM) i USA i 1994 og i Europa (ICD) i 1992

Prævalens

  • 0,6-1.2 % af befolkningen vurderes til at have en autisme spektrum forstyrrelse (ASF), og denne er stigende
  • Kønsratio (dreng-pige) vurdere i dag til 3:1, måske helt op til 10:1 blandt de højere fungerende ASF
  • Det vurderes, at cirka 25 % af personer med ASF falder inden for kategorien “infantil autisme” og resten falder inden for de andre autisme-kategorier – primært Aspergers Syndrom. Men med den nye diagnose bog ICD-11 bliver dette ændret, så autisme bliver en overkategori og graden bliver beskrevet af forskellige træk
  • Det skønnes at mellem 35.-55.000 mennesker i Danmark opfylder de kliniske kriterier for diagnosen autisme.

Stigning i autisme?

  • Antallet af mennesker der får en diagnose inden for autismespektret, har været stærkt stigende gennem en årrække
  • For 20 år siden var forekomsten af autisme på 1 promille mod i dag på 1 procent
  • Denne udvikling er påvist i danske såvel som udenlandske undersøgelser. En del af stigningen kan bunde i, at diagnosen stilles tidligere. Det har også en betydning, at mennesker med mildere grader af autisme nu er omfattet af diagnosen.

Hvad er specielt ved autisme (Aspergers)?

  • De mangler theory of mind (de ved ikke hvad andre tænker eller føler)
  • De har behov for at rette fejl
  • Tanker er ikke adskilt fra det de siger
  • Behov for at alt foregår efter deres hoved, “gud syndromet”
  • Svært ved at aflæse kropssprog og ansigtsudtryk
  • Behovet for forudsigelighed og rutiner
  • Behovet for at have ret
  • White-board attitude
  • Optagethed af detaljer
  • Problemer med kontrol af volumen/ lyden
  • Det faktum at særinteresser er en måde at have et sikkert sted at bevæge sig hen, og hjælper i forhold til angst
  • Angst for at lave fejl
  • Rigid tænkning
  • Sandheden er mere vigtig end andres følelser
  • Sanseoverfølsomhed – tøj, mad, lyde, lys, berøring
  • Kommunikationsproblemer

Er du i tvivl om du selv, dit barn eller din partner har Asperger eller autisme træk, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg kan udrede i forhold til diagnosen og jeg har også samtaler med personer med Aspergers Syndrom eller autisme med fokus på, hvordan du bedst kan lære at takle de vanskeligheder som følger med diagnosen – både som pårørende, partner og den person som har Aspergers Syndrom.

De bedste hilsner Siri Wessel Wetlesen

Ikigai

Ikigai er Japansk og beskriver meningen med livet. Vi kæmper alle for – enten hele livet eller i perioder af vores liv at finde meningen med vores liv. Vi higer efter, at der er noget større end os, eller at vi kan forstå hvorfor vi skal kæmpe, lide, elske eller i det hele taget leve livet – meningen bag det hele.

Nogle finder meningen med livet i religion, politik, forskellige subkulturer i samfundet, hvor de kan dele fælles holdninger til bæredygtighed, hvordan vi bedst passer på vores verden, spisevaner og meget meget mere.

Kæmper du med at finde din mening med livet, kan du bruge Ikigai og sætte ind i diagrammet nedenfor, hvad du elsker, hvad du er god til, hvad verden har behov for, hvad du kan tjene penge på. På den måde kan du skabe dig et overblik over, hvad der er vigtigt for dig. Du kan således skabe den ydre ramme for dit liv. Indholdet kan variere og ændres løbende, men selve målet kan være konstant.

Ikigai er et interessant holistisk selvudviklingskoncept som er nyt i vesten.

Fokus er på, hvad du kan ændre!

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvad er dine kerneværdier?

Skriv 3 ting ned som du ikke vil gå på kompromis med. Hvad er vigtigst for dig? Du kan med fordel dele det op i, hvad der personligt er vigtigst for dig – dine børn, dit helbred mv. Og hvad der professionelt er vigtigst for dig – andres anerkendelse, din viden, din trivsel? Hvis du ikke kender dine kerneværdier – så vil du dagligt gå på kompromis med dem.

  • Hvad elsker du aller højest?

Spørgsmålet er ment til at du skal mærke efter – hvor er du mest passioneret for? Hvad giver dig mest energi? Hvad kan du lave i timevis uden at blive træt? Hvad kan du taler om i 20 minutter uden at miste tråden?

  • Hvordan er dine sociale forbindelser?

Hvordan er dit sociale netværk? På en skala fra 0-10? Er der noget i din sociale sfære, som du gerne vil fokusere på ? Det kan både være i forhold til nære relationer, hvor du ønsker at de bliver bedre eller anderledes, men det kan også være større sociale ting, såsom at engagere dig i at debatten om klimaændringer.

  • Hvad får du betaling for at lave?

Hvordan afspejler din karriere dine kerneværdier? Giver det dig finansiel stabilitet? Kan du på nogen måde få flere af dine kerneværdier ind i det du laver professionelt?

  • Hvad er du god til?

Den her er rigtig god. Få nogle af dine venner til at give dig feedback på, hvad du er god til. Tænk over hvad du var god til som barn? Skriv selv nogle ting på som du ved, at du er god til.

De 10 regler i Ikigai

  1. Forbliv aktiv og gå ikke på pension
  2. Forlad det at haste igennem livet, og tilegn dig en langsommere tilgang til livet
  3. Spis kun til du er 80 procent mæt
  4. Sørg for at du lever livet med gode venner
  5. Sørg for daglig behagelig motion
  6. Smil og anerkend mennesker omkring dig
  7. Find forbindelsen til naturen
  8. Sig tak til alt det der gør din dag bedre og får dig til at føle dig i live
  9. Lev i momentet
  10. Følg din Ikigai

Har du behov for at få fokus på meningen med dit liv med en psykolog, så er du velkommen til at kontakt mig på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Specialpsykolog Siri Wessel Wetlesen

Fødselsdepression

Efter en fødsel er det normalt at have mange fysiske og psykiske reaktioner. Det er et helt velkendt fænomen at du efter en fødsels er mere følsom og lettere kommer til at græde eller reagerer mere følsomt på ting.

1 ud af 10 kvinder oplever, oven i den svære omstilling med at blive mor, at få en depression.

Det sker også for en del at de får fødselsdepressionen mens de er gravide, og det blot bliver værre efter fødslen.

Tegnene:

  • Du føler ikke glæde ved dit lille barn
  • Du bebrejder dig selv for ikke at være en god nok mor
  • Du har problemer med at spise, ingen appetit
  • Du har problemer med søvn og ikke kun fordi den lille ny holder dig vågen
  • Du kan få angst i form af bekymringstanker for dit barn – at dit barn dør eller at du kan finde på at skade det
  • Eller angst i form af indre uro og rastløshed, måske også panikanfald, hvor du ikke kan få vejret
  • Du kan få koncentrationsproblemer, hvor du ikke kan huske slev simple ting, eller hvor det er umuligt at tage beslutninger om almene dagligdagsting
  • Energiløshed. Du orker ingenting
  • Du kan få selvmordstanker, tanker om at dit barn og din mand klarer sig bedre uden dig

Der er gode muligheder for behandling. Både medicinsk behandling via din egen læge eller psykologsamtaler, hvor du kan få en henvisning fra din læge til samtaler hos en psykolog eller selv betale for et forløb.

De fleste bliver helt raske igen, men der kan være nogen som fortsat er sårbare overfor at få en depression senere i livet.

Kan mænd også få fødselsdepressioner?

Mænd har ofte andre symptomer på en fødselsdepression end kvinder. De kan fx opleve hyppige vredesudbrud, aggressivitet, irritabilitet, lav stresstærskel, øget alkoholindtag, øget rastløshed – så de kaster sig over deres arbejde i stedet for at være nærværende på hjemmefronten, afviser hjælp. Mænd er generelt også dårligere til at bede om hjælp, de vil gerne klare det selv. Derfor kan de gå med fødselsdepressionen i lang tid efter fødslen. Det kan være rigtig svært at tale om som mand. Man mener at 7 ud af 100 mænd får fødselsdepression inden for de første 6 uger efter fødslen (7 %). 

Langt de færreste kvinder med fødselsdepression får hjælp! 

Søg hjælp med det samme du oplever tegnene på en fødselsdepression. Jo hurtigere du får hjælp, desto hurtigere bliver du dig selv igen.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud.

Se talkshowet om fødselsdepression.

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk

Advarselstegn når du dater en psykopat eller narcissist.

Hvad er det du skal være opmærksom på, når du dater? Læg mærke til hvordan de beskriver sig selv i forhold til andre. Vær specielt opmærksom på følgende træk:


1. De er altid altid offeret i den her verden.

2. De har meget få venner og dem de har er ikke tætte venner.

3. De har mange jobskift.

4, De taler dårligt om deres ex. – ifølge psykopater er alle deres ex’ere skøre, personlighedsforstyrrede, bittere, jaloux mv.

5. De overidealiserer dig – du bliver forgudet – deres egen lille gudinde.

6. De anklager dig for at overanalysere alt.

Hvorfor tager det så lang tid, at komme over et forhold til en psykopat?

Det tager lang tid at komme sig helt efter et forhold til en psykopat. Du er måske vred og frustreret over at du ikke bare kan komme dig og komme videre med dit liv. Selv dine venner og måske også din psykolog siger, at du skal se at komme videre – men det er bare ikke så let.

Uanset om du var i et årelangt ægteskab, eller om du havde et kortere forhold til en psykopat, så vil det tage tid at komme mentalt ud af forholdet efter det fysisk er afsluttet.

Nogle estimerer at det tager mellem 12-24 måneder før du endelig er frigjort fra forholdet med en psykopat – og det uanset hvor længe i var sammen!

De når under din hud – om det så er på arbejdet at du har mødt en eller i dit privatliv.

De ønsker, at det er dig der fremstår som den ustabile og den der er hysterisk. De er dygtige og kan få dig til at tro på, at det virkelig er dig den er gal med. Du bliver usikker på dig selv.

Tips!

  1. Ingen kontakt
  2. Stop med at give dig selv skylden!

Den eneste måde at komme helt ud af et forhold med en psykopat er er ved ingen kontakt at have med ham eller hende! Ingen sms’er, ingen mails, ingen telefonopkald – ja det er nu du skal slette ham fra din telefon. Ingen facebook kontakt – intet! Eller bliver de ved med at komme ind i dit liv og få dig til at føle dig skør og forvirret.

Stop med at give dig selv skylden for at det gik galt! Stop med at ønske at du kom hurtigere ud af forholdet. Stop med at tænke at psykopaten “vinder”, hvis du fortsat er ked af det. Han er ude af dit liv nu. Lige her og nu handler kun om dig og hvordan du kommer videre.

Hvorfor tager det så lang tid?

Du var forelsket – smask hamrende forelsket, som du måske aldrig har oplevet det før!

Din personlighed blev spejlet, du følte dig set og elsket som du aldrig har oplevet det før. Han lader faktisk som om han er præcis lige som dig på alle måder, og er det ikke skønt at møde sin egen tvilling – der er alt det bedste af dig. Og alt hvad du gør i starten er perfekt. Samtidig er du blevet manipuleret til at se det bedste i din partner. Han eller hun opfyldte alle dine drømme og forhåbninger, da I startede med at date. Det er altid smertefuldt at slippe det du drømmer om og higer efter. Det er altid smertefuldt at give slip på ens forestilling om det perfekte liv som I kunne have haft sammen.

Der er hjælp at hente.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud.

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk

Datingjunglen

“Tre af mine veninder mødte deres kæreste online, men jeg har nu prøvet i årevis uden held. Hvad er det jeg gør forkert?” Ida er tydeligvis frustreret.

Tinder, happn, dating.dk, match.dk. Med håbet om at møde den eneste ene vender vi hver eneste sten. Det kan være du er nået til der, hvor du har givet op, eller tænker at den eneste ene ikke findes. 

Når det gælder om at finde en god kæreste som er passioneret, kærlig og klar til et langvarigt forhold, så er denne blog uundværlig for dig.

Lad os starte med førstehåndsindtrykket. Det siges, at et andet menneske danner sig et indtryk af os inden for de første 10 sekunder. 10 sekunder tænker du – det kan da ikke passe.

Tænk over hvor kort tid du selv bruger til at danne dig en mening om andre. Tænk på Tinder – hvor mange sekunder tager det dig at swipe enten til højre eller venstre?

Der er måder at forbedre dine muligheder for at blive valgt til. For at vække den andens nysgerrighed.

Kropsholdning er essentielt. Det kan godt være, at du har grint at den ældre generation som har sagt “ret ryggen”, men de har altså ret. En person der træder ind i et lokale med ret ryg og som ikke haster hen til sine venner lige så snart han eller hun får øje på dem, men i stedet går stille og roligt hen til baren og bestiller en drink inden han eller hun i samme rolige tempo går hen til sine venner, vil umiddelbart vække mere interesse hos beskueren.

Blikkontakt er en anden vigtig faktor. Som kvinde kan du ikke have for meget blikkontakt. At holde den andens øjne fangede med dine øjne vil umiddelbart vække hans interesse i dig. Du kan prøve at lege lidt med det. At kigge intenst på ham også kigge væk for igen at kigge intenst på ham. Fra en mand kan et stirrende blik virke intimiderende og lidt grænseoverskridende. Hvis du er mand er det bedre med kortvarigt intenst blik også kig væk for hurtigt at kigge tilbage.

Dit smil. Ja du har hørt det utallige gange. Smil – det gør dig kønnere. Det er faktisk ikke helt sandt. Selvfølgelig er du mere imødekommende når du smiler, men hvis du giver det samme smil til alle, så er der ingen der vil forstå at du er specielt interesseret i dem. Øv dig derfor i at tone dit smil ned en tand til at starte med. Smil afslappet når du kommer ind i et lokale. Når du får øjenkontakt med en som du syntes er interessant, så skru op for dit smil. Giv ham gerne dit varmeste smil, som om du står overfor dit livs kærlighed.

Glæd dig til flere blogs om, hvad du selv kan gøre for at komme tættere på at møde den eneste ene.

Narcissist, borderline, psykopat – at leve i et parforhold

“Jeg vidste ikke det havde et navn”, siger Anne som har siddet lidt tid eftertænksom i min sofa.

En personlighedsforstyrrelse som borderline, narcissisme, eller dyssocial (populært kaldet psykopat) er alle karakteriseret af, at personen har afvigende adfærd fra normalen, ofte med rigide og indgroede måder at tænke og forholde sig til andre mennesker på.

De kan have problemer med at kontrollere deres vrede og temperament. De kan være impulsive. De kan svinge fra et selvbillede, hvor de kan det hele til et selvbillede, hvor de er det værste afskum, der nogensinde har betrådt denne jord. Hvor ensomheden og frygten for at blive forladt bliver tydelig både i deres handlinger med selvskade eller trusler om det, og i deres over-sødme, hvor de vil gøre hvad som helst for dig, bare du bliver. Det antages, at mellem 6-10 procent af befolkningen opfylder kriterierne for at få en personlighedsforstyrrelses diagnose. 

Når du taler med pårørende – kæreste, børn, forældre, søskende, kollegaer til personer med narcissisme, borderline eller dyssocial personlighedsforstyrrelse, så beskriver de det som en tornado der suser igennem deres liv.  

På dårlige dage følelsen af at blive revet fra hinanden og være dybt forvirret over, hvad der er oppe eller nede, sandt eller falsk. Den totale stilhed, når de står i midten af tornadoen, som både kan være et rart sted at være, men bestemt også foruroligende for, hvornår rammer tornadoen igen? Det sug af spænding og uro det giver, når de er ude af tornadoen og tilbage i den fantastiske omsorg, opmærksomhed og kærlighed som de bliver overøst med efter de har været i tornadoens vold.

Det er drænende dag ud og dag ind at bevæge sig rundt om, ind i, ud af, hvirvlet rundt i tornadoen. Så hvorfor går de ikke bare? Det ville da være det letteste.

Anne kigger på mig. “Jeg kan ikke gå, jeg elsker ham jo. Også selvom jeg føler, at jeg nogle gange er ved at dø følelsesmæssigt i forholdet”. “Når han er i sit gode hjørne, føler jeg mig som verdens heldigste kvinde. Når han er i sit onde hjørne, kan jeg slet ikke genkende ham og tror på det han siger, at det er min skyld, at han bliver sådan”. “Men det er det måske slet ikke?”

“Kan du lære mig at navigere i mit parforhold?” spørger Anne. Og det er det vi går i gang med i samtalerne – hvordan Anne kan navigere i sit forhold og samtidig passe på sig selv.

Lær at styrke dit barns selvværd

Alle forældre vil gerne se deres børn vokse op med et højt selvværd, men hvordan kan du egentlig være med til at styrke dit barns selvværd?

Jeg har i det følgende 5 tips til, hvordan du som forælder eller en anden vigtig omsorgsperson kan hjælpe dit barn til at få bedre selvværd.

Tip 1: Vær nærværende

Vær tilstede med dit barn. Giv din uddelte opmærksomhed til dit barn. Sluk for mobiltelefonen. At være 100 pct tilstede sammen med dit barn, lærer dit barn at han eller hun er vigtig. Det styrker dit barns selvværd.

Syntes du det er svært? Så er du ikke ene om at syntes dette. Mange af mine klienter beskriver en meget travl hverdag. Du behøver ikke at afsætte mere end 15-30 minutter dagligt, hvor dit fulde fokus er på dit barn.

Tip 2: Sæt ord på det du føler

De fleste børn er super gode til at aflæse deres forældres følelser. Ofte vil børn automatisk tro at de er skyld i at deres mor er ked af det eller irriteret. Derfor er det utrolig vigtigt at dit barn lærer, hvorfor du har de følelser som du har.  Sæt ord på dine følelser, på den måde hjælper du dit barn til at blive bedre til selv at sætte ord på sine følelser og samtidig styrker du dit barns selvværd.

Tip 3: Sæt ord på det du tror dit barn føler eller oplever

Når et andet menneske spejler os og sætter ord på det vi føler, føles det rigtigt rart. Når du sætter ord på noget, som du tror foregår i dit barn, er det vigtigt at skabe et rum for at dine refleksioner er forkerte – at du tager fejl. Hermed får I måske startet en snak om ting som dit barn går og tumler med. Samtidig styrker du dit barns selvværd ved at understrege “jeg ser dig, og jeg vil dig gerne”.

Tip 4: Lær dit barn at alle mennesker handler ud fra en årsag

Alle mennesker har overbevisninger om verden. Vi syntes, at verden er på den og den måde. Prøv at øve med dit barn om forskellige forklaringer på andre menneskers handlinger. For eksempel “Valdemar råbte af dig i skolen, fordi 1) han lige havde været oppe at skændes med sin bedste ven, 2) han havde haft en dum morgen derhjemme eller noget helt tredje”. Jo bedre dit barn bliver til at tage den andens perspektiv og forstå at der kan være mange årsagsforklaringer til andres handlinger, desto stærkere bliver dit barns selvværd.

Tip 5: Gør det dit barn føler normalt

Vi kan alle have brug for at få at vide at vi er normale og at vores tanker er normale. At få at vide at andre mennesker ville reagere eller føle på samme måde som en selv, kan styrke dit barns tro på sig selv.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Tjek min youtube kanal ud med øvelser til dig.

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi.

 

Mindfulness øvelse – selvomsorg

Kære Alle

Efter en periode med stilhed herfra, er jeg nu kommet i gang igen. Denne gang med video blogs med diverse øvelser som jeg anvender i mit terapirum.

Dette til inspiration og til vejledning hjemme for de af Jer, der kan have gavn af det.

Se med her: ‘https://www.youtube.com/watch?v=2QxN-ink-4U

Like gerne min video og sæt dig på som følger, hvis du vil se mere. I kommentatere må du gerne skrive, hvilke andre øvelser du godt kunne tænke dig at jeg lavede en video med.

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

Tag testen – lever du i et emotionelt voldeligt forhold?

“Han tog 8 år af mit liv”, Louise begynder at græde. Hun er kommet ud af et forhold med emotionel vold.

Da hun startede i terapi hos mig, talte hun meget om, at hun ikke var noget værd, at hun sikkert aldrig ville finde en mand igen. At hendes ekskæreste sikkert havde ret i, at hun stillede for høje krav til mænd og at hun aldrig vil finde en mand igen. Hun følte sig grim og dum.

I løbet af et par samtaler, hvor hun fortæller om sit forhold til sin ekskæreste, begynder brikkerne at falde på plads. Hun har været 8 år i et forhold med emotionel vold.

Drømmemanden

I starten var alt perfekt. Hun mødte ham i byen og de faldt for hinanden med det samme. Der gik ikke længe før de var flyttet sammen og kort tid efter var hun gravid med deres første barn sammen. Han var super romantisk og opmærksom på hende – hun havde aldrig før prøvet noget lignende og hun følte sig så heldig.

“Hvis han bare havde slået mig, så var jeg gået”. Emotionel vold adskiller sig fra den fysiske vold, som mange forbinder med at være i et voldeligt forhold, fordi den ikke efterlader synlige mærker.

Jeg har ofte set, hvordan den emotionelle vold efterlader varige mén på sindet, sjælen, og personligheden, som ikke heler lige så hurtigt som blå mærker.

Hvad er emotionel vold?

Alle kender fysisk vold i et parforhold. At ens partner banker en, truer en med tæv og det efterlader blå mærker i bedste fald. Emotionel vold er at ens partner følelsesmæssigt tæver en. Nedgør dig, taler grimt om dig, om dine venner og veninder, om dine interesser. Kalder dig navne. At din partner ydmyger dig offentligt. At din partner ignorerer dig og dine behov. Emotionel vold efterlader ikke synlige mærker. Men de psykiske konsekvenser af emotionel vold er langvarige og kan være svære selv at få øje på for en selv – for er det ikke bare mig der er sart? Har min partner ikke ret i, at jeg er skør, at det er mig der er noget galt med?

Lever du i et emotionelt voldeligt forhold?

Overvej nøje følgende spørgsmål omkring dig og din partner:

Bliver du

  • ofte bange for din partner?
  • undgår bestemte emner for ikke at vække din partners vrede?
  • føler at du ikke kan gøre noget korrekt uden at blive kritiseret?
  • føler at det er berettiget at din partner taler grimt om dig?
  • tænker at det sikkert er dig den er gal med, dig der har problemer eller er personlighedsforstyrret?
  • føler dig følelsesmæssigt flad eller hjælpeløs?

Din partner

  • nedgør eller ydmyger dig?
  • kritiserer dig og taler ned til dig?
  • behandler dig så dårligt, at du bliver flov, når I er sammen med andre mennesker?
  • giver dig skylden når han/hun bliver vred?
  • har et uforudsigeligt humør?
  • er jaloux og besidderisk?
  • ignorerer dig og taler ikke til dig i timer eller dage, hvis du har gjort noget “galt”?
  • kritiserer dine veninder og venner og undrer sig over at du gider at være sammen med dem?
  • ødelægger dine ting?
  • tvinger dig til sex eller lader være med at have sex med dig, når du lægger op til det?

Svarer du ja til flere af ovenstående spørgsmål, så er der stor sandsynlighed for at du er i et emotionelt voldeligt forhold.

Har du lyst til at få flere inspirerende artikler, så tjek min hjemmeside ud, eller meld dig til min mail-liste og start din vej mod forandring!

Eller book en tid til samtale på specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner

Siri Wessel

Specialpsykolog og specialist i kognitiv terapi ved www.specialpsykologklinik.dk

4 tegn du skal være opmærksom på når du dater

Datingverdenen kan være svær at navigere i. Du vil for alt i verden undgå ham der er det følelsesmæssige rovdyr, narcissisten, sociopaten, psykopaten. Ham der på en eller anden måde er psykisk eller fysisk voldelig mod dig. Han der får dig ud på en følelsesmæssig rutchebanetur, med voldsomme op og nedture. Selvom mange psykisk voldelige mænd og kvinder ofte først viser deres sande side langt henne i forholdet – når du allerede er spundet ind deres spindelvæv som en forsvarsløs flue, så er der nogle advarselssignaler, som du kan være opmærksom på, når du dater.

Jeg vil give dig fire advarselssignaler, som du skal være opmærksom på, når du dater.

  1. Behovet for kontrol

    Han eller hun ønsker at kontrollere dig og dit liv. De har en mening om, hvordan du gør tingene, hvem du ser, hvordan du klæder dig og hvilke venner du har. De pakker det ind i omsorg for dig. “Hun er jo virkelig sød din veninde, men syntes du ikke at hun har nogle psykiske vanskeligheder?” “Jeg vil så gerne være sammen med dig, men du virker ikke til at prioritere mig” – selvom du har aflyst flere af dine egne aftaler og mere eller mindre sat dit sociale liv i bero mens du ser ham, så reagerer han eller hun sådan når du endelig tager ud og ser veninderne eller vennerne. De kan reagere enten med at blive vrede eller med at ignorere dig når du ikke imødekommer deres behov for kontrol – hvilket kan provokere dig til at opsøge dem mere, som lige netop er den reaktion som de gerne vil have!

  2. Opmærksomheden

    De er utrolig meget på i starten med mange sms’er og telefonopkald. Det kan virke utrolig flatterende og forførende. Og selvom du ikke er klar over det, kan det være en form for kontrol, hvor de gør dig afhængige af deres små søde komplimenter, når du hurtigt svarer dem sætter de dig op på en piedestal – men alle som kender narcissister og sociopater ved at man hurtigt kan ryge ned af den piedestal igen. Seriøst ingen har tid til lige at tjekke op på én hele tiden, én som de bare dater!

  3. Et nej – er ikke et nej

    De overskrider med selvfølge dine grænser. De vil blive ved med at skubbe på indtil du måske giver dig. Holder du fast i dine grænser, er du bare “en af de der kolde piger, som lægger op til en masse men slet ikke mener det” eller “ikke klar til et rigtigt forhold”.  De kan blive ret vrede, hvis du ikke svarer dem med det samme og denne vrede kan vise sig ved at de ignorerer dig eller svarer surt tilbage. Hvis det virker som om det altid skal forhandles, når du siger nej, skal du tænke dig godt om en ekstra gang.

  4. Behandler andre dårligt

    Han eller hun taler dårligt om andre. Han eller hun har ikke rigtigt nogen nære venner eller veninder. Nedgør dem han eller hun kender. Han eller hun opfører sig måske dårligt over for Jeres tjener når I er ude at spise sammen. Bliver vred, hvis der er nogen der flirter med dig, når I er ude sammen. Kalder sin ex for psykopat og narcissist. Siger at chefen er psykopat og slet ikke værdsætter det store arbejde de laver. Læg mærke til hvordan din date behandler andre og hvordan han eller hun taler om andre – det kan fortælle dig meget om, hvordan hun eller han vil behandle dig!

    Du er ikke den eneste

Har du mødt et følelsesmæssigt rovdyr i din dating, så er du bestemt ikke den eneste. Er du allerede spundet ind i deres spind, kan det være svært selv at se, når man står midt i det. Mange opdager først omfanget af den emotionelle terror, når du kommer ud af forholdet.

Har du lyst til at lære mere, så skriv dig op og få en mail tilsendt en gang ugentligt med gode idéer til at få det liv som du drømmer om og hvordan du finder den rigtige mand eller kvinde i dit liv.

Se mere på www.siriwessel.dk eller www.specialpsykologklinik.dk eller kontakt mig per mail: specialpsykologklinik@gmail.com eller telefonnummer 30911771

De bedste hilsner Siri Wessel

Specialpsykolog og Specialist i kognitiv terapi